Krig og fred i opbrud: NATO får StratCom-doktrin
Vi befinder os i en ny strategisk kontekst, hvor forståelsen af krig og fred er i opbrud. Vi er nu hele tiden udsat for hybride trusler. Efter flere års tilløb ratificerer forsvarsalliancen bl.a. derfor i denne måned en ny doktrin for strategiske kommunikation (StratCom). Doktrinen skal sikre sammenhæng mellem de militære aktiviteter og NATO’s kommunikationsaktiviteter. Behovet blev tydeligt under ISAF-missionen i Afghanistan.
af Mikkel Skov Petersen
NATO’s første doktrin for strategisk kommunikation (StratCom) er på trapperne. Den har været på vej siden slutningen af 00’erne, hvor alliancen på baggrund af erfaringerne fra ISAF-missionen i Afghanistan erkendte et behov for at tænke kommunikation anderledes.
Men hvad betyder StratCom i en militær kontekst? NATO’s definition lyder som følger:
“In the context of the NATO military, is the integration of communication capabilities and information staff function with other military activities, in order to understand and shape the Information Environment (IE), in support of NATO aims and objectives.”
“Helt grundlæggende, og det er måske banalt for kommunikationsfolk, så er alt, hvad vi gør, kommunikation. Alle vore handlinger sender budskaber,” fortæller Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Værnsfælles Operationer med speciale i informationskrig.
Det “vi”, Jeanette Serritzlev taler om, er NATO. Og de handlinger, hun henviser til, er f.eks. at flytte rundt på militært mandskab og materiel. Og i sidste instans kan det være at åbne ild mod en modstander på slagmarken.
I NATO’s kommende doktrin for strategisk kommunikation (StratCom) vil disse fysiske militære handlinger også blive betragtet som budskaber på lige fod med alliancens informations- og public affairs-aktiviteter.
“Strategisk kommunikation – eller StratCom – handler om at samtænke de militære aktiviteter med det, vi siger, og det, vi gør. Det kan f. eks. være at vise styrke og tilstedeværelse. Vi sender et signal til modstandere, til potentielle modstandere og til vore allierede. Vi kommunikerer, når vi vedtager et forsvarsbudget, og når vi er på øvelser. Vi kan ikke adskille fysiske handlinger fra kommunikativ effekt,” fortæller Jeanette Serritzlev.
NATO’s kommende StratCom-doktrin hedder formelt AJP-10 (Allied Joint Publication). Den er i øjeblikket til ratificering i medlemslandene og forventes endeligt ratificeret i denne måned. Danmark har allerede ratificeret doktrinen.
AJP-10 skal efter planen endeligt ratificeres i november 2022.
StratCom skal skabe synergi
Som nævnt bunder den kommende doktrin i erfaringerne fra krigen i Afghanistan, hvor alliancen indså, at den manglede en sammenhæng i sine kommunikationsaktiviteter.
“Det er lidt nørdet, men i rammen af NATO arbejder vi med forskellige informationsdiscipliner. Der var på den ene side informationsoperationer og psykologiske operationer. Og på den anden side public affairs, der er presse- og informationstjenester. De to discipliner er doktrinært adskilt. Info- og psykologiske operationer skal påvirke dem, de er rettet mod. Public affairs skal informere,” fortæller Jeanette Serritzlev og fortsætter:
“Under ISAF blev det tydeligt, at skellet mellem disciplinerne også risikerede at føre til manglede sammenhæng. Vi var grundlæggende ikke gode nok til at forklare, hvorfor vi var i Afghanistan, til forskellige målgrupper. Der skulle skabes bedre synergi. Der var brug for en overlægger, og det er StratCom.”
“Under ISAF blev det tydeligt, at skellet mellem disciplinerne også risikerede at føre til manglede sammenhæng. Vi var grundlæggende ikke gode nok til at forklare, hvorfor vi var i Afghanistan, til forskellige målgrupper. Der skulle skabes bedre synergi. Der var brug for en overlægger, og det er StratCom.”
Groft sagt indså NATO, at alliancen måtte gennem den samme proces, som talrige virksomheder og organisationer har været igennem før dem: At alle kommunikationsaktiviteter skal afspejle samme grundfortælling og understøtte samme strategi. At hvad man gør, siger og syner, er integreret.
“StratCom introducerer et mindset, hvor alt, hvad vi gør, og strategiske narrativer om, hvorfor vi gør det, og hvad vi vil opnå, ideelt set skal afspejle, hvad vi gør. Hvis der er en diskrepans mellem, hvad vi gør, og hvad vi siger, så er der en udfordring,” siger Jeanette Serritzlev.
Om dette mindset skriver NATO selv:
“It (StratCom mindset, msp) recognizes that all military activities should be conceived, planned and executed being mindful of their effect on diverse audiences; the logical conclusion of this mindset is that cognitive effects are the primary outcome of military activities and that the military activity is not an end in itself.”
“It (StratCom mindset, msp) recognizes that all military activities should be conceived, planned and executed being mindful of their effect on diverse audiences; the logical conclusion of this mindset is that cognitive effects are the primary outcome of military activities and that the military activity is not an end in itself.”
Jeanette Serritzlev fortæller, at der har været lang vej fra den erkendelse, til det kommer ind i systemet, og til det bliver en officiel doktrin.
“Indtil nu har vi talt om StratCom, men kun haft f.eks. policies på området. Med doktrinen bliver det mere konkret, og nu skal det konkretiseres og implementeres,” fortæller forsvarsanalytikeren.
Tidligere har man tænkt i fred - krise - krig. Nu tænker man i stedet i et kontinuum, hvor hybride trusler er hverdag. Kilde: Jeanette Serritzlev/Forsvarsakademiet.
Hybride trusler og krig i Europa
I og med at der gået et godt stykke tid fra slutningen af 00’erne til efteråret 2022, hvor doktrinen er under ratificering, så har verden også ændret sig.
“Der er løbet meget vand i åen siden ISAF. Der er et andet trusselsbillede i den nuværende situation. Der er krig i Europa, og og vi ser hybride trusler. Ikke kun når vi er afsted på missioner, men også når vi er hjemme. De hybride trusler er blevet en integreret del af “ny normal” i hverdagen,” siger Jeanette Serritzlev til Kforum.
Hybride trusler er fjendtligsindede, koordinerede aktiviteter, der ikke overskrider den formelle tærskel for krigshandlinger. Det kan være cyberangreb, indblanding i valghandlinger og desinformationskampagner på f.eks. sociale medier. Hybride trusler befinder sig altså i en gråzone mellem krig og fred.
Fremkomsten af de hybride trusler har dermed ændret det, Jeanette Serritzlev kalder “den strategiske kontekst”. Forståelsen af krig og fred er i opbrud.
“Doktrinen er beskrivelsen af vores retningslinjer og rammebetingelser. Den skaber fundamentet for at agere i en ændret strategisk kontekst. Den strategiske kontekst er gået fra en opfattelse af fred over krise til krig,” fortæller Jeanette Serritzlev og uddyber:
“Vi er juridisk set i fred, men vi kan konstatere at vi ikke er i dyb fred. I stedet taler vi nu om strategisk konkurrence. Der er et ændret miljø, hvor vi hele tiden udfordrer hinanden. Selvom vi har økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, så kan vi se, at forskellige statslige aktører konkurrerer med hinanden inden for andre domæner som f. eks. diplomati. Vi er også gået bort fra at tale om hybridkrig, og i stedet taler vi om hybride trusler. Det kan være både bløde og hårde trusler.”
“Vi er juridisk set i fred, men vi kan konstatere at vi ikke er i dyb fred. I stedet taler vi nu om strategisk konkurrence. Der er et ændret miljø, hvor vi hele tiden udfordrer hinanden. Selvom vi har økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, så kan vi se, at forskellige statslige aktører konkurrerer med hinanden inden for andre domæner som f. eks. diplomati. Vi er også gået bort fra at tale om hybridkrig, og i stedet taler vi om hybride trusler. Det kan være både bløde og hårde trusler.”
Og det er bl.a. denne nye virkelighed af hybride trusler som en ny normal i hverdagen, som AJP-10-doktrinen skal svare på.
“Doktrinen skal skabe forståelse for og konstatere det åbenlyse: At vi skal tænke i kommunikation på en helt anden måde – og hele tiden,” siger Jeanette Serritzlev til Kforum.
