V for sejr - Paludans stramme emoji
Rasmus Paludan har fyldt meget de seneste måneder. Medierne - Kforum inkluderet - har givet ham meget spalteplads, hvilket muligvis har givet Stram Kurs ekstra vind i sejlene. Men Paludan har også skabt en fortælling, der kan konstituere et fællesskab for hans tilhængere. En fortælling, der i det store og hele kan koges ned til en emoji.
Hvis man bevæger sig i de politiske debatter på Facebook - og navnlig i debatter omhandlende flygtninge og indvandrere, der nu nærmest ikke findes uden en omtale af Rasmus Paludan og Stram Kurs - så er man muligvis stødt på et særligt fænomen, nemlig brugen af denne emoji:
Emojien kan i sig selv have flere betydninger. Mange vil nok bruge den som et peace-tegn, mens andre vil bruge det som et victory-tegn. Det er som det sidstnævnte, at Rasmus Paludan og Stram Kurs har valgt at bruge det. Men hvor V står for victory, har man valgt at lave en bogstavelig oversættelse, så tegnet indsættes i sloganet: ”[emoji] for sejr”
Jeg vil i det følgende vise, hvordan Rasmus Paludan, Stram Kurs og deres følgere anvender denne emoji, og hvordan de optræder med dette som et symbol.
Foto: Rasmus Paludans Facebookside.
Brugen af emojien kan overordnet opdeles i to kategorier:
Den officielle brug, der er måden, hvorpå emojien bruges på Paludan og Stram Kurs' egne platforme.
Den eksterne brug, der er måden, hvorpå brugere på sociale medier anvender emojien til at vise deres støtte, uden at andre i debatten nødvendigvis kender brugen af emojien.
Konstitueringen af Stram Kurs
For at skabe et stærkt fællesskab gælder det om at skabe en sammenhængende fortælling, hvorpå fællesskabet kan konstitueres. Ifølge Maurice Charland, som står bag en af de mest kendte teorier om konstitutiv retorik, skal der indgå tre narrative ideologiske effekter, som gør sig gældende, når man skal konstituere et folk: Man skal skabe et kollektivt subjekt, man skal skabe et transhistorisk subjekt med fortid, nutid og fremtid, og man skal skabe en form for illusion om subjektets frihed.
Det kollektive subjekt er på mange måder ”danskere”. Men det er ikke ensbetydende med, at det er folk med dansk statsborgerskab eller folk, der bor i Danmark. Stram Kurs beskriver det således på deres side:
"Det er partiets politik, at Danmark skal være landet for danskere. Der er personer, som har etnisk, kulturelt, religiøst, sprogligt og normativt fællesskab. Danskere er personer, der var etniske danskere ved fødsel eller blev adopteret som spædbørn. Danskere har dansk slægt og dansk modersmål. Herudover er en dansker karakteriseret ved, at han eller hun har haft dansk statsborgerskab fra sin fødsel og ikke har noget andet statsborgerskab. En dansker er en del af og omfavner den danske kultur og er præget af oplysningstiden og af vesteuropæisk og nordisk civilisation. En del af den danske kultur er det kulturkristne livssyn og anerkendelsen af det verdslige samfund. Fundamental anerkendelse og dyrkelse af frihedsrettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er af afgørende betydning for en dansker. Grundlæggende er også kønnenes ligestilling og friheden til at være forskellige inden for loven. Hvis en person ikke omfattes af denne definition, så er personen ikke dansker. Hvis en person definerer sig selv som andet end dansker, så udelukker det, at personen er dansker. Det er partiets klare udgangspunkt, at der kun skal bo danskere i Danmark.”
Stram Kurs taler altså for, at danskere er personer, der ”har [et] etnisk, kulturelt, religiøst, sprogligt og normativt fællesskab”. Hvis du er enig i denne betragtning og selv er omfattet af denne beskrivelse, så er du en del af det kollektive subjekt, som Stram Kurs ønsker at skabe. Hvis man reagerer på dette budskab, så er man blevet det, Louis Althusser ville kalde for interpelleret.
Det transhistoriske subjekt skal ses som en fortælling om, at der engang var et Danmark kun med etniske danskere, og at det her gik meget bedre, end det gør i dag. Især muslimer og islam antagoniseres som årsagen til, at Danmark nu er et dårligere sted - og hvis man ikke handler, vil Danmark blive ”overtaget” af muslimerne. Således skriver partiet i sit politiske grundlag:
”Vi anser det som en forudsætning for libertarianisme i Danmark, at den etnonationale homogenitet er genoprettet. Først, når der er identitær sammenhængskraft, kan friheden blomstre og statens magt mindskes.”
Stram Kurs' opfattelse er altså, at der på et tidspunkt har været en ”etnonational homogenitet” som skal genoprettes. Illusionen om subjektets frihed beror på idéen om, at man kan være med til at genoprette denne, hvis man er medlem af Stram Kurs eller stemmer på dem til folketingsvalget.
Men det sker ikke kun som aktiv handling i valget, men også via brugen af emojien efterfulgt af budskabet om en sejr. Når Stram Kurs og Paludan poster denne i deres budskab, så skal man som modtager reagere på, om man mener, at der lige nu er en kamp, man gerne vil være med til at vinde.
Når den så bevæger sig uden for deres egne sider, begynder den at være en interpellation, som folk, der kender budskabet bagved, kan reagere på. Dermed bliver den også et symbol, der kan styrke sammenholdet uden at give det til kende på en måde, hvor der direkte skal skrives ”Jeg støtter Stram Kurs.”
Den officielle brug
Vi begynder med den officielle brug. Som tidligere vist bruger Rasmus Paludan tegnet i sit coverbillede med en forklaring af brugen. Vi får ikke en forklaring på, hvad sejren nærmere bestemt indebærer, men man forstår, at der øjensynligt er en kamp, der skal vindes.
Coverbilledet er blevet lagt op på hans Facebookside den 10. februar 2019 og er altså fra før Paludan fik vælgererklæringer nok til at stille op, hvorfor det nok ikke kan forstås som en sejr i den igangværende valgkamp. Det er også hans coverbillede på Twitter, hvor han også er aktiv.
Stram Kurs bruger også i visse opslag denne emoji, når de skal henvende sig til folk. Dette ser vi fx i et opslag fra den 27. april 2019:
Emojien bruges uden en uddybende forklaring af, hvad den direkte betyder. Man regner altså med, at de folk, opslaget er henvendt til, er klar over betydningen af symbolet.
Også i en video optaget i Hjørring i marts 2019 opfordrer Paludan seerne til at give en vælgererklæring, hvor linket er V-tegnet, og slutter opfordringen af med at sige: ”Så vil du have hjulpet os meget på vejen mod vores endelige mål, som er sejr”, imens han viser V-tegnet.
Under valgkampen har Paludan også brugt V-tegnet i flere omgange. Blandt andet ses det i en video optaget kort inden partilederdebatten på TV 2, hvor Paludan viser tegnet og er ved at sige ”V for sejr”:
Mest interessant var det dog at se, hvordan Paludan flere gange forsøgte at få ordet i partilederdebatten på DR1. Her anvendte Paludan konsekvent V-tegnet, når han ville have værten Ask Rostrups opmærksomhed.
V for taletid? Paludan bruger tegnet konsekvent til at skabe opmærksomhed. Foto: DR.
Paludan er altså meget bevidst om brugen af symbolet og bruger det formentligt for at sende et signal til potentielle vælgere og medlemmer af partier, som kender til hans brug af symbolet.
Når symbolet bevæger sig uden for det interne forum
Hvis man bevæger sig rundt omkring forskellige debatter, der omhandler Stram Kurs og Rasmus Paludan, eller ser debatter, der handler om flygtninge og indvandrere, så kan man ligeledes se brugen af symbolet. Det er det, jeg her vil kalde den eksterne brug af tegnet. Jeg vil her bruge to eksempler fra den forgangne uge. Det første er et opslag om en artikel fra Berlingske - en vurdering fra en politisk kommentator. I tråden er der flere brugere, der anvender V-tegnet efterfulgt af ordet ”sejr” og for nogles vedkommende også et Dannebrogsflag.
Som deltager i debatten uden kendskab til Stram Kurs' og Paludans brug af emojien, er det ikke sikkert, man ved, hvorfor netop dette symbol anvendes. Man kan altså tro, at man indgår i en debat med en, som ikke nødvendigvis stemmer Stram Kurs, men som udtrykker en bestemt holdning.
Hvad betyder det så for en debat? Ikke nødvendigvis noget, når det er på denne måde, det anvendes. Men det kan ses som en kommunikation henvendt til andre fra Stram Kurs om, at man er med dem - som et hemmeligt signal for de særligt indviede. Det kan altså skabe en underskov af hemmelig kommunikation, som udefrakommende ikke ved har en betydning.
Dette ser vi også i en debat, der kom i kølvandet på Mimi Jakobsens optræden i Aftenshowet, hvor Rasmus Paludan kaldte hende for en nazist. Det fik en lang række Stram Kurs-sympatisører, ofte fra hemmelige og for nogles vedkommende falske profiler, til at spamme Mimi Jakobsens Facebookprofil. Udover visse billeder, hvor Mimi Jakobsen er afbildet som nazist, finder vi også brugere, der anvender emojien.
Det er interessant at se, hvordan Paludan og Stram Kurs har formået at tage et yderst kendt tegn og gøre det til deres eget. Man har tydeligt brugt tegnet og forbundet det med en særlig sætning, så de to er blevet synonyme. Man kan også se, at det har haft en betydelig effekt, da brugere på særligt de sociale medier anvender emojien i samme betydning som Paludan og Stram Kurs.
Det er dog svært at tyde, hvad sejren består i, men det er tydeligt, at der er flere, der deler det fælles mål og aktivt tager del i det fællesskab, som Paludan og Stram Kurs har forsøgt at lave.
