Fire hurtige til Anita Furu

Stort tillykke til taleskriver i Statsministeriet, Anita Furu, der endelig, efter et helt liv som skrivende, er debuteret som forfatter med romanen ”Mit halve liv”, baseret på stof fra eget stamtræ. Hun har netop modtaget Bogforums debutantpris, og vi har spurgt hende, om hun har kunnet brug sin viden fra taleskrivningen i sin bogskrivning.
Taleskriver i statsministeriet, Anita Furu, modtog i sidste uge Bogforums debutantpris for sin just udkomne roman 'Mit halve liv'. Foto: Gladiator/Mads Holm.
Taleskriver i statsministeriet, Anita Furu, modtog i sidste uge Bogforums debutantpris for sin just udkomne roman 'Mit halve liv'. Foto: Gladiator/Mads Holm.
Hvordan fik du ideen til at tage springet fra at skrive til at udgive?
Jeg har altid skrevet til skuffen. Men for nogle år siden opdagede jeg så, at det at skrive skønlitterært ikke kun behøver at være noget, du gør alene. Der er kommet en del skrivekurser rundt omkring, hvor man kan læse sine tekster op og få respons fra andre. Der var så nogle, der troede på min historie, og det gav mig modet til at tage det mere seriøst.

Jeg var så heldig at støde på Kirsten Thorup, der læste første kapitel af min roman og havde lyst til at læse mere. Det endte med, at hun var hele bunken igennem. Det var utrolig generøst af hende. Jeg føler, hun har givet mig en eksklusiv master class i romanskrivning.

En anden, der troede på min roman, var Jakob Sandvad fra Forlaget Gladiator, som opfordrede mig til at sende mit manuskript til ham, når jeg havde det klar. Det gjorde jeg så.
 
Hvad er historien i din bog? 
Romanen Mit halve liv handler om en pige, der i 1906 bliver forældreløs under pogromerne – jødeforfølgelserne – i Kiev, der dengang var en del af Rusland. Hun bliver sat på et tog fra Kiev til Sankt Petersborg, og i Sankt Petersborg kommer hun på et skib til Danmark, hvor hun skal adopteres.
 
Anita Furus roman er netop udkommet hos Forlaget Gladiator.
 
Romanen følger Ruth fra barndommen i det jødiske miljø i København, over ungdommen i Berlin, et voksenliv i San Sebastián i Spanien, og til hun i 1950’erne er tilbage i Danmark.

Det er en historie om et menneske, der bliver plantet om mange gange, og som forsøger at tilpasse sig og være som alle andre, men også længes efter sine rødder og det, hun kommer fra. Man kan sige, at den handler om både at være hjemme og hjemløs, både at have et stærkt ønske om at assimilere sig og samtidig bære sin skæbne og sin oprindelse med sig gennem livet.
Romanen bygger på min farmors liv, som jeg har digtet videre på.

Titlen Mit halve liv refererer til Ruths tab af familie og fortid. Hun længes efter noget, hun ikke kan huske. Jeg har haft flere arbejdstitler undervejs. Det var min datter, som fandt på Mit halve liv” Jeg synes, den er lige i øjet.
 
Hvad er du mest glad for ved bogens modtagelse?
Jeg er glad for, at mennesker, jeg ikke kender, har læst romanen og er blevet berørte.

Det er det, jeg har ønsket – at røre andre med min historie. Jeg tænker, at det er det, bøger kan. At man lever med og føler med en person i en roman, selvom hun har helt andre vilkår end en selv, måske lever i en anden del af verden eller på en anden tid.

Hvad har taleskrivningen lært dig, og har du har kunnet bruge det i din bog?
Det har hjulpet mig, at jeg er vant til at skrive i mit arbejde. Jeg lider ikke af skriveblokering!

Når man skriver taler, så stiller det ret høje krav til, at sproget er præcist, fordi det er noget, man hører, og ikke noget, man læser. Man kan ikke bladre tilbage.

Jeg har nok, mere eller mindre bevidst, taget nogle sproglige teknikker med mig fra taleskrivningen ind i romanen. Forsøget på at skrive præcist, være omhyggelig med billeder, have en rytme. At luge ud i overflødige ord, der forstyrrer i sætningerne. Ikke at overdosere med adjektiver.

Teksten står stærkere, hvis sproget er enkelt. Det gælder både en tale og en roman. Sproget må ikke kamme over og blive sentimentalt. Det skal være lige til grænsen.
 
Når jeg arbejder med en skønlitterær tekst, læser jeg den højt for mig selv – lige som jeg gør det med en tale - og hvis der er sætninger, der støder øret, så skriver jeg dem om.    

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job