Sammen står vi sammen
Statsministerens nytårstale i år – vi kan kalde den ”Frederiksen 2023” – får en todelt bedømmelse i denne artikel: middelkarakter for sin appel til værdi og følelse, lav karakter for sin politiske udmelding.
Man kan høre og kommentere en statsleders nytårstaler på to måder. Dels som en politisk programerklæring, dels som en lejlighedstale. Det første er, hvad de fleste politikere og politiske kommentatorer gør – og de erklærer sig næsten altid ”skuffede” over, at der ikke er flere konkrete politiske udmeldinger.
Det andet er det, en retoriker typisk vil gøre – fordi en lejlighedstale ikke blot er verbal pynt, der hurtigt glemmes, men en handling, der kan have vigtige funktioner i et samfund. Den kan pege på nogle værdier, der måske trænger til at bevidstgøres, og den kan styrke og fremkalde stemninger og følelser, som der er brug for. Nogle gange kan en statsleders tale gøre begge slags ting. Churchills berømte første statsministertale i Underhuset – det var den med ”blood, toil, tears, and sweat” – fremlagde det simple program at kæmpe mod Hitler af al magt, og den styrkede de værdier og stemninger, der skulle bære den kamp.
Sammen – sammenhold – sammen med dig – alle sammen – sammen kan vi mere
Statsministerens nytårstale 2023 forsøgte også begge dele. Den appellerede meget til værdier og følelser. De bærende værdier var fællesskab og samdrægtighed. Der er noget med ”sammen” syv gange i talen. ”Sammen – sammenhold – sammen med dig – alle sammen – sammen kan vi mere”.
Denne stemnings- og værdistyrkende funktion udførte Frederiksen 2023 moderat godt. Hun brugte også langt det meste af sin tid på den. Men man må sige, at ordene, hun gjorde det med, gennemgående var blege og ikke noget, man vil huske. En tale, der starter med en så triviel sætning som ”Vi lever i en tid med store forandringer”, sætter forventningerne lavt – og de lave forventninger skuffes ikke. For eksempel: Optrækkende skyer, der er ”mørkere, end vi kunne ønske os” – hvis man hørte nogen sige den slags ude i det virkelige liv, ville man måbe over, hvor fåret og blegt det lyder.
.jpg)
Talens iscenesatte omgivelser var også fyldt af skjulte budskaber, som skulle understrege talens pointer. Maleriet på bagvæggen i år hedder: Lake in Viborg. Det er skabt af den ukrainske flygtning og kunstner Iryna Makhovska fra den nu russisk besatte by Mariupol. Hun er flygtning i Danmark og bor i Randers. Ifølge kunstneren viser billedet: Hvor smuk Danmark er, og viser andre, hvordan man også kan leve. For mig er Danmark et eventyrland. Thomas Korsgaards roman “Hvis der skulle komme et menneske forbi” handler om ungdomsliv, identitetskamp i udkants- og underklasse-Danmark. På Facebook har Jan Maintz gennemgået nytårstalens bogvalg 2020-2023. Flagene henviser til rigsfællesskabet, mens det ukrainske flag udtrykker Danmarks betingelsesløse støtte til landets frihedskrig. Stearinlys er en diskret henvisning til den aktuelle energikrise.
I lyset fra mobiltelefon lykkes talen
Et sprogligt lyspunkt er dog en sætning i en passage om Ukraine om ”læger, som opererer sårede i lyset fra en mobiltelefon”. Dét er til at huske. De markante sætninger, der ellers forekom, var lånt fra betydelige digtere.
Tove Ditlevsen bidrog med arbejderbørnenes ”vagtsomme øjne” fra digtet Barndommens gade (kendt fra Højskolesangbogen og fra Anne Linnet, der indsang sin version i 1986). Men ellers var det ”samfundets skyggeside”, ”bære byrden sammen med dig” og andre af den slags trætte vendinger, vi fik at høre.
Nogle linjer om et besøg i Vor Frelser Kirke på fjerde søndag i advent skulle nok fungere som et hjertevarmt islæt. Det viser sig at handle om en koncert med Anne Linnet, ikke en gudstjeneste.
Et kejtet forsøg på afbleget kulturkristen patos?
Ingemanns klassiske digt, Frederiksens ”yndlingsjulesalme”, citeres: ”Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!” Mærkeligt og unikt at høre Jesus dukke op som vor frelser i en socialdemokratisk statsministers nytårstale. Men han har forvildet sig ind i en forkert tekst. Citatet bliver straks udlagt misvisende som ”Ingemanns budskab om fred”, der, med henvisning til Ukraine-krigen, ”sjældent har været mere påtrængende”.
Det tema har intet at gøre med Ingemanns traditionelt kristne budskab om frelse fra synd og pilgrimsgang til Paradis – der formentlig også er uden reel mening for en hovedpart af ”danskerne” (som Frederiksen ynder at sige). Er det bare sløseri, at denne skæve reference er kommet med – eller er det et kejtet forsøg på at aktivere noget afbleget, kulturkristent patos?
Sådan er prioriteterne
Hvad var ellers prioriteterne i Frederiksen 2023? Ukraines frihedskamp og den øgede trussel mod Vesten udgjorde ca. 14 procent af talen. Den sociale bevidsthed og solidaritet fik ca. samme andel. Godt for det, og godt for dette signal til det socialdemokratiske bagland. At vi skal udvikle velfærden med mere tillid og solidaritet fik tilsvarende. Indsatsen for unge og uddannelsessystemet toppede med ca. 26 procent, altså det dobbelte af hvert af de tre andre hovedtemaer. Klima, natur og miljø fik ca. 7 procent tilsammen. Økonomi med inflation, arbejdsløshed fik 2 procent. Skat fik 0 procent.
Det vil kræve noget af os alle sammen
På alle områderne blev værdien af at stå solidarisk sammen lagt til grund, ofte på uigennemskuelig vis. For eksempel: ”Det vil kræve noget af os alle sammen” hvis vi skal leve op til 2 procent i forsvarsudgifter. Her kom planen om at afskaffe en helligdag dumpende ind fra højre (Store Bededag blev ikke konkret nævnt). Egentlig kunne vi da godt bruge at få mellemregningerne forklaret: Hvordan er det lige, at en sløjfet fridag giver os råd til at opruste? Måske er det en selvfølge. Men rigtigt meget bliver jo i politisk sprog omtalt som selvfølgeligt uden at være det.
En helt generel stemning om, at vi skal hanke op i værdierne fællesskab og sammenhold, bruges i Frederiksen 2023 til at lirke problematiske påstande og tiltag ned i lommerne på os. Men omkvædet er da til at forstå: Sammen står vi sammen. Alle sammen.
Tilsnigelser og eufemismer
På tilsvarende måde: Fordi vi gerne vil have flere til at vælge erhvervsuddannelser, skal vi skære ned på en masse universitetsuddannelser. Det er vist også noget med at stå sammen. To linjer om denne plan er lige skudt ind, uden mellemregninger, i et langt afsnit om, at vi har brug for dygtige faglærte.
Sammenhængen må vi selv regne ud. De to linjer lyder: ” Danmark har brug for akademikere. Derfor vil regeringen reformere universitetsuddannelserne. Mere fokus på indhold – frem for længde.” Nå, fordi vi har brug for akademikerne, vil vi nu beskære deres uddannelser? Nej, det er selvfølgelig ikke grunden, det véd vi jo godt. De besparelser skal skaffe flere penge til erhvervsuddannelserne. Men den slags vil man ikke sige direkte på en festlig dag. Derfor noget floromvunden snak om at ”reformere”.
Sammenhængen må vi selv regne ud. De to linjer lyder: ” Danmark har brug for akademikere. Derfor vil regeringen reformere universitetsuddannelserne. Mere fokus på indhold – frem for længde.” Nå, fordi vi har brug for akademikerne, vil vi nu beskære deres uddannelser? Nej, det er selvfølgelig ikke grunden, det véd vi jo godt. De besparelser skal skaffe flere penge til erhvervsuddannelserne. Men den slags vil man ikke sige direkte på en festlig dag. Derfor noget floromvunden snak om at ”reformere”.
”Eufemisme” er en betegnelse for den manøvre. Ordene om fokus på indhold frem for længde skal også fremstille halveringen af kandidatuddannelser på en udvisket og positiv måde, frem for at beskrive det, der reelt skal ske. Og stop lige, mere fokus på indhold?? Indhold har der altså ikke hidtil været fokus på? Men dette nye fokus må jo betyde, at der skal spenderes flere penge på indhold i disse uddannelser i det ene år, de nu får lov at vare? Hvilke penge er der tale om, hvis erhvervsuddannelserne for de samme penge skal forbedres på en måde, der batter?
Det er ét eksempel på, at Frederiksen 2023, hvad angår den politikerklærende funktion, må nøjes med en meget lavere karakter end det 7-tal, den skraber hjem for sin stemnings- og værdimarkerende funktion.
Frederiksen 2023 – Orwell 1984
Hele passagen om styrkelsen af erhvervsuddannelser oser af tilsnigelser. Selve formålet er godt og anerkendes af de fleste, men de sproglige mekanismer, Frederiksen 2023 bruger til at retfærdiggøre midlerne, leder tanken hen på ”Newspeak” i George Orwells roman 1984. Dér hedder regeringens propagandamaskine ”Sandhedsministeriet”, arbejdslejre for de vrangvillige hedder ”joycamps” – og så fremdeles. Oversukring, uklarhed og halvkvædede viser skal gøre, at kun få opdager, hvad der er gang i.
Der er flere af den slags tilsnigelser i passagerne om de konkrete politiske valg. ”Danskerne – du, I – har sammensat et Folketing, hvor vi må samarbejde bredt.” Tjah. Her optræder ”må” i betydningen ”er nødt til”. Men Frederiksen var jo strengt taget ikke nødt til at ”samarbejde bredt” i en regering hen over midten. Hun kunne jo også have sammensat en rød flertalsregering, med hjælp af nordatlantiske mandater.
Den SVM-regering, hun fik skabt, har med sine 89 mandater et lige så spinkelt flertal, og kun, fordi de nordatlantiske mandater vil blande sig udenom. Så ”danskerne” har ikke sammensat et folketing, hvor Frederiksen bare ”må” gøre det, hun gør. Hun har valgt det.
Kort sagt: En helt generel stemning om, at vi skal hanke op i værdierne fællesskab og sammenhold, bruges i Frederiksen 2023 til at lirke problematiske påstande og tiltag ned i lommerne på os.
Men omkvædet er da til at forstå: Sammen står vi sammen. Alle sammen.
_________________
Læs mere om talens modtagelse i medierne her
Politiken:
Ingen kan forvente, at en nytårstale præsenterer detaljerede politiske initiativer. Men når Mette Frederiksen nu selv har sagt til vælgerne, at de skal måle SVM-regeringens legitimitet på evnen til at realisere de nødvendige reformer, så var nytårstalen desværre meget langt fra at besvare de mest påtrængende spørgsmål.
Jyllandsposten:
“Som luftige sommerfugle flaksede statsministerens korte sætninger ud i de danske stuer. Svære at gribe, svære at holde fast. Budskabet om, at vi står over for vanskelige tider, at store forandringer venter, og at alle skal bidrage, men ingen må blive glemt, er hørt før. Efter et halvt års stilstand i dansk politik kan man godt forlange, at statsministeren bliver mere konkret.”
Berlingske:
Det var ikke til at høre på statsminister Mette Frederiksen, at vi har fået en ny, bred regering. Nytårstalen var et socialdemokratisk manifest, der skal minde os alle om, hvem der har bukserne på efter måneder med brede forhandlinger.
Ikke et tak for samarbejdet til hverken Jakob Ellemann-Jensen eller Lars Løkke Rasmussen. Ikke et ord om skattelettelser eller arveafgifter
Information:
Dronningen gav i sin nytårstale de unge ret, når de udfordrer det bestående samfund. Men Mette Frederiksens nytårstale var en nedslående besyngelse af det beståendes vedtagne politik: at løsningen på kriser og krig er øget arbejdsudbud
Altinget:
Statsministerens nytårstale blev som ventet brugt til at gøde jorden for upopulære beslutninger, men spørgsmålet er, om det lykkedes. Særlig ét afsnit understreger, hvorfor Mette Frederiksen valgte en regering med de blå.
