Regeringen: Du skal tro på overnaturlige magter

Skal du vie nogen, skal du tro på overnaturlige magter. Det er det mærkværdige budskab, som Folketinget lægger op til med en ny lov.
I Danmark må religion ikke blande sig i svømmehaller, domsafgivelser og børnehaver. Men den må godt blande sig i kærlighedslivet. Hvis du vil forrette en ceremoni, der er længere end de tre minutter, det tager på rådhuset, skal du tro på 'en overnaturlig magt'. What?
I Danmark må religion ikke blande sig i svømmehaller, domsafgivelser og børnehaver. Men den må godt blande sig i kærlighedslivet. Hvis du vil forrette en ceremoni, der er længere end de tre minutter, det tager på rådhuset, skal du tro på 'en overnaturlig magt'. What?
I dagens Danmark kan katolikker blive gift ved katolsk bryllup, jøder ved et jødisk bryllup og folkekirkekristne ved et bryllup i den lokale folkekirke. Faktisk er der 125 trossamfund, der er godkendt af staten og derfor har muligheden for at afholde bryllupsceremonier med juridisk gyldighed. Det er for eksempel vietnamesiske buddhister, Hare Krishna, albanske muslimer, Jehovas Vidner og Asa-troende.
 
Man kan også blive gift på rådhuset. Men en vielse på rådhuset er ikke en ceremoni. Dybest set er det en indgåelse af en juridisk kontrakt.
 
Rådhusbrylluppets klassiske efterspil; risningen af brudeparret.
 
Rådhusbryllupper kan være meget forskellige fra kommune til kommune. Nogle steder holder den person, der skal foretage vielsen, en kort tale i almene vendinger og læser måske et digt af f.eks. Benny Andersen op. Andre steder foregår det på samlebånd, og det hele er overstået så hurtigt, at man næsten ikke når at opfatte, at man har ændret civilstand - og livsvilkår.
 
Hvad er det særlige ved en ceremoni? Det særlige er, at ceremonien afspejler ens livssyn. At der holdes en tale, hvor parrets kærlighed sættes ind i et større perspektiv, nemlig parrets værdier. At man undervejs i ceremonien har små ritualer. I et folkekirkebryllup rejser man sig op og siger fadervor. Man udveksler ringe som symbol på den fælles kærlighed.
 
L19
Men ikke alle livssyn er tilsyneladende lige fine ifølge regeringens nye lovforslag, der hedder L19 eller i sin fulde titel ”Forslag til lov om trossamfund udenfor Folkekirken”. Regeringen har fremsat lovforslaget, fordi man har savnet en lov, der klart fastslår, hvad der skal til for at blive anerkendt som trossamfund, hvilke privilegier det giver, og hvordan man kan miste anerkendelsen igen.
 
Man giver blandt andet trossamfundene det privilegium, at de får lov til at foretage vielser. De får altså lov til at lave bryllupsceremonier, der både afspejler trossamfundets livssyn og er juridisk gyldige. De eneste i landet, der får det privilegium, er trossamfund.
 
Hvad er så et ”trossamfund”? Lovforslaget definerer det sådan: ”Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer”.
 
Uden gud?
Problemet er, at lovforslaget overser, at i disse år vinder livssynssamfund større og større udbredelse internationalt. I et livssynssamfund har man et fælles livssyn, og man afholder ceremonier ud fra dette livssyn. Men i modsætning til trossamfund indgår der ikke guder eller andre overjordiske magter i livssynet.
 
I Danmark drejer det sig om Humanistisk Samfund, der blev stiftet i 2008 og siden da har afholdt bryllupper, navngivningsfester for nyfødte, begravelser samt humanistiske konfirmationer i forbindelse med overgangen til ungdomsårene.
 
Ceremonierne har et humanistisk livssyn. Med mennesket som udgangspunkt fremhæver de den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelighed og værdighed. Ud fra et humanistisk perspektiv er alle frie til at finde mening og mål i deres eget liv gennem individuel refleksion, sociale fællesskaber og via den kultur, der er skabt gennem videnskab, filosofi og kunst.
 
Man mener derfor, at målet med tilværelsen er, at mennesker skal leve gode liv på egne præmisser og vise ansvar for hinanden og kommende generationer.
 
Et humanistisk bryllup
Når Humanistisk Samfund afholder bryllupper, sker det gennem en ceremoni, der tilrettelægges i samarbejde med hver enkelt brudepar. Hver ceremoni har sit eget særlige præg, da det humanistiske livssyn netop fokuserer på, at man skal leve et godt liv på egne præmisser.
 
Et fælles element i alle bryllupper er dog en tale fra bryllupscelebranten til parret. Talen handler både om det konkrete par og deres kærlighed og om grundlæggende humanistiske værdier. Det kan være om ligestilling og ligeværd; at man kan vokse i et parforhold, både hver for sig og sammen; at man skal have gensidig respekt for hinandens egenart og frihed eller, at man som par er en del af og har ansvar for det samfund, som omgiver os.
 
Derudover indeholder ceremonien en række rituelle handlinger. Parrets nye status som gifte markeres, f.eks. gennem ringudveksling eller fremsigelse af løfter. Det fællesskab, som brudeparret indgår i, synliggøres i ceremonien, f.eks. gennem fællessang.
 
Humanistisk Samfund.
 
Livssyn og tro er lige fine
Men Humanistisk Samfunds bryllupper har ikke juridisk gyldighed, da foreningens livssyn afviser overnaturlige magter. L19 vil fastholde denne situation.
 
I vores nabolande giver man ellers i disse år livssynssamfund vielsesbemyndigelse. Humanistisk Samfund har søsterorganisationer i Norge, Skotland, Nordirland og Irland, der har ret til at foretage vielser med juridisk gyldighed, hvilket da også er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne.
 
Ifølge menneskerettighederne har man tros- og livssynsfrihed, og det gælder både teistiske, ikke-teistiske og ateistiske livssyn. Ifølge international ret betyder det også, at hvis staten tildeler trossamfund privilegier, så skal ikke-teistiske livssyn have de samme privilegier.
 
I 2016 aflagde FN’s daværende ”Special Rapporteur on Freedom of Religion and Belief”, Heiner Bielefeldt, besøg i Danmark. I en rapport gennemgik han international ret på området og konkluderede, at: ”For article 67 of the Constitution (dvs. den paragraf i Grundloven om “De fra Folkekirken afvigende trossamfund”, som ligger til grund for L19) to remain in line with the development of freedom of religion or belief in European and international human rights law, it should be interpreted in a broad and inclusive way. The future treatment of the humanists may in this context assume the quality of a test case.”
 

Heiner Bielefeldt, forhenværende United Nations Special Rapporteur on Freedom of Religion or Belief.
 
Bryllupper hos Brøndby eller FCK?
Det betyder ikke, at alle skal kunne vie alle, eller at vi kan se frem til, at FCK kan forestå vielser. I Norge definerer man således tros- og livssynssamfund som ”sammenslutninger, hvor man i fællesskab udøver en religiøs tro eller et sekulært livssyn.”
 
Man udelukker således foreninger, der har et andet hovedformål; det være sig politisk, humanitært, kulturelt, økonomisk eller filosofisk. Ligesom man ikke kan blive godkendt som livssynssamfund, hvis hovedmålet er selvudvikling og sundhed. Virtuelle fællesskaber og foreninger, der har bekæmpelse af religion eller livssyn som hovedformål, er også udelukkede.
 
Noget tilsvarende vil man sagtens kunne lave i dansk lovgivning. Tiden vil vise, om politikerne i sidste øjeblik ændrer mening og tildeler livssynssamfund samme privilegier som trossamfund. Det ville være et signal om, at staten ikke bedømmer livssyn uden guder som mindre fine end livssyn med guder.
 
Indtil da må man undres over, hvordan et folketingsflertal i 2017 kan mene, at man kun kan få overladt en statsopgave som at forestå juridisk gyldige vielser, hvis man tror på ”overnaturlige magter”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også