Biden med bid
Joe Bidens første tale blev indledt med et fokus på situationen i Ukraine.
Balancen omkring Ukraine
Talen blev indledt med et udenrigspolitisk fokus, hvilket normalt kommer længere inde i den ofte timelange tale. Det virkede dog oplagt for Biden at adresse bjørnen i rummet fra start. Det skulle dog også være med en balance for øje. For selvom Biden kunne tordne mod Ruslands invasion af nabolandet Ukraine og forsikre om, at USA stod på Ukraines side, så er det stadig bag landegrænserne for Ukraine, at USA står i øjeblikket.
“Six days ago, Russia’s Vladimir Putin sought to shake the very foundations of the free world, thinking he could make it bend to his menacing ways. But he badly miscalculated. He thought he could roll into Ukraine and the world would roll over. Instead, he was met with a wall of strength he never anticipated or imagined. He met the Ukrainian people.”
Der, hvor Biden kunne slå i bordet og love reel gengældelse, var med forsikringen om, at NATO-landene ville blive beskyttet, hvis de blev angrebet.
Bidens budskab handler ofte om at række ud og sikre alliancer, og derfor var hans kritik af Putin også, at Ruslands leder stod mere isoleret i verden end nogensinde før. I kontrast hyldede Biden Ukraines ambassadør, der var til stede i salen. Både Republikanere og Demokrater støtter op om Biden-administrationen omkring dette emne, og i stedet for politikere iklædt hvidt var flere i salen klædt i blåt og gult med henvisning til Ukraines flag. Det var en lang, men stærk indledning på talen.
Strukturen på resten af State of the Union-talen var mere konventionel, hvor Biden præsenterede sin administrations foreløbige succeser, som f.eks. den større coronahjælpepakke sidste år, og de debatter, der er i gang i Kongressen, f.eks. om infrastrukturhjælpepakken og Bidens højesteretskandidat Ketanji Brown Jackson.
De store fejl i Bidens første år, som f.eks. tilbagetrækningen fra Afghanistan, blev ikke nævnt, og det var måske en spildt mulighed ikke at adressere denne begivenhed på egne vilkår, da det formodentlig vil fortsætte med at være et stort kritikpunkt for Bidens tid som præsident. Det kunne man høre, lige så snart han begyndte at tale om amerikanske krigsveteraner, hvor republikaneren Lauren Boebert råbte “13 of them” med henvisning til de 13 døde soldater i de sidste dage af evakueringen fra Kabuls lufthavn.
Familiære følelser
Biden spillede på sine sikre retoriske kort i denne tale. Det gjaldt bl.a. hans evne til brugen af patos – emotionelle argumenter – uden at det kammer over. Det gør det ikke, fordi Biden bruger det til at forklare, hvorfor han forstår sit publikum, som regel amerikanerne. Det gælder også i denne State of the Union, hvor han flere gange henviste til sin egen familie og egne livserfaringer. Det gjaldt hans far og familiens økonomiske udfordringer i parallel til nutidige amerikanske familiers problemer under coronakrisen. Det gjaldt Bidens egen oplevelse som alenefar – dog med et stort netværk af hjælpere – da han kom ind på behovet for at hjælpe med bedre barselsordninger og børnepasning for arbejdende forældre. Det handlede også om hans egen afdøde søn Beau, da Biden præsenterede behovet for at fokusere på veteranernes udfordringer med sygdom pga. de giftige stoffer, de bliver udsat for, mens de er udstationerede. Det hele blev brugt til at legitimere Bidens hyppige sidebemærkning: ”I get it.” – ”Jeg forstår jer”.
Ikke den fødte taler – men taleskriverne har også et ansvar
Biden er langt fra den fødte taler. Det kom også til udtryk undervejs i denne State of the Union, hvor flere punchlines endte med at give bagslag for Biden, herunder denne om Donald Trumps idé om en mur mod immigranter fra syd koblet med indsatsen mod coronavirussen.
“We won’t stop. You can’t build a wall high enough to keep out a vaccine. The vaccine can stop the spread of these diseases.”
Man må gå ud fra, at Biden skulle have sagt ”virus” i stedet for ”vaccine”. Et andet sted kom Biden til at sige ”Buy America” i stedet for et af talens gennemgående begreber: ”Buy American”. Der var dog også dele af manuskriptet, hvor man tænkte, at taleskriverne heller ikke gjorde det nemt for Biden, som f.eks. med afslutningen på denne sætning:
“It’s time to see what used to be called the Rust Belt become the home of significant resurgence of manufacturing.”
Hvad med bare “… become America’s Production Belt again.”?
Enkelte steder rettede Biden på sig selv, når han udtalte ordene forkert: f.eks. med ordet ”pound” i stedet for ”proud” om det ukrainske folk og ”on parole” i stedet for ”on patrol” om to døde betjentes indsats på gaden i deres hjemby. Kritikere har allerede fundet på øgenavnet ”Slur of the Union” for Bidens tale, men selverkendelsen omkring sine talefejl er en konstruktiv kontrast til Trump, der ofte endte med at levere bizarre fortalelser uden så meget som at blinke.
Måske var det også en bevidsthed om egne evner, der fik Biden til at holde igen med at lade klapsalverne vare ved, før han talte videre – en befriende kontrast til Trumps rekordlange klapsalver. På den måde var Bidens tale mere effektiv i længden. Og selv da publikum råbte ”USA, USA, USA” kunne man se på Biden, at det udtryk ikke rigtigt hørte hjemme i Kongressen.
Mere livlig sal end tidligere
Salens publikum var i det hele taget mere verbalt livlig, end man har været vant til tidligere. Men måske er det en udvikling, der får lov til at fortsætte fra årene med Trump. Denne gang blev der f.eks. buhet undervejs, både for og imod Biden, republikanske politikere forsøgte at sætte gang i ”build the wall”, og så var der også USA-omkvædet og det mere kritiske råb om de 13 soldater. Det sidste blev dog leveret på et noget uheldigt tidspunkt. Da Biden sekundet senere henviste til sin døde søn Beau som et eksempel på et af ofrene. Lauren Boeberts stemme forstummede i hvert fald hurtigt. Biden kom igennem sin første State of the Union-tale og hastede videre i agendaen, der rummer enorme udfordringer, og så hørte vi ikke engang særligt meget om klimakrisen.
