Er Krestens krise kørt korrekt?
Den kendte k-rådgiver og brancheikonet Kresten Schultz-Jørgensen er taget og dømt for spritkørsel. Dømt for at at have drukket næsten tre gange så meget som det tilladte. Dømt for beruset at køre voldsomt meget for stærkt på vej hjem til villaen i Hellerup. Når den slags kriminelle sager rammer k-folk, fordobles historien som en meta-mediehistorie om spin og mediestyring. Nysgerrigt følger fagfæller med for at se, hvordan krisekommunikatøren Kresten Schultz-Jørgensen kommunikerer i sin egen krise. Er Krestens krise kørt k-fagligt korrekt? Følger han de råd, han giver og ville give andre? Her er nogle krisekommunikative regibemærkninger til Krestens lidt under to kilometer lange køretur i beruset tilstand. Konklusion er, at han har spinnet sagen for kynisk og kalkuleret, hvad der blot forstørrer og forstærker det personlige og professionelle omdømmetab.
Ingen undskyldning for spritbilisme
Lad os først slå det indlysende fast: Spritbilisme er en afskyelig forbrydelse, hvor man sætter andres liv i fare. Det er en eklatant mangel på personlig moral og selvdisciplin, fordi egen bekvemmelighed og egoisme her sættes over andres basale sikkerhed. I nogle tilfælde med uskyldige menneskers død og lemlæstelse som tragisk resultat.
Sag og fag er forbundet i omdømmetabet
At køre spritbilisme er en moralsk deroute og udtryk for en karakterbrist. Her gælder ingen undskyldninger og ingen formildende omstændigheder – så godt så langt. Det er strafbart. Det burde altså ikke være noget, man kan kommunikere sig ud af. Den kommunikative værktøjskasse er altså stærkt begrænset, fordi rettens ord nu engang sætter rammen for sagens skyld, skam og ansvar. Kommunikationen kan blot begrænse, hvor meget det personlige omdømme skal tage skade. I dette lys er det værd at se på, hvordan Kresten Schultz-Jørgensen prøver at begrænse omdømmeskaderne, som i sidste ende også kan ramme hans firma, fordi fag og sag er forbundet med virksomheden, som bærer hans navn. Lad os se på det.
Den reaktive k-strategi
Kresten Schultz-Jørgensen vælger en reaktiv strategi, hvor han først kommunikerer om sagen umiddelbart før domsafsigelsen, selvom det er et år siden, udåden fandt sted. Dermed kommer han SE og HØR og Ekstra Bladet i forkøbet, som begge var på sporet af historien, fordi den kendte k-mand fremgår af de ugentlige retslister. Kresten tænker altså, at han kan gemme sig, og går først aktivt ind i krisen, når den er etableret som en mediehistorie.
Facebook-opslaget
Den reaktive tilgang rejser begrundet mistanke om, at Kresten Schultz-Jørgensen har håbet og satset på, at medierne ikke ville opdage straffesagen, måske fordi han er i tvivl om, hvorvidt han er interessant som historie. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt han ville han have meddelt sig på Facebook, hvis ikke medierne var på sagen. Et spørgsmål, som også rejses som kommentar på hans Facebook-opslag.
Ved at være reaktiv sikrede han sig muligheden for, at retssagen kunne gå under radaren. Den instrumentelle gevinst og beregnende adfærd virker uærlig.
Mistanken om uærlighed forstærkes af, at Se og Hør siger, at Kresten havde lovet dem en solohistorie om sagen. I stedet vælger Kresten at gå ud med historien på sin egen Facebook. Efterfølgende udtaler han sig til EB og bryder dermed aftalen med SE og HØR. Det bevidner billeder af sms-beskeder sort på hvidt. Det kan godt give point at føre et tabloidmedie bag lyset hos kunderne, men er det klogt på den lange bane?
Sms-besked fra Kresten til SE og HØR. Snyder Kresten mediet for en solohistorie her? Læs mere her. Kilde: SE og HØR.
Det har derfor ikke været muligt at få at vide, om Kresten Schultz-Jørgensens manipulerende svar til en journalist er den gængse måde, at kommunikationsbureauet Schultz J & Goll laver pr-arbejde på.Og om man som klient hos kommunikationsbureauet Schultz J & Goll derfor kan forvente at få samme råd, når man rammes af en lortesag: Stik journalisten en plade, så du undgår, at der bliver skrevet om sagen?
For kort tid siden skiftede Kresten Schultz-Jørgensens selskab Oxymoron navn til Schultz J & Goll. Et overraskende skift, fordi selskabets partner er Peter Goll, som spillede en nøglerolle i den såkaldte Falck-sag. For et overblik over sagen læs her. Dengang undrede mange, heriblandt mig selv, over denne co-branding med Peter Goll. Den aktuelle spritdom er muligvis en del af forklaringen. Retrospektivt, når man nu ser tilbage på rebrandingen, har det nok været svært for Kresten at afvise den hårdtarbejdende Peter Goll synlig partnerstatus pga. af en omdømmesag, når han selv aktuelt var ramt af samme.
Når tabet af en solohistorie bliver en solohistorie
Fagligt set er SE og HØRs meta-spinhistorie interessant. Det er et relativt sjældent eksempel på, at et medie gør tabet af en solohistorie til sin solohistorie. De går medie-backstage og angriber/fremviser Krestens mediemanipulation. Historien om historien er historien.
Også tankevækkende, at den slags metamediehistorier nu har bred folkelig appel og uproblematisk kan formidles bredt i SE og HØR uden for kommunikationsbranchens snævre felt af pressechefer og spindoktorer.
Hvad er historien om SE og HØR-samarbejdet?
Dialogen og samarbejdet med SE og HØR var muligvis også et forsøg på at inddæmme og frame sagen som netop en SE og HØR-sag. Hvor håbet så var, at andre medier ikke ville køre videre med den slags SE og HØR-sladderhistorier. En strategi, som så efterfølgende opgives med Ekstra Bladets henvendelse?
Nu er det ikke længere en SE og HØR-historie. Ergo, nu er der ikke længere brug for at give dem den solo, og derfor brydes aftalen muligvis. Undskyldningen til SE og HØR med, at udsættelsen skyldes den uinformerede familie virker sympatisk, men kontrafaktisk i forhold til, hvordan historien efterfølgende har placeret netop familien som sagens motiv og generelle omdrejningspunkt. Kresten har gjort forsvaret til en family affair, som så er helt uvidende om sagen til få dage før retsmødet. Hvor sandsynligt er det?
Ville en proaktiv strategi have været bedre for Krestens omdømme?
Det interessante faglige spørgsmål er, om en proaktiv tilgang ville have været bedre for Krestens omdømme. Burde han allerede om morgenen efter sin spirituskørsel være gået til bekendelse og have skrevet på de sociale medier om historien? Et stort kommunikativt problem er her, at sagen kan være svær at frame fordelagtigt, fordi der ofte er mange ubekendte i starten. Hvad er f.eks. den præcise promille? Samtidig er den retslige proces, den politimæssige efterforskning, uafsluttet, hvilket kan betyde, at sagen kan blæses stort op, fordi sigtelser jo typisk er mere omdømmeskadende end den endelige domfældelse. På den anden side er en ærlig jeg-har-dummet-mig-og-går-med-åben-pande-ind-til-min-uafklarede-straf-strategi et stærkt åbningstræk.
Er et omdømmetab i to akter en naturnødvendig pris at betale?
Uden tvivl ville det betyde, han ville fremstå ærlig i sin proaktivitet, men risikoen ville være et omdømmetab i to akter. Først som selve afsløringen og sidst som domfældelsen. Det ville i teorien give historien to liv og omgange i mediekarrusellen. Dette er naturligvis en høj pris at betale og højere end prisen for den reaktive strategi, men ville det ske i praksis? I nogle tilfælde tager den proaktive initiale udmelding energien ud af anden akt og historien om selve domsafsigelsen. Resultatet er derfor ikke naturnødvendigt et dobbelt omdømmetab. I praksis vil mange medier vurdere retssagen som en ikke-nyhed, når det har været ude på SoMe for lang tid siden. Så begge strategier har således sin egen risiko og gevinst.
Alle ved, at navnet “Kresten Schultz-Jørgensen” lyser op på en retsliste
Kresten vælger den reaktive vej med risiko for at virke uærlig. Samtidig har det været en risikabel fejlkalkulation at tro, at navnet “Kresten Schultz-Jørgensen” i dets kendthed ikke ville blive opdaget på de stærkt overvågede retslister. Konsekvensen er, at en proaktiv tilgang i bagklogskabens lys ville have været et bedre valg for hans omdømme.
Kadeau til Krestens Facebook-besked
Hans håndtering har dog også sine styrker. Hans reaktive Facebook-besked udmærker sig ved, at han tager sin forbrydelse alvorlig og påtager sig sin skyld ubetinget. Det virker som et rituelt ansigtstab og et signal om skam. Hvad der altid er første fase og giver en mulig social tilgivelse senere.
Det minimerende EB-interview var en dårlig ide
Hvad der virker knap så godt, er hans efterfølgende interview i Ekstra Bladet, hvor han gør den fejl at minimere forbrydelsen med forskellige kommunikative bortforklaringer, så han fremstår mere rationel, mere uskyldig, mindre egoistisk og dermed mere undskyldt. Lad os se på hvordan.
Det var med sociale, gode hensigter ––> familiens behov. Det var i min egen vurdering kun seks genstande ––> jeg var selv opmærksom på min fuldhed ( den faktiske promille svarer til mindst ti genstande, red). Jeg troede, den var dampet af ––> moralsk dobbelt fejlkalkuleret. Det var en kort afstand ––> < 2 km. Det var en ubefærdet vej med mål om at få bilen hjem ––> mere undskyldt med en god intention om at få bilen hjem til familien. Det var et praktisk logistisk problem for hele familien ––> familiens fælles praktiske problemer er mit problem. Endelig med den subtile metaunderkendelse af, at dette (interviewets udsagn) ikke er en undskyldning eller bortforklaring ––> alle, der ville se det som undskyldninger og bortforklaringer, tager altså fejl.
Det var med sociale, gode hensigter ––> familiens behov. Det var i min egen vurdering kun seks genstande ––> jeg var selv opmærksom på min fuldhed ( den faktiske promille svarer til mindst ti genstande, red). Jeg troede, den var dampet af ––> moralsk dobbelt fejlkalkuleret. Det var en kort afstand ––> < 2 km. Det var en ubefærdet vej med mål om at få bilen hjem ––> mere undskyldt med en god intention om at få bilen hjem til familien. Det var et praktisk logistisk problem for hele familien ––> familiens fælles praktiske problemer er mit problem. Endelig med den subtile metaunderkendelse af, at dette (interviewets udsagn) ikke er en undskyldning eller bortforklaring ––> alle, der ville se det som undskyldninger og bortforklaringer, tager altså fejl.
Denne bortforklaring og rute beskrivelse er så efterfølgende blevet ændret i retten af Kresten Schultz Jørgensen var der virker utroværdigt.
Journalisten Nynne Bjerre behandler rute spørgsmål i en Facebook-post. Her rejser hun begrundet tvivl om hans rute beskrivelse og forklaring i Ekstra Bladet. For at gøre ondt værre har SE&HØR under overskriften:" afsløret i nyt spin" efterfølgende afdækket at forklaringen i Ekstra Bladet er forskellig fra hans forkalring i retten. Desuden er den oplyste rute i Ekstra Blad interviewet forskellig fra den han oplyste i retten. Se blot her:
1 kiliometer ruten oplyst i Ekstra Bladet interview versus 2 km ruten oplyst i retten. Kilde: SE&HØR Til EB var forklaringen bilen stod ved Hellerup station i retten Svanemøllen station.
Som Peter Frederiksen skriver om Kresten Schultz-Jørgensens interview i EB: “Indlægget var et forsøg på damage-kontrol - kommunikationsmanden glemte bare den lille detalje at oplysningerne helst skal være valide. Det får nu modsatrettet effekt."
Screenshot fra Krestens Schultz-Jørgensens LinkedIn her d. 7. marts kl 15:52 med sidste indlæg. Intet om den aktuelle domsafsigelse. Bemærkelsesværdigt.
Hvorfor er hans mange følgere på LinkedIn ikke orienteret om den alvorlige sag?
Det er også nævneværdigt, at Krestens 11.000 følgere på LinkedIn ikke har fået hans udmelding om sagen. Han skylder vel sine mange følgere en forklaring? Han bliver ikke en dårligere rådgiver af at køre spritkørsel, men det siger jo noget om Krestens personlige dømmekraft. Igen en instrumentel beslutning for at begrænse omdømmetabet mest muligt på færrest mulige kanaler. Et opportunt og meget bevidst fravalg, som peger tilbage på, at Kresten Schultz-Jørgensen kan sit spinhåndværk.
Nobody is perfect-platformen
Ikke overraskende har Facebook-opslaget modtaget mange støtteerklæringer, som hylder den kriminelles “ærlige” udmelding. Mange af indlæggene nedtoner spritbilisme som forbrydelse og rummer desuden letkøbte generaliseringer a la nobody is perfect.
Spørgsmålet om skyld og skam er tydeligvis under forhandling på de sociale medier, hvor retssamfundets dom blot er en stemme blandt mange. Som Anna Thygesen udtaler til Kforum, så er det blot gode, dyre lærepenge: ”Som rådgivere har vi jo kun vores dømmekraft og troværdighed. Kresten Schultz-Jørgensen erkender, at dømmekraften svigtede, og det har han lært af.”
Moralsk relativistisk: Alle begår fejl. Her vurderes spritbilisme som en relativ mild form for forbrydelse, som kan sidestilles med et vilkårligt fejltrin. Her deler folk sig efter anskuelse, hvor de, der elsker k-ikonet, ser det som en bagatel og enkeltstående fejl.
Den moralsk puristiske udskamning
Omvendt ser Kresten-kritikerne en forfærdelig forbrydelse, som understreger hans dårlige karakter. Præmissen er her moralsk puristisk som en skamfuld forbrydelse, der skal socialt afstraffes.
Den kyniske, branchekritiske læsning
Sagen kan også læses kynisk og branchekritisk som uproblematisk, fordi faget i sin essens er amoralsk. Kresten er ikke en forbryder, og imagetabet er ikkeeksisterende, fordi kommunikationsrådgivning er et fag, som intet har at tabe omdømmemæssigt. Et fag af forbrydere.
Som det udtrykkes i Kforums rundringning: Martin Lund Nielsen, partner i Kudos Kommunikation, mener, at sager af den karakter skader kommunikationsrådgivere: ”Personlige fejltrin af forskellig størrelsesorden har kun konsekvenser under den forudsætning, at man har en høj moralsk tinde at falde fra, som for eksempel en justitsminister eller en højesteretsdommer. Det antager jeg ikke, at nogen tænker, at kommunikationsrådgivere har,” siger han.
Hvad der nok er forsimpling, for spritbilisme er også en privat forbrydelse, som ikke kun har noget at gøre med ens professions generelle moralske habitus.
Den ekstremt kyniske læsning
Endelig kan sagen læses ekstremt kynisk og usympatisk som skjult reklame for kriserådgiveren selv. En mand, der nu i dette kyniske blik burde være endnu bedre til at rådgive folk og firmaer i krise, fordi han nu er blevet trykpresset og selv har været i krise. På samme måde man kan mene, at en HR-chef er bedre efter sit eget personlige stresssammenbrud. En dyrekøbt lived experience-erfaring, hvor kriserådgivningen kun opfattes som rigtigt god, efter de selv har været ved fronten i det, Ernest Junger ville kalde stormen af stål.
Sagen er ikke kørt korrekt k-fagligt
Alt i alt er min vurdering, at Krestens berusede køretur bliver en større forbrydelse, fordi han kører sin kommunikation så kalkulerende og kynisk imagetabsbegrænsende. Hvad der blot forstørrer og forstærker det personlige og professionelle omdømmetab. Den manglende info på LinkedIn, de urigtige oplysninger i EB interviewet og SE og HØR-solospinsagen er illustrative eksempler og beviser på manipulationen. Det er ikke korrekt kørt i ordets dobbelte betydning.
