Magtmennesket Mette

I et forsøg på at springe over, hvor gærdet er lavest, satte Mette Frederiksen sig i Aftenshowets varme sofa for at forsvare sin håndtering af regeringens uagtsomme minkdrab. Det gik knap så godt.
Spin-tommelfingerregel nr. 1, når man har fucked up, lyder, at Go’ aften Danmarks sofa altid er bedre end et krydsforhør af Niels Krause-Kjær i Deadline. Som sagt så gjort. Det gik bare galt.
Spin-tommelfingerregel nr. 1, når man har fucked up, lyder, at Go’ aften Danmarks sofa altid er bedre end et krydsforhør af Niels Krause-Kjær i Deadline. Som sagt så gjort. Det gik bare galt.
Mange spindoktorer tigger om at få deres minister i Aftenshowet. For politikere og ministre elsker bare de bløde sofaprogrammer som Aftenshowet og Go' morgen Danmark. Her er frikvarter og frie rammer til at opbygge et sympatisk personligt brand i øjenhøjde med danskerne. Eller som spindoktoren ville sige det: En mulighed for, at befolkningen kan lære den ‘helt almindelige menneskelige side’ af politikeren bedre at kende. 
 
Det gik helt galt for Mette i Go' aften Danmark. Vi så pludselig Mor (magtmennesket) Mette
 
Samtidig er den hyggelige stemning den perfekte ramme for at spinne en lortesag, for en lortesag ser bare bedre ud, når alle sidder i en blød sofa med Tivoli i baggrunden. Det tager den værste brod og bitterhed ud af den.
 
Disse feel good-programmer har meget begrænsede journalistiske ressourcer til dyb og kritisk selvstændig research. Det er ikke et politisk magasin. Det politiske indlæg vil derfor være et blandt mange. Her er altså ikke mulighed for at fyre en bazooka af farlig ny research og ofre a la Panama-papirerne af i hovedet på interviewpersonen.  
 
De vil kort sagt kun bruge/inddrage andre medier i deres research. “Offeret” vil altså kende alle de kritiske spørgsmål og mulige vinkler på forhånd fra ugens og dagens mediebillede.  
  
 
Udgangspunktet vil være alt det, som allerede foregår i medierne, kombineret med klassiske spørgsmål om, hvorvidt processen har opbakning, er fair, lovlig eller korrekt. Det gør opgaven let og kræver egentlig kun forberedelse i form af en opdateret Q&A.  
 
De bløde tv-programmer er i deres DNA en jagt på det hele menneske, også selvom man er politiker. Det betyder fokus på det fælles, det menneskelige og personlige. Her står erfaringsinterviewet stærkt som programmernes signatur.
 
Altså, altid fokus på, hvordan politikeren føler om en sag – sådan helt personligt. 
 
En følelse har den kæmpe spingevinst, at der aldrig kan stilles kritiske spørgsmål til den. Alle følelser skal anerkendes af alle – for faktum er, at jeg føler. Alt det føleri gør programmet og politikeren mere relaterbar. Det skaber en følelse af identifikation – vi føler, at vi er fælles om noget og hinanden.
 
 
Netop af den grund og med de mulige upsides valgte Mette Frederiksen at sætte sig i sofaen i flere feel good-programmer og fravalgte Debatten eller TV Avisen. 
 
Spin-tommelfingerregel nr. 1, når man har fucked up, lyder, at Go’ aften Danmarks sofa altid er bedre end et krydsforhør af Niels Krause-Kjær i Deadline.
  
Alligevel gik det så grueligt galt for statsministeren. Hvorfor nu det?
 
Simplicity is a very simple thing. Sagens kerne er indlysende og handler om dårligt politisk håndværk. Politik handler om at lovgive – og vi skal alle overholde loven. At gøre noget ulovligt er ulovligt, selv – eller rettere især  når regeringen gør det. 
 
Enkelheden i regeringens lovbrud gav Go' aften Danmark en enkel anledning til at slå ned uden research eller andet. Den gav nogle ja-nej-rammer, som gjorde det svært for Mette at gemme sig. 
 
Pludselig virkede de journalistiske håndvåben ganske effektive, fordi målet var så tæt på og så tydeligt. 
 
Formatets evne til at skabe sympati og en følelsesmæssig forståelse for Frederiksen var også svært svækket af situationen. I Aftenshowet sad der en minkavler, hvis forretning var gået i arv i generationer og nu var ødelagt. Det kan ikke være hårdt for Mette, når der sidder en lige ved siden af, som har det hårdt på grund af Mette. 
 
Mettes ofre og politiske modstandere har med deres tårevædede diskurs om livsværker, nedslagtninger og nedlæggelse af et helt erhverv på en weekend fået al sympatien på deres side.  
 
Et er, at statsministeren var nærmest aggressiv. Mette Frederiksen vrissede og himlede med øjnene ad interviewerne i Aftenshowet. Hun brokkede sig over, at de afbrød hende. Man fik et indtryk af, at statsministeren følte sig uretfærdigt behandlet – i Aftenshowet! Men det er ikke hovedpointen. Hovedpointen er, at lige meget, hvordan Mette havde ageret, havde hun ikke kunnet spinne sig ud af krisen. 
 
Mettes strategi var klassisk spin som inddæmning, indrømmelse og svækkelse.
 
Lad os se på det.
 
For det første inddæmningen af krisen til Mogens Jensens fejlhåndtering: Det er ministerens ansvar. Lidt svært, når hele regeringen er præget af, at Mette tager det personlige ansvar for alt. Ja, Statsministeriet blander sig tydeligvis i alle fagministerier og alle beslutninger. Ofringen af Mogens Jensen virker også kynisk og som et forsøg på at redde sig selv. Det giver minus på sympatikontoen, ikke mindst, når man ved, at ingen minister vil gøre noget uden 100 procents godkendelse fra Mette.
 
Statsministeren blev endda direkte spurgt i Aftenshowet, om hun personligt ville tage ansvaret for regeringens fuck-up. Hendes ikke-svar understregede det: Det vil hun ikke. 
 
For det andet indrømmelsen: Det var en fejl, men der sker jo fejl. Sådan lyder budskabet. Her trak hun på sin gamle coronalivsforsikring og “aftalen” fra marts. Dengang sagde hun til et af de første pressemøder før nedlukningen, at hun uden tvivl ville begå fejl. Som sagt, så gjort. 
 
Præmissen er her, at Mette i den for samfundet ekstraordinære situation har lidt ekstra kredit på kontoen, og at hun ved krisens start har indgået en “aftale“ med danskerne om, at fejl ville og kunne opstå. 
 
Kontrakten er dog en smule flosset i kanten, da det grundlæggende blot er noget, hun sagde på et pressemøde; en forventningsafstemning mere end noget andet. Kan statsministeren nedlægge et erhverv ved en fejl, blot fordi hun havde advaret os om, at hun ville begå fejl?  
 
For det tredje, at hun retfærdiggør sin fejl med, at målet helliger midlet. Altså, at hendes intentioner er rene og smukke. Hun gør det for danskernes sundhed, og hun kæmper for danskernes liv. Uden tvivl sandt i hendes egen selvforståelse, men det forblev uklart, hvorfor hun ikke også kunne overholde loven i den ædle sags tjeneste. 
 
 
"Det er ikke i mine øjne en forkert beslutning, at minkene skal slås ned. Det er heller ikke forkert, at minkavlerne i Danmark bliver ved med at slå deres mink ned, selvom der nu mangler den lovhjemmel," sagde Mette Frederiksen
 
Har det været hendes intention at bryde loven? Næppe. Men hun har haft en så ringe forståelse for sine beføjelser, at hun ikke engang skænkede det en tanke.
 
Det er og bliver en lortesag, som ikke kunne reddes af de hyggelige tv-formater. Ikke mindst, fordi sagen er det illustrative bevis og indeks på statsministerens skyggeside. Hendes magtfuldkommenhed og manglende vilje til at inddrage Folketinget.
 
Ja, Mettes potente socialdemokratiske provinspopulisme fremstår en smule hul, når nedslagtningen og erhvervsnedlæggelsen sker i hendes hjemstavn i Nordjylland. Ja, det er heller ikke blevet bedre af hendes trælse SoMe-forsøg på at score billige likes på tragedien i det nedlukkede nord.  
 
Alt i alt forstod seerne pludselig, hvordan det er at arbejde for Mette Frederiksen. Ja, måske bare være en smule uenig med hende. Det var ikke kønt. 
 
Nu sad der en helt anden person i sofaen: Magtmennesket Mette, som ikke lytter til andre og ikke vil redde sin gamle ven Mogens Jensen – modsat Go' morgen Danmark-glansbilledet af Mor Mette, som vil redde os allesammen fra den onde virus. Det er nok første og sidste gang, det sker i Go' aften Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også