af Jakob Esmann, Sektion for Retorik, Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
Læsere: 25.540
Trækker Mette Frederiksen på et populistisk repertoire i sin retorik? Foto: Scanpix.
Specialet belyser, i hvilken grad og hvordan Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, trækker på et populistisk repertoire i sin retorik, i et forsøg på at undersøge, hvordan populistiske virkemidler ikke kun er forbeholdt protestpartier på yderfløjene.
af Gro Johanne Vase, cand.public., Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet/DMJX.
Læsere: 21.533
Med udgangspunkt i en tese om, at avisernes kritik har en afgørende betydning for, hvordan børne- og ungdomslitteratur bliver betragtet som seriøse litterære genrer, undersøges det i specialet, hvilke børne- og ungdomsbøger der bliver anmeldt i en række landsdækkende aviser i perioden 1. september-1. december 2018, og hvordan de bliver anmeldt, og det forsøger endeligt at svare på, hvad anmeldelserne indikerer om avisens betydning for børne- og ungdomslitteraturens legitimitet.
af Inger Christine Løwe, Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK)
Læsere: 8.082
I dag er der en stigende interesse for forskellige måder at optimere sin søvn og generel søvnhygiejne, hvilket er en ny måde at kommunikere og konstruere søvn på som kulturelt fænomen. Det er denne nye måde at betragte søvn på, som dette speciale undersøger gennem analyse og diskussion af udvalgte reklamer, skøn- og faglitteratur, kunst, apps og film. Inger Christine Løwe argumenterer for, at søvnen i dag er blevet en præstation, et usynligt arbejde, og at dette er et markant skifte fra en lang kulturhistorisk arv, der ser på søvn som en aktivitet for de dovne.
Af Kitt Brammer, Nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet
Læsere: 3.849
I dette speciale undersøges begrebet positionerende journalistik, og hvilke demokratiske konsekvenser denne journalistiske strategi kan have. I samfundet er begrebet politikerlede populært, hvor der eksisterer en antagelse om, at politikere ikke svarer på journalisternes kritiske spørgsmål, men derimod undviger og forsøger at manipulere befolkningen vha. diverse retoriske strategier. Dette speciale undersøger særligt journalistens rolle og sproghandlinger i interviewet for at undersøge, om journalister gør brug af nogle særlige strategier, som kan ligge til grund for politikernes efterfølgende undvigelser.
af Cecilie Wolf og Monica Silvia Salah Friis, Medievidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Læsere: 3.034
Omdrejningspunktet for dette speciale er kvindelig repræsentation i fiktionsmedier, og specialet viser gennem empiriindsamling fra otte kvalitative interviews med kvinder i 20’erne nuancerne, hvorpå køn og seksualitet skildres og opleves ifølge modtagerne. Specialet er motiveret af en rapport fra 2018 udarbejdet af Annenberg Inclusion Initiative, der på baggrund af en undersøgelse af de 100 bedst sælgende fiktionsfilm fra 2017 konkluderer, at kvinder til stadighed er underrepræsenterede, overseksualiserede og underlagt stereotypiske skønhedsopfattelser.