Skriv et vinderspeciale

I efteråret tikkede et hav af specialer ind i Kforums indbakke. Og med en samlet bunke på 77 specialer var der spændende læsestof til mange timer. De 77 kommunikationsspecialer blev efter grundig gennemlæsning kogt ned til otte nominerede specialer, som juryen så dykkede ned i. De otte nominerede specialer er meget forskellige, men lever på hver deres måde op til nogle kriterier, som fremtidige specialeskrivere kan lære af.

Engagement, relevans og fokus

Det gode kommunikationsspeciale udspringer af et smittende engagement, det bidrager med relevant ny viden, og det er afgrænset og fokuseret. Derudover lever det selvfølgelig op til nogle videnskabelige krav – og så er det naturligvis velskrevet, når det produceres af studerende med ambitioner på kommunikationsområdet.

Engagement

Gode specialer udspringer af et personligt engagement: en undren, en begejstring eller en forargelse. Det gør formentlig processen med at skrive specialet mere fornøjelig. Men det smitter også af på læseren.

I juryen har vi grinet ad sjove eksempler fra tv-serien Ditte & Louise og Amy Schumers comedy-show (Når pigerøven bringer kvindelighed til forhandling). Vi har græmmet os over, at flygtninge i dagens Danmark omtales som en tsunami, der skal stoppes, og ikke som mennesker i nød (NGO i en brydningstid). Og nogle af os græd en lille smule, da vi læste om konfirmationstalen som retorisk genre (Jeg kunne ikke være gladere for den, du er blevet).

Kunsten er så at forvandle det indledende engagement til et stykke videnskabeligt arbejde. I år belønnede vi Martin Fehr Therkildsen med Tåreperserprisen for specialet 'Jeg kunne ikke være gladere for den, du er blevet', fordi vi holdt meget af den fine analyse af 27 taler fra forældre til konfirmander, og Martins dybfølte og personlige tilgang til emnet. En tilgang, som passede godt til specialets emne, men som kan være farlig i en akademisk kontekst.

Martin fortalte mig efter prisoverrækkelserne, at både han og hans vejleder var klar over, at han tog en chance ved at skrive så personligt – og at han også havde fået ”hug” af censor for det.

Martin Fehr Therkildsen vandt Tåreperserprisen for sin rørende og personlige analyse af 27 konfirmationstaler. Foto: Rasmus Degnbol.

Relevans

Det gode speciale bidrager med ny viden. Et speciale kan sagtens få en høj karakter ved bare at være fagligt relevant. Men i forbindelse med Specialeprisen leder vi også efter noget, der kan bruges i praksis, og som behandler aktuelle problemstillinger.

I år læste vi om relevante og aktuelle emner såsom terrorhandlingerne i Paris (Borgerjournalistik på Twitter), den danske flygtningedebat (NGO i en brydningstid), kønsdebatten (Når pigerøven bringer kvindelighed til forhandling), toppen af Danmarks kransekage på sociale medier (Den danske magtelites tilstedeværelse på sociale netværkssider), brugen af modebloggere og bogbloggere i forbindelse med markedsføring (Når dagbogen bliver en reklamesøjle og #seminbogsamling – skønlitteraturens smagsdommere på sociale medier), den evigt aktuelle faglige fejde mellem journalister og kommunikationsmedarbejdere (Journalister i marketingafdelingen), og det ikke højaktuelle, men til gengæld evigt aktuelle emne 'konfirmationstaler', som er relevant, fordi ingen før har forsøgt at kortlægge, hvad forældre i Danmark egentlig siger til deres børn i denne særlige retoriske talegenre.

Benedikte Lundberg vandt tredjepræmien med specialet 'Borgerjournalistik på Twitter' for sit relevante og omfattende empiriske arbejde med at analysere næsten en halv million tweets med hashtagget #parisattacks i dagene omkring terrorhandlingerne i Paris i november 2015. Specialet er analytisk meget, meget solidt; til gengæld er de metodiske refleksioner og de videnskabsteoretiske overvejelser ikke helt så solide.

Benedikte Lundberg løb med tredjepræmien med et omfattende og solidt analytisk arbejde. Foto: Privat.

Fokus

Vi vurderede også, om specialerne havde et klart og afgrænset fokus; om de specialestuderende så at sige gravede ét dybt empirisk hul i stedet for at tage en masse overfladiske spadestik. Vi kiggede også på, om de studerende løste den opgave, de stillede sig selv. For at blive i havearbejdsmetaforen, så vil man som læser helst ikke pludselig på side 54 opdage, at der graves et nyt hul et helt andet sted, end man forventede. Det kan være svært at afgrænse sig, for jo mere man graver sig ned i et emne, jo flere spændende vinkler og elementer finder man.

Men det kan betale sig at være fokuseret. Hvis opgaven er formuleret som ”at afdække borgeres og mediers forskellige måder at bruge hashtagget #parisattacks”, så forventer vi at få ny viden om netop dét.

Hvis opgaven er at afdække, hvilke sociale netværksmedier den danske elite er til stede på, så forventer vi at få ny viden om netop dét og ikke forklaringer på, hvorfor eliten er til stede på bestemte medier.

Hvis opgaven er at finde ud af, hvorvidt modebloggere opfattes som troværdige af bloglæserne, når de omtaler produkter på deres blogs, så forventer vi at få indsigt i netop dét.

Henriette W. Jessens og Sofie Kragh Ingvorsens speciale 'Når dagbogen bliver en reklamesøjle' kom på en flot andenplads, og var netop kendetegnet ved et meget klart fokus og en grundig analyse af bloglæseres opfattelse af modebloggeres troværdighed, når de omtaler produkter på deres blogs. Og så er emnet utroligt relevant i en tid, hvor influencers bruges i forbindelse med markedsføring.

Sofie Kragh Ingvorsen, der sammen med Henriette W. Jessen har skrevet specialet 'Når dagbogen bliver en reklamesøjle', fik en flot andenplads til prisuddelingen til KOM17. Foto: Privat.

Metodisk og videnskabsteoretisk indsigt

Det siger sig selv, at et godt speciale også skal leve op til krav som validitet, metodiske refleksioner og videnskabsteoretisk indsigt – i hvert fald for at få gode karakterer på de fleste højere læreanstalter.

Når vi uddeler Specialeprisen, skeler vi til de tre krav, som er uddybet ovenfor, men vi vurderer også specialernes akademiske styrker. Ikke det mest sexede emne på en festdag som KOM17, hvor priserne blev uddelt, men et vigtigt kriterie, når du som fremtidig specialestuderende skal overbevise din vejleder og censor om at give dig en høj karakter. De metodiske og videnskabsteoretiske krav kan variere fra universitet til universitet, så her gælder det om at bruge sin vejleder og sætte sig ind i de krav, som gælder.

Katrine Ytzen Hermansen og Lone Lindstrøm Stephansen vandt Specialeprisen 2016 med specialet 'NGO i en brydningstid', fordi de har et dybfølt engagement i det aktuelle emne ”flygtningediskursen i Danmark”, fordi de udfører en omfattende analyse af den aktuelle flygtningediskurs, og endda sammenligner den med diskursen i lignende flygtningesituationer i 1945 og 1992, og fordi de demonstrerer en imponerende metodisk indsigt, selv om de har givet sig i kast med svært tilgængelige teorier. Deres speciale er på mange måder eksemplarisk.

Det eneste, man kan indvende, er, at specialets titel ikke er helt dækkende i forhold til specialets fokus, og at den del, som handler om en konkret NGO's reaktion på den herskende flygtningediskurs, måske nok er relevant, men egentlig ikke nødvendig.

De glade vindere af Specialeprisen 2016. Foto: Rasmus Degnbol.

Overbevisende formidling

Og så må et speciale selvfølgelig meget gerne være velskrevet. Især når man studerer kommunikation og efter studierne skal kunne leve af at formulere sig klart, overbevisende og modtagerorienteret. Tidligere på den store KOM17-konferencedag sagde journalist og direktør Søren Kaster fra LEAD Agency, at det er fint med flotte kommunikationsstrategier, men når det kommer til stykket, er det lige så vigtigt, at journalisten eller kommunikationsmedarbejderen kan fortælle den gode historie.

Årets finalespecialer var velskrevne, og de gav os både gode historier og vigtig ny viden på kommunikationsområdet. Tillykke til vinderne og held og lykke til kommende specialestuderende med den krævende opgave. Vi håber, at de gode råd og de forbilledlige specialer kan være en hjælp i processen.