2021’s bedste speciale er…
Til K-bar på Klub blev der skålet og klappet, da vi hyldede Danmarks nyuddannede og hårdtarbejdende kommunikationsfolk, der har lagt blod, sved og tårer i deres specialer. Her er vinderne.
af Redaktionen
For tiende år i træk hyldede vi de nyuddannede kommunikationsfolk – denne gang til K-bar på Klub i København.
Vi har modtaget et væld af interessante, diskuterende og relevante specialer. Vi har læst dem alle og er blevet klogere på coronakommunikation, LinkedIn, DBU, musikeren Jada, fortællinger, Facebook og mad!
Tre specialer var nomineret til Specialeprisen, og i aftes løftede vi sløret for 1.-, 2.- og 3.-pladsen og kårede dermed 2021’s bedste k-speciale.
Dette års jury bestod af:
Timme Bisgaard Munk, redaktør og medstifter af Kforum
Brian Due, lektor
Anders Rendtorff, kommunikationsrådgiver
Solveig Kolstad, sidste års vinder af Specialeprisen med specialet FLID
3.-pladsen gik til Handlekraften sidder med til bords – En begrebsorienteret kritik af retorisk madborgerskab i teori og praksis
Specialet er skrevet af Bianca Anthony Sørensen og Amanda Brunholt ved Sektion for Retorik, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Du kan læse hele specialet her.
I specialet ser forfatterne på mad som sprog, politik og kilde til forandring gennem diskursiv refleksion og retorisk handlekraft og udvikler begrebet retorisk madborgerskab.
De besvarer spørgsmålene: Hvad er det for en kraft, der er i maden? Hvordan fungerer den retorisk?
I specialet observerer de, hvordan der kaldes på en retorisk løsning og nuance i det eksisterende normative ideal om fødevaredemokrati. De udvikler derfor begrebet “retorisk madborgerskab” og udbygger det med eksisterende retorikfaglig teori.
Gennem interviews med eksperter inden for fødevarer og kommunikation fra Grantoftegaard, Eat Grim, Madkulturen og Fødevareministeriet udforsker de dernæst muliggørelsen af retorisk madborgerskab i praksis.
Sørensen og Brunholt konkluderer, at styrken i retorisk madborgerskab især ligger i madens fysiske og kulturelle påvirkningskraft, der kan fremme borgerlyst og styrke retorisk handlekraft.
Amanda Brunholt og Bianca Anthony Sørensen. Foto: Privat.
2.-pladsen gik til Danske topchefers brug af LinkedIn – Retorisk undersøgelse af danske topchefers brug af LinkedIn som fortællinger til organisationsledelse og personlig branding
Specialet er skrevet af Morten Frederiksen ved Retorik, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Læs hele specialet her.
Specialet undersøger, i hvilken grad topchefer tildeler deres retoriske handlekraft gennem LinkedIn, hvordan topchefer anvender LinkedIn til at positionere og mobilisere deres medarbejdere, og hvordan LinkedIn kan være med til at opbygge topchefers online ethos.
Til at undersøge dette foretog Frederiksen en retorisk kritik af udvalgte LinkedIn-opslag fra syv forskellige danske topledere samt individuelle interviews med topcheferne bag.
Specialet viser, hvordan topchefers brug af LinkedIn kan kategoriseres som personlige og kollektive fortællinger, der kan bruges til at mobilisere og positionere virksomhedens medarbejdere.
Frederiksen argumenterer for, at der ligger et fortsat uudnyttet potentiale i at bruge interaktioner på medarbejdernes egne opslag strategisk til at sende et signal til topchefernes eget netværk og den vej igennem både tildele medarbejderne retorisk handlekraft og styrke topchefens egne online ethos.
Frederiksen konkluderer, at der på LinkedIn er en række muligheder inden for organisationsledelse og personlig branding, da topcheferne kan bruge mediet som et strategisk og retorisk ledelsesværktøj til at realisere de ledelsesmæssige opgaver, som de selv ser som det vigtigste.
Morten Frederiksen var med på FaceTime grundet sygdom. Foto: Privat.
1.-pladsen gik til Den svære dans med COVID-19 – En analyse af involverede aktørers risikokommunikation og -styring
Aftenens helt store vindere af årets bedste k-speciale, æren og 10.000 kr. blev Maria Brandenborg Andersen og Louise Mie Dunk Hansen fra Kommunikation ved Aalborg Universitet. Læs hele vinderspecialet her.
Specialet zoomer ind på forskning inden for risikokommunikation, styring og magt i relation til COVID-19-pandemien.
Forfatterne stiller spørgsmålet: Hvordan kommer risiko- og vidensforståelser til udtryk i den risikostyring, der kommunikeres på pressemøderne under COVID-19?
Specialet analyserer otte pressemøder fra Statsministeriet i perioden fra marts til november 2020. På pressemøderne præsenteres forskellige aktører, bl.a. regeringen, ministerier, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.
Andersen og Dunk Hansen konkluderer i specialet, at vellykket kommunikation om risici, hvor der eksisterer en begrænset mængde viden, kan anses som en svær og næsten umulig opgave. Pressemødernes aktører anerkender den videnskabelige usikkerhed, og at de til tider har fejlet i deres kommunikative indsats. De forsøger dermed at være åbne i kommunikationen, hvilket er en forudsætning for effektiv risikostyring.
Maria Brandenborg Andersen og Louise Mie Dunk Hansen løb med æren og præmien på 10.000 kr. Foto: Privat.
Stort tillykke til alle nominerede!
