Vejen mod symbioseøkonomien
Hvad har så forskellige felter som industrisymbioser, mangfoldighedsledelse, entangled marketing, den fjerde sektor, shared value partnerskaber, vugge-til-vugge design og deleøkonomien til fælles? Dette speciale undersøger symbioseøkonomien.
Som svar på sociale og miljømæssige udfordringer af omfang og kompleksitet, som vi aldrig før har stået over for koblet med eksponentielle fremskridt i informationsteknologi, vil forretningssystemer og værdikæder i stigende grad skulle konvergere i en global symbioseøkonomi, hvor nøgleordene er intelligent samarbejde og maksimering af bred fysisk, social, teknisk, kulturel og økonomisk værdi.
Emnet i specialet er symbioser, som i sin oprindelige mening fra biologien dækker over evnen til at leve sammen på en måde, så resultatet bliver et større fælles udbytte og maksimering af ens chancer for overlevelse. Lige præcis denne egenskab – at kunne samarbejde og udvikle symbioser – vil formodentlig blive den vigtigste for menneskeheden i det 21. århundrede. Symbioser dækker nemlig ikke kun over et enkelt område, men over en større logik og trend, som man kan ane konturerne af i nye modeller for resurseeffektivitet, radikalt anderledes samarbejdsformer, involverende marketing og socialt entreprenørskab.
Fokus i specialet er at kombinere det bedste fra tre store teoretiske og filosofiske retninger - systemteorien, dialektikken og cirkulær tænkning – i en ny teknoprogressiv filosofi for bæredygtig udvikling, nemlig symbioseledelse. Hver af disse retninger udgør deres egen selvstændige hjørnesten i symbiosetænkningen, og samlet opstilles ni principper for menneskelig og bæredygtig udvikling – menneskeligt, teknisk og fysisk.
Inspirationen til specialet er fundet i Kalundborg. Her har over 20 lokale virksomheder gennem de sidste 40 år udvekslet resurser med hinanden og realiseret gensides gevinster både økonomisk og miljømæssigt. Symbiosen bygger på koordinering og udveksling af resursestrømme og koblinger mellem forskellige enheder, som hver især kan udnytte hinandens affald.
Tænkningen i denne symbiose vinder stadigt mere frem med nationale satsninger på cirkulær økonomi og vugge-til-vugge design, men er ofte specifikt fokuseret på fysisk resurseudnyttelse. Logikken er dog relevant for en lang række felter, discipliner og organisationer.
En tredimensionel disciplin
Symbiosetænkning rummer både en individuel, fælles og global dimension. Den første dimension fokuserer på det enkelte menneskes evne til at udvikle samspillet mellem det mentale og fysiske, og hvordan naturlige modsætninger i det menneskelige sind spiller en nøglerolle i forhold til langsigtet overlevelse og bæredygtighed.
Evnen til at navigere mellem disse indre modsætninger er central i forhold til symbioseledelse og knytter sig op på særligt den interpersonelle og kropslige intelligens.
Den fælles dimension fokuserer på symbioseledelse og symbioseøkonomi i relation til udviklingen af systemer og bæredygtige fællesskaber, som maksimerer fysisk, teknisk, kulturel og social værdi. Her er felter såsom industrisymbioser, cirkulær økonomi, mangfoldighedsledelse, corporate social innovation, entangled marketing, systemtænkning, deleøkonomi, radikal kollaboration og strategisk udvikling af accelererende teknologier såsom 3D-print og internettet helt centrale i udviklingen af en bæredygtig symbioseøkonomi.
Den globale dimension fokuserer på det store makro-perspektiv og fokuserer på den samlede menneskelige civilisations evne til at tilpasse sig og samspille med naturens processer og dermed kunne realisere sin bæredygtighed og evolutionære potentiale i både den nære og fjerne fremtid.
Nøglekoncepter på dette niveau inkluderer resiliens, planetære grænser, naturens evne til at opretholde liv gennem biodiversitet samt teknologiske kapaciteter til at afværge eksistentielle risici såsom klimaforandringer og multiresistente mikroorganismer.
Læs hele specialet her.
Specialet er skrevet i september 2015 af Jen Noel Fabel, cand.mag. ved Syddansk Universitet og er bedømt til karakteren 12.
