Udnyt Det Sociale Fix strategisk

Sociale medier kan være en tidsrøver, men der er ingen videnskabelige beviser på, at de kan skabe afhængighed. Alligevel er der indenfor de sidste par år opstået en formodning om, at brugen af sociale medier er dopaminstimulerende. Specialet undersøger, hvordan denne stimulerede adfærd kan bruges af virksomheder til relationsskabelse på SoMe.
Dette speciale undersøger dopaminstimuleret adfærd i brugen af sociale medier.

Ideen til specialet udspringer fra mediernes fokus på begrebet ’afhængighed af sociale medier’. Fra videnskaben ved vi, at afhængighed skabes i hjernens belønningscenter, der styres af dopamin. En overstimulering af dopaminreceptorer medfører afhængighed, og forudsætningen for etablering af begrebet ’social medie-afhængighed’ afhænger derfor af et videnskabeligt bevis for, at brugen af sociale medier overstimulerer dopaminreceptorer.
 
Første del af specialet undersøger hvorvidt sociale medier stimulerer dopaminreceptorer. Med et teoretisk afsæt i neurovidenskabelige studier og psykologiens indblik i Human-Computer Interaction opbygges forståelsesrammerne for individers motivation for brugen af sociale medier. Denne teoretiske forståelsesramme er grundpillerne i udvikling og udførelse af kvalitativt empirisk dataindsamling, hvor fem respondenter går offline over en række dage. Eksplorative interviews og observation giver indblik i hvorvidt brugen af sociale medier formår at stimulere dopaminreceptorer.
 
Anden del af specialet har virksomheders strategiske arbejde med sociale medier for øje. Det undersøges, hvorvidt viden om dopaminstimuleret adfærd i brugen af sociale medier kan være gavnlig i forhold til kunderelationsskabelse via sociale medier. I den forbindelse udvikles der et konkret løsningforslag til, hvordan virksomheder kan bruge viden om dopaminstimuleret adfærd til at skabe bedre relationer gennem strategisk arbejde med sociale medier.
 
Til konklusion anbefaler denne afhandling, at virksomheder anser sig selv for at være midlet og ikke målet. Ved at anse sig som midlet, kan virksomheden agere facilitator for, at kunden opnår sit mål og herved opnår belønningsfølelse. 
 
Læs hele specialet her
 
Specialet er skrevet af Anita Lykke Klausen, Cand.ling.merc fra CBS, og er honoreret med karakteren 12.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også