Speciale om presseetikken i podcasten Serial
Serial - Podcasten der brød lydmuren

Skrevet af

Sine Pam

1 artikler

0 indlæg

Lise Højer

1 artikler

0 indlæg

Millioner af mennesker verden over har uge efter uge ventet på endnu et fix af podcasten Serial om en virkelig mordsag fra 1999. Men tipper balancen mellem virkelighed og fiktion - med kilderne som de helt store tabere? Det undersøger specialet.
I podcasten Serial bliver lytterne lukket ind i amerikanske journalist Sarah Koenigs arbejdsproces, mens hun og hendes hold uge for uge ruller en mordsag fra 1999 ud, og indvier os i deres personlige overvejelser om sagen – alt imens researchen er i gang. Specialet undersøger fordelene og ulemperne ved Serials dramaturgiske opbygning og sætter fokus på de etiske problematikker, som opstår i podcasten, der har været downloadet 73 millioner gange.

Formen, hvor vi som lyttere løbende er med, mens journalisten skridt for skridt bliver klogere på sin egen research, er både Serials genistreg og akilleshæl. Journalisten fungerer som seriens detektiv, og hun er ikke bleg for at lægge sine formodninger åbent frem for lytteren, når hun spekulerer i, hvem den rigtige morder er. Spændingen forfører os, men måske har den også forført journalisten bag serien, for hun opklarer aldrig mysteriet, og de løse mistanker flagrer stadig.

Som en del af specialets empiri tester forfatterne metoden ved som journalister selv at forsøge at opklare en kriminalsag med det benspænd, at den journalistiske research skal lægges frem løbende. De må dog afbryde processen undervejs, da produktet i deres øjne ville have forbrudt sig mod journalistiske standarder for god presseskik.

I en tid hvor live-dækning fylder mere og mere i sendetiden, vil det være naivt at tro, at brugerne kan holdes ude af researchprocessen. Men specialet konkluderer ikke desto mindre, at det er forbundet med store etiske udfordringer at lægge research frem løbende, da man i jagten på opklaring mister redigeringsretten til at ændre spor, hvis historien simpelthen ikke kan bære. I stedet risikerer man at ende med en spekulationsfortælling uden egentligt pay-off, som hverken kilder eller læsere, lyttere og seere kan være tjent med.
 
Læs hele specialet her.
 
Specialet er skrevet af Sine Pam Jensen og Lise Højer, kandidater i journalistik fra RUC. Specialet er bedømt til karakteren 10.

Relaterede artikler

Et mord eller to justitsmord - Netflix' mest populære serie lige nu er en dokumentar: 'Making a Murderer'. Steven Avery har siddet 18 år i fængsel, for...
Podcast er ikke bare radio på nettet - Siden podcast opstod et sted i blogosfæren i starten af 00’erne er der sket meget. Det fik først sit navn i 2004 og efte...
Er der penge i podcast? - Skal man mase sig ind i det pakkede medielandskab, så er det tilsyneladende podcasts, der er sagen. Billigt at producere...
Podcast-prognose - Den vedvarende diskussion om podcastmediets potentiale og udfordringer fortsatte ind i 2017. Men hvad er op og ned? Og h...
Podcast er den nye avis - Store internationale dagblade som The New York Times og The Guardian er for længst begyndt at producere podcast. Men hva...
Kan du høre lyden af mere lyd? - Radiomediet har gennem sin snart 100-årige historie flere gange været erklæret død, døende eller på vej til at blive ers...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Journalist

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: Hurtigst muligt

Presse- og Kommunikationsrådgiver

Frist: 31. marts

Praktikant

Frist: 10. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.