Speciale om nation-branding
Nation-branding i designvirksomheder

Skrevet af

Anne Vibe Hansen

1 artikler

0 indlæg

Frankrig er et svært marked at komme ind på som dansk virksomhed på grund af den store konkurrence inden for branchen i Frankrig, strenge regler vedrørende certificeringer, sproglige forskelle mm.. Dette speciale belyser nation-branding i designvirksomheders værdisæt og billeder, der er relevant, da man herved får indblik i, hvordan virksomheders branding påvirkes af den bagvedliggende nationale karakter.
Interessen for dette speciales centrale emner – branding og nation-branding inden for bolig- og interiørbranchen – blev vakt under et praktikophold i handelsafdelingen på Den Danske Ambassade i Paris i 2014. Under dette ophold afholdtes ”Vivre Danois”, som var den første af en række udstillinger af dansk design i Danmarkshuset på Champs Elysées i Paris. Udstillingen var en kombineret presse- og handelsudstilling og havde både til formål at skabe opmærksomhed om dansk design i den franske presse rettet imod forbrugere og at skabe forretningsmuligheder for de danske udstillere ved f.eks. at introducere dem for potentielle franske forhandlere, da det var udstillernes generelle holdning, at Frankrig er et vanskeligt marked at trænge ind på.

Eksportrådgiver inden for møbel- og designbranchen, Zakia Schou, fra Eksportrådets handelsafdeling i Paris understreger i en artikel til træ- og møbelindustriens branchenetværk, Wood Supply, at ”Frankrig er et svært marked at komme ind på, og at man som dansk virksomhed ikke skal forvente at fordoble sin omsætning lige med det samme” (Gregersen 2012). Årsagerne til de høje adgangsbarrierer kan bl.a. være den store konkurrence inden for branchen i Frankrig, strenge regler vedr. certificeringer af f.eks. trævarer, sproglige forskelle eller vanskeligheder ved at komme i kontakt med samarbejdspartnere, men, som dette speciale skal undersøge, formodentlig også forskelle mellem Danmarks og Frankrigs nationale baggrunde, som afspejles i virksomhedernes branding.
 
Hvis danske designvirksomheder i højere grad skal opnå succes på det franske marked, kan det derfor være nyttigt, at de gør sig bevidst om deres egen nationale baggrund, men også at de sætter sig ind i den franske for dermed bedre at kunne brande sig målrettet over for deres modtagere.
 
Specialets formål er at klarlægge, hvordan et lands nationale identitet kommer til udtryk i danske og franske designvirksomheders værdigrundlag og billedmateriale. Dette er relevant, da man herved får indblik i, hvordan virksomheders branding påvirkes af den bagvedliggende nationale karakter. Svaret på disse spørgsmål vil have betydning for virksomheder, der markedsfører sig internationalt, da det forventes, at man ved at gøre sig bevidst om sin egen nationale baggrund og tilpasse brandingen til modtagerens bedre kan ramme en given udenlandsk målgruppe og dermed skabe den efterstræbte konkurrencemæssige fordel i markedet, som f.eks. kan være med til at skabe succes for en dansk virksomhed på det franske marked. Det nye i dette speciale er sammenhængen imellem et lands nationale identitet og måden, hvorpå den kommer til udtryk i virksomheders branding i form af værdigrundlag og billedmateriale, samt sammenligningen af to landes branding. Dette er udgangspunktet for dette speciale.
 
Læs hele specialet her
 
Specialet er skrevet af Anne Vibe Hansen, CBS, Cand.ling.merc. Interkulturelle Markedsstudier og Fransk, og er bedømt til 12. 

Relaterede artikler

Tesla-tæsk til alle - Tesla. Anføreren blandt elektriske biler kan bryste sig af at være ophavsmand til verdens bedste bil - og et vanvittigt ...
Hvad vil du overhovedet med dit design!? - Hvem er det, vi designer for? Hvis det er os selv, så er vi på rette spor, hvis ikke, så skal der ske en radikal ændring...

Giv din stemme

10 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Praktikanter

Se alle job Indryk job

Kursus

Udnyt nyhedsbrevets store potentiale

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 1. november

Kommunikationskonsulent

Frist: 27. oktober

Student

Frist: 23. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.