Når et socialt medie er selvterapeutisk

De sociale medier influerer vores privat sfære som aldrig før. Vi deler lystigt ud af privatlivet gennem for eksempel Facebook og Instagram. Det synes, at de sociale medier er kommet for at blive, hvis man ser på populariteten af dem. Dette speciale undersøger et anderledes socialt medie, mindet.dk, der er en virtuel mindelund, hvor pårørende til afdøde kan oprette en mindeside
Mange kritiserer de sociale medier for at vise et poleret billede af hverdagslivet – at alt er perfekt på de sociale medier. Den sunde fornuft fortæller os samtidig at ingen kan leve det perfekte liv, og der må derfor også være en anden side af de polerede fortællinger og billeder.

I mit speciale retter jeg fokus mod det sociale medie, mindet.dk. Mindet.dk er en virtuel mindelund, der administreres af Kristeligt Dagblad. Pårørende til afdøde kan på mindet.dk oprette en mindeside for den afdøde, hvor blandt andet virtuelle lys kan tændes ala det vi kender fra den katolske kirke. Det, jeg undersøger i mit speciale, er hvorvidt brugen af mindesiderne kan anskues ud fra en retorisk vinkel. I retorikken er publikummet nærmest alfa og omega, det er publikummet er der afgørende for, hvordan kommunikationen skal formuleres og formidles. Men på mindesiderne ser man ofte, som min analyse af forskellige mindesider viser, at publikummet for mindesiden i første omgang er den afdøde.
 
Dermed et publikum der aldrig kan modtage den kommunikation, som afsenderen sender i retningen af den afdøde. Spørgsmålet er så, hvad det gør ved vores opfattelse af kommunikation og begrebet publikum i et retoriske perspektiv, når adressaten ikke kan modtage kommunikationen. Her bringer jeg selvterapi ind i perspektivet, for hvis det ikke kan nå den intenderede modtager, så må det være for afsenderens eget bedste. Men lad mig vende tilbage til det selvterapeutiske perspektiv senere.
 
Jeg udfordrer i mit speciale kendte retoriske teorier, særligt publikumsteorier såsom Edwin Blacks teori om det indskrevne publikum, hvor en gennemgående ideologi er afgørende for at kunne tale om retorik. Derudover bringer jeg andre relevante retorikere i spil, der alle har deres perspektiv på publikummet som en del af retorikken. Men den situationelle fragmentering, som er kendetegnende for de sociale medier og derfor også for mindet.dk, gør, at den ideologi, som blandt andet Black advokerer for, bliver udfordret. Samtidig er forfatteraspektet også ofte fragmenteret på de sociale medier, hvilket yderligere sætter ønsket om en overordnet ideologi på spidsen.

Udover et kritisk perspektiv på de retoriske teoriers forståelse af publikumsbegrebet retter jeg i specialet også et fokus på sproget på mindesiderne samt en dybdegående analyse af hvad mindet.dk som socialt medie kan anskues som.
 
Det selvterapeutiske perspektiv som jeg tidligere præsenterede er et gennemgående perspektiv ned igennem specialet. Der ligger samtidig også et spændende paradoks i termerne  ”selvterapi” og ”socialt medie” – hvordan kan to umiddelbart modstridende termer indgå i samme forståelse? Men ikke desto mindre har mit arbejde med mindesiderne på mindet.dk vist, at de to termer kan forenes. Derved tegner der sig også et komplekst billede af mindet.dk, og hvad dette sociale medie tilbyder, og paradokset ved disse to termer er blot et blandt flere perspektiver, der gør mindet.dk kompleks. Men set bort kompleksiteten er ét sikkert – sorgbearbejdelse på nettet er kommet for at blive, selvterapi eller ej.
 
Læs hele specialet her.

 
Specialet er skrevet af Marie Bjerrehus, Retorik, Aarhus Universitet, og er blevet bedømt til karakteren 12.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også