Kommunikationspolitik som organisationside og –praksis

Offentlige organisationer begynder i højere grad at arbejde med kommunikationspolitik. Specialet undersøger, hvilke forudsætninger Aarhus Universitet har for at lave kommunikationspolitik med fokus på, hvordan man strategisk bør håndtere kommunikation i en stor offentlig organisation.
I specialet med titlen ”Kommunikationspolitik som organisationside og -praksis. En undersøgelse af forudsætningerne for at lave kommunikationspolitik for Aarhus Universitet,” er kommunikationspolitik valgt som omdrejningspunkt for at behandle, hvordan man strategisk bør håndtere kommunikation i en stor offentlig organisation. Kommunikationspolitik fungerer godt i forhold til dette, fordi den i et præskriptivt perspektiv bør rumme anvisninger på, hvordan man gør kommunikation godt.
 
Samtidig kan kommunikationspolitik også betragtes som en ny ide, som offentlige organisationer begynder at arbejde med. I et deskriptivt perspektiv kan kommunikationspolitikken således sige noget om, hvorfor en offentlig organisation som Aarhus Universitet begynder at arbejde strategisk med kommunikationen og kommunikationspolitik.
 
Specialets problemformulering lyder: Hvad er forudsætningerne for at lave en kommunikationspolitik i en offentlig organisation som Aarhus Universitet, universitetets aktuelle situation taget i betragtning?
 
I relation hertil er specialets undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvad er en kommunikationspolitik, og hvad er dens funktion i en organisationskontekst?
2. Hvad er Aarhus Universitets aktuelle kommunikative udfordringer?
3. Hvorvidt er corporate communication (strategisk kommunikation) som organisationside blevet optaget af Aarhus Universitet?
 
I specialet bliver corporate communication brugt som hovedteori. Corporate communication kan betegnes som en strategisk ledelsesfunktion, der skaber sammenhæng til organisationens overordnede strategi, integrerer intern og ekstern kommunikation og kommunikerer med alle stakeholdere for at optimere organisationens image og omdømme. Tilgangen definerer endvidere en række drivers for at implementere corporate communication, der kan betegnes som henholdsvis markeds- og omverdenbaserede, kommunikationsbaserede og organisationsbaserede.

Med hovedvægt på fremstillinger af W. Richard Scott og K.A. Røvik er neoinstitutionel teori blevet brugt som delteori til at belyse corporate communication – og kommunikationspolitik som underide hertil – som organisationsideer. Teorien siger således, at organisationer ikke nødvendigvis indoptager nye organisationsideer, fordi de kan imødegå udfordringer i organisationen. Det kan i lige så høj grad være et udtryk for isomorfisme – at organisationen tager samme form eller optager samme organisationsideer som andre organisationer for at opnå legitimitet. Hvis en organisation derved optager en praksis, der ikke passer til den, kan organisationen skabe afstand mellem dens formelle struktur og faktiske aktiviteter, hvilket betegnes ”afkobling.” 

Røviks tilgang er dog en lidt anden: I stedet for at tale om afkobling bruger han en virusmetafor til at anskueliggøre, at en ide kan smitte en organisation, men muligvis først går i udbrud på et senere tidspunkt. Røvik inddrager endvidere oversættelsesteori for at vise, at oversættelseskompetencer er vigtige, når en ide eller praksis dekontekstualiseres fra en organisation for at blive rekontekstualiseret i en anden. I den proces er det blandt andet vigtigt at vælge oversættelsesmodus, hvilket kan være kopiering, addering, fratrækning eller forvandling.
 
Som specialets metode er ”arkivstudier” blevet kombineret med diskursanalyse og brugt til at analysere en række organisationsdokumenter fra Aarhus Universitet (AU). Det viser, som svar på det andet undersøgelsesspørgsmål, at AU blandt andet er påvirket af forandringer og har en mindre homogen medarbejdergruppe. Analysen viste endvidere, at  de markeds- og omverdenbaserede, kommunikationsbaserede og organisationsbaserede drivers for at benytte corporate communication også er til stede på AU. Endelig viste analysen en ”sedimentering” af strategisk kommunikation i den centrale kommunikationsafdeling, mens der i den bredere organisation var en del modstand og afkobling, hvilket kan betragtes som svaret på det tredje undersøgelsesspørgsmål.
 
Specialet argumenterer for, at de i problemformuleringen nævnte  ”forudsætninger” skal forstås i en dobbelt betydning. I en deskriptiv forstand handler forudsætninger om, hvad der er ”forhåndsbetingelser” eller ”vilkår” for at lave en kommunikationspolitik på Aarhus Universitet, hvilket analysen har givet en forståelse for.

I et præskriptivt perspektiv kan forudsætninger også forstås som ”hvordan skal det lykkes os”, eller ”hvad er vigtigt at huske,” når man laver kommunikationspolitik på Aarhus Universitet. Når specialet behandler forudsætninger i denne dobbelte forstand, kan den betragtes som en translatør i sig selv, der, i Røviks forstand, dekontekstualiserer kommunikationspolitik som ide for at rekontekstualisere den i praksisforståelse relateret til AU.  Derfor munder afhandlingen også ud i syv anbefalinger til AU, der lyder:
  • Tænk kommunikationen integreret og strategisk
  • Overvej, hvordan AU-strategien skal iscenesættes fremadrettet
  • Tænk kommunikationspolitik processuelt
  • Lær af andres praksis
  • Find de rette translatører
  • Indbyg et stort fortolkningsrum i kommunikationspolitikken
  • Tal om strategisk kommunikation
Specialet har således bidraget med empirisk indsigt i, hvordan man kan arbejde med kommunikationspolitik på Aarhus Universitet, dels i form af en deskriptiv forståelse af vilkårene for dette arbejde, dels præskriptivt i form af en række anbefalinger til den kommende proces.
Specialet har afhandlingen endvidere belyst nytten af at inddrage neoinstitutionel teori i kommunikationsstudier samt muligheden for og værdien af at bruge arkivstudier i synkrone organisationsstudier.
 
Læs hele specialet her.
 
Specialet er skrevet af Ulrik Vosgerau, Corporate Communication ved Aarhus Universitet, og er bedømt til 12. 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job