Speciale om identitetsproduktion
Hvem er hvem?

Skrevet af

Oliver Anton

1 artikler

0 indlæg

En eksperimental filosofisk undersøgelse af digitale datasubjekters genspejlende identitetsproduktion og ejerskab.

Afhandlingen går i filosofisk dialog omkring forholdet mellem subjektivitet og den genspejling, som datasubjektivitet synes at gøre sig til genstand for. Når subjekter agerer digitalt, så efterlader disse dataspor en række positioneringer, med hvilket en genbeskrivelse gør sig gælden. Disse genbeskrivelser implicerer at datasubjektivitet i sig selv gør sig til genstand for bedømmelse, hvorfor der skabes et mulighedsrum for en bestemte opførsel og ledelse af sig selv. 

 

For at skabe nye erfaringshorisonter af denne hybrid mellem subjektivitet og teknologi, fremstiller afhandlingen sin egen nye metodologi. Ambitionen er at skabe et analytisk rum, som formår at kunne etablere et møde mellem datasubjektet og det subjekt, for hvem det repræsenterer. Resultatet bliver genfremstillingsanalysen, hvor forskeren aktivt må benytte sig af fortolkningen, som et filosofisk værktøj til at beskrive dette møde. 

 

Genfremstillingsanalysen hidkalder analytikeren både som detektiv og som tolk. Detektiven må aktivt søge efter de dataspor, som synes at skabe detaljeret beskrivelser af subjektiviteten. Dertil bliver det en forudsætning at benytte sig af en eksplorativ nysgerrighed, hvor nye spor skaber nye veje mod genbeskrivelsen. Derudover kræver mødet med subjektet, at analytikeren – som tolk – formår at genbeskrive datasubjektet og dets sprog. Ergo peger afhandlingen i retning af, hvordan digitale positioneringers udtryk formes af iagttagelsen fortolkningsunivers. 

 

Ved at skabe en konceptuel og stilistisk ramme, inviterer afhandlingen læseren ind i det fortolkningsunivers, hvori forholdet mellem subjektet og datasubjektet problematiseres. Heri fremkommer beskrivelse af, hvordan digitale handlinger føder datasubjektivitetens udsigelse, men samtidig muliggør tilbagevendelsen af handlingerne som et datagenfærd. Ved aktivt at benytte sproget som virkemiddel, inviterer afhandlingen læseren med ind i dens filosofiske undren. 

 

Afhandlingen peger i retning af, hvordan teknologiske spørgsmål om sikkerhed også implicere nye affektive konsekvenser for måden at tænke subjektivitet. Fremfor et sikkerhedsperspektiv, som retter sin kritik mod teknologigiganter, udtrykker afhandlingen en sikkerhed, som i højere grad er iboende i subjektets egen ledelse af sig selv. Digitale handlinger positionerer sig positionsløst i kraft af, at subjektet til hver en tid kan anskues på ny og af nye subjekter. Ergo bliver det en positionering som på en og samme tid skal fremstå som den bedste medarbejder, ven, kæreste mv. Datasubjektivitet, som en prisme at anskue subjektivitet igennem, udtrykker divergerende og hybride livsfortællinger. 

 

Dertil problematiserer afhandlingen, hvordan ingen kan vide sig sikker på ikke at eksistere digitalt – simpelthen fordi alle kan knytte an til ethvert navn. Dette bevirker et subjektet, som digitalt leder sig selv i retning af konstant at være i ét med sin egen tid. Men når dagens beskrivelser kan forældes i morgen, tvinger datasubjektiviteten samtidig subjektet til overvågent at have blik for blotlæggelsen af sin egen historicitet. 

 

Afhandlingen har således skildret, hvordan datasubjektet i dette blik på en måde repræsenterer subjektet mere end noget andet, i kraft af at den hverken sondrer i temporalitet eller det situationelle. Ergo stiller datasubjektet nye krav til at forstå subjektet, som mere end blot sin situationelle subjektsposition. 

 

Hvem er egentlig hvem, når ingen udtryk afgrænses til handlinger nu og her, og når datasubjektets eksistens ejes af os alle hver især? Afhandlingen argumenterer slutteligt for, at med disse nye medier, som alle blotlægger pluralistiske og paradoksale subjektspositioner, bliver frøene sået til nye måder at forhold sig til, hvem vi er. Alt imens common sense litteraturen beretter om, hvordan frygten bør være overfor alskens teknologigiganter, anfører afhandlingen, hvordan vi samtidig må spørg os selv, hvorfor vi i higen efter tidsvarende positionering og udtryk, samtidig begynder at frygte, hvem vi var, og derfor også hvem vi er?

 

Specialet er skrevet af Oliver Anton Lunow Nielsen på studiet i Politisk kommunikation & Ledelse på Copenhagen Business School og forsvaret til et 12-tal. Specialet i sin helhed kan læses her.

Giv din stemme

29 stemmer
4,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Digital kommunikatør

Se alle job Indryk job

Job

Art director

Frist: 1. november

Presseansvarlig

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.