Fjernsyn for dig, der er heteroseksuel

Nick Hvidtfeldts speciale undersøger heteronormativ mikrodiskrimination gennem analyse af fem danske børne- og ungdomsprogrammer.
I alt fra film, tv-serier, reklamer og nyhedsmedier til sociale medier, virksomhedskommunikation, bøger, magasiner og sprogbrug kan man observere en varierende grad af heteronormativitet. Kilde: Getty Images.
I alt fra film, tv-serier, reklamer og nyhedsmedier til sociale medier, virksomhedskommunikation, bøger, magasiner og sprogbrug kan man observere en varierende grad af heteronormativitet. Kilde: Getty Images.
Nicks speciale omhandler, hvordan indholdet i udvalgte danske børneprogrammer kan siges at sende underbevidste, negative signaler omkring homoseksualitet, selv i tilfælde hvor det modsatte tilsyneladende er intentionen.
 
Det kan opleves sådan, at heteroseksualitet er fremhævet, normaliseret og til tider glorificeret, mens homoseksualitet hovedsageligt er fraværende, fremmedgjort og til tider nedgjort.
 
Samlet set kan man få det indtryk, at der på subtile måder konstrueres en andethed omkring homoseksualitet, og at homoseksuelles sociale eksistens udviskes. Specialet konkluderer, at det er en kompleks opgave at undgå et sådant uhensigtsmæssigt, heteronormativt blik, og at der ikke altid findes et entydigt svar på, hvordan man agerer bedst.
 
Det er dog netop derfor essentielt at være opmærksom på disse problematikker og hele tiden reflektere over, hvilke beskeder der sendes, og hvilken effekt de kan have, hvis man ønsker at fremme homoseksualitetens sociale status i seernes bevidsthed.
 
Specialet er skrevet af Nick Hvidtfeldt i kommunikation ved Aalborg Universitet i København. Specialet blev bedømt til et 12-tal.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også