Dette speciale beskæftiger sig med fortællende journalistik som genre og dens påvirkning på læseren. Inden for journalistforskningen synes der at være en bred enighed om, at den fortællende journalistiks virkemidler rent faktisk virker, og genren er blevet set som en vigtig brik i (avis)journalistikkens redning.
Specialet beskæftiger sig med fortællende journalistik som genre og dens påvirkning på læseren. Inden for journalistforskningen synes der at være en bred enighed om, at den fortællende journalistiks virkemidler rent faktisk virker, og genren er blevet set som en vigtig brik i (avis)journalistikkens redning.
Forskningen tager dog primært udgangspunkt i universelle standarder og idealer om den gode journalistik, metoder og etikken omkring brugen af fiktive virkemidler, mens den har en tendens til at glemme dem, der egentlig burde være i fokus. Dem der køber aviserne, abonnerer på netaviserne og i sidste ende beslutter, om en artikel er værd at læse eller ej. Læserne.
Der laves mange læserundersøgelser, hvor målgrupper kortlægges og antal klik gøres op, men der er et hul i forhold til danske empiriske undersøgelser af, hvordan den fortællende journalistik påvirker læserne. Som journalist er det relevant at vide, hvilken effekt konkrete skrivetekniske og strukturelle greb har på modtageren.
Det er relevant at kende genrernes stærke og svage sider i forhold til modtageren, når man vælger, hvordan et emne skal dækkes. I specialet undersøger jeg derfor læsernes oplevelse og udbytte af den fortællende journalistik. Jeg opstiller et eksperiment, hvor jeg sammenligner fortællende artikler med nyhedsartikler i forhold til tre faktorer: læselyst, forståelse og fastholdelse af information. Disse faktorer er valgt ud fra genrens formål, som både er at underholde og informere.
Specialet er skrevet af Julie Bergstrand-Christensen, Cand. Public, Syddansk Universitet, og er bedømt til 10.