Borgerne, politikerne og det pjattede demokrati
I dette speciale undersøger vi mulighederne og begrænsningerne for udøvelsen af retorisk medborgerskab gennem Folketingets borgerforslagsordning.
Borgerforslagsordningen blev vedtaget af Folketinget i 2017, og siden januar 2018 har borgere med stemmeret således kunnet stille forslag til ændringer i samfundet på hjemmesiden borgerforslag.dk. Hvis et forslag opnår 50.000 underskrifter fra andre borgere, bliver det fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Formålet med borgerforslag, der er et direkte demokratisk redskab, er at øge borgernes deltagelse i det politiske liv. I retoriske termer tilskriver borgerforslag dermed retorisk handlekraft til såkaldt almindelige borgere, idet de får mulighed for at udøve retorisk medborgerskab ved at stille et forslag og give deres mening til kende.
Som vi i dette speciale argumenterer for, lever borgerforslagsordningen imidlertid i dens nuværende form ikke op til denne forventning. Snarere end at fremme demokratisk inklusion synes borgerforslagsordningen nemlig at privilegere ressourcestærkere, retorisk kompetente borgere, der er er i stand til at påtage sig det institutionaliserede sprog og de retoriske konventioner, der kendetegner den politiske beslutningsproces.
Denne påstand hviler dels på en tekstnær analyse af et omfattende, repræsentativt udsnit af borgerforslag med fokus på argumentation og sprog, dels på en tekstlig-intertekstlig analyse af de tre første borgerforslag, som fik 50.000 underskrifter, og deres modtagelse i et udsnit af offentligheden såvel som i Folketinget.
Analyserne viser, at idéen om at give borgere handlekraft ved at lade dem skrive borgerforslag, der skal implementeres direkte i den politiske beslutningsproces, er svær at realisere.
Specialet lægger sig i forlængelse af en aktuel tendens i retorisk kritik, der fokuserer på almindelige borgeres retorik, såkaldt vernakulær retorik. Det er således et bidrag til udviklingen af det stadig nye felt retorisk medborgerskab, som særligt Christian Kock og Lisa Villadsen (2012) i en dansk kontekst er bannerførere for.
Det sker ved at demonstrere, hvordan teori om retorisk handlekraft, offentlig meningsdannelse og vernakulær retorik kan kombineres med tekstlig-intertekstlig analyse som metode i studiet af den aktive, deltagende dimension af retorisk medborgerskab. Samtidig understreger specialet behovet for kvalitative frem for udelukkende kvantitative studier af demokratiske innovationer såsom Folketingets borgerforslagsordning.
Specialet er skrevet af Katrine Falk Lønstrup og Amalie Hypolit ved afdelingen for Retorik ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, og er blevet bedømt til karateren 12.
Du kan læse hele specialet lige her.
