Når hensyn skal kommunikeres til cyklister

På opfordring af københavnske cyklister, afholdt Københavns Kommune en kampagne i 2011 og igen i 2012 ved navn ’Karmakampagnen’. Københavns Kommune opfatter selv kampagnen som succesfuld. Imidlertid viser en panelundersøgelse for cykeladfærd 2011, at 79% af de adspurgte ikke har bemærket kampagnen. Nu, godt to år efter, viser en undersøgelse, at 47% mener, at københavnske cyklister har den værste adfærd i trafikken. Derfor planlægger Kommunen igen en adfærdsændrende kampagne. Kan Københavns Kommune tale med københavnske cyklister og skabe motivation, så cyklisterne agerer mere hensynsfuldt i trafikken? Og hvorfor havde Karmakampagnen ikke en effekt?
De københavnske cyklisters adfærd i trafikken er et varmt debatemne, og såvel borgere som politikere deltager aktivt. Der er noget galt i cyklistkulturen og det skal ændres.
Københavns Kommune arbejder på at vinde titlen som Verdens Bedste Cykelby 2015 og dermed overtage førstepladsen fra Amsterdam, der har ligget i førerfeltet i mange år. At bringe København mod førstepladsen kræver, at yderligere 55.000 borgere begynder at cykle. Selvom det er langt mere sikkert at køre på cykel i dag og statistikken peger på, at risikoen for at medvirke i et alvorligt uheld, er dalet imens antallet af kørte kilometer er steget, er københavnernes subjektive oplevelse af deres medcyklisters hensynstagen kraftigt udfordret.

Københavns Kommune er for tiden i færd med at forberede en adfærdsregulerende kampagne rettet mod cyklister. Kommunen og Staten lægger samlet 1,3 mio. kroner til kampagnen under overskriften "Hensyn i konfliktsituationer". Men det er ikke første gang, Københavns Kommune forsøger at ændre situationen via en kampagne. I 2011 og 2012 stod de bag Karmakampagnen, der med blandt andet dogmer skulle få cyklisterne til at opføre sig mere hensynsfuldt på stierne. Med udsigt til nye kampagnetiltag på området undersøger specialet, hvordan Københavns Kommune kan tale med københavnske cyklister og skabe motivation, så cyklisterne agerer mere hensynsfuldt i trafikken?

Med udgangspunkt i nyeste forskning inden for adfærdsændrende kampagner samt dialogisk kommunikation, netværkskommunikation og sociale medier sætter afhandlingen dette spørgsmål under lup. Hovedspørgsmålet besvares igennem en spørgeskemaundersøgelse, en sprogbrugsanalyse af Karmadogmerne samt fokusgrupper.

Fokusgrupperne viser, hvordan bydesign, usikkerhed omkring korrekt ageren i udvalgte situationer samt modstridende praksisser har indflydelse på, hvad der 'gør hensynsfuld cyklist'. Grupperne indikerer endvidere, at der eksisterer forskellige praksisser for 'den hensynsfulde cyklist', der kan være i modstrid med hinanden og dermed udfordre hinanden. Udover hensyn som overholdelse af færdselsregler, eksisterer der også hensyn som opretholdelse af flow, opmærksomhed, forudsigelighed og fællesskab. Således kan cyklister, hvis udgangspunkt er at agere hensynsfuldt eksempelvis opfattes som hensynsløse af andre. Det er derfor vigtigt at inddrage disse nuancer i en ny kampagneplanlægning.

Specialet konkluderer endvidere, at det vil være en fordel at afgrænse en målgruppe og lære den godt at kende. Dette kan med fordel gøres via det stærke fællesskab og den gode kontakt, Kommunen allerede har etableret til borgerne på de sociale medie-kanaler. En løbende dialog om emnet kan illustrere, hvad der er relevant og specialet anbefaler afsluttende, at fremtidig kampagneplanlægning motiverer cyklisterne gennem relevant kommunikation og inddragelse af netværk.
 
Specialet er vurderet til karakteren 12. 
 
Dansk med profil i Kommunikation på Københavns Universitet. 
 
Læs hele specialet her
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også