Specialet undersøger moderne dansk public service, og hvordan det udformer sig i det aktuelle medielandskab, der er præget af konkurrence og fragmentering. Til dette tager specialet udgangspunkt i DR’s interne Public Outreach-Sekretariat med særlig fokus på to udvalgte projekter, som sekretariatet støtter.
I 2016 offentliggjorde Danmarks Radio (DR) sin opdaterede virksomhedsstrategi for 2017-2020. Under titlen ’Værd at dele, Stadig original, Mere digital’ annoncerede Danmarks største medieorganisation forskellige fokusområder, der prioriterede, at DR skulle styrke deres tilstedeværelse på alle digitale platforme med tilbud, der ”imødekommer den enkeltes individuelle behov og præferencer” (DR, 2016). Strategien understreger desuden, at især børn og unge skal have flere digitale tilbud, da de ikke bruger meget flow-tv og -radio.
Sideløbende med denne strategiske omlægning, hvor DR vælger at vægte det digitale lige så meget som flow-tv og -radio, er der en lille del af DR der, med direktionen i ryggen, går i en helt anden retning. DR’s interne Public Outreach-sekretariat og -pulje vil i stedet fremme DR-projekter, der kommer ud og møder folk, ikke igennem radio eller tv eller internettet, men på det de kalder ’den fjerde platform’, dvs. ansigt til ansigt ude i den ”virkelige” verden. Her er ikke blot tale om de almindelige lytter- og seermøder, som DR er forpligtet til at afholde, men om arrangementer, hvor formidlingen er tovejs, og hvor deltagerne skal være aktivt medskabende.
Disse arrangementer udfolder sig på mange forskellige måder og med meget forskellige formål, fra at sætte unge i rollen som journalister for at lære dem om kildekritik, til at bringe DR’s arkivmateriale rundt til byer i Danmark, så brugerne selv kan tilgå, dele og fortælle deres egne historier med det.
Den fjerde platform repræsenterer dermed en interessant og meget anderledes prioritering fra DR’s side. Men hvorfor satse på en kommunikationsform, der går stik imod den officielle virksomhedsstrategi, og som når langt færre mennesker ad gangen, fordi den er låst fast i tid og sted? Afspejler dette en ny fortolkning af public service-tankegangen? Og hvordan passer det ind i det moderne medielandskab?
Specialet er skrevet af Kathrine Nørrelund Sørensen på Københavns Universitet. Specialet blev bedømt til et 12-tal.