Den Store Danske beskriver autenticitet som følgende: “Autentisk, ægte, pålidelig, troværdig, svarende til, hvad det giver sig ud for; heraf autenticitet” (Lübcke, 2016). Sådan lyder den gængse beskrivelse, men i takt med at brugen af ordet ekspanderer, udvikles betydningen og oplevelsen af autenticitet. B. Joseph Pine & James H. Gilmore beskriver en stigende kommercialisering og efterspørgsel af det virkelige og ægte. De udtrykker yderligere, at der er et generelt menneskeligt behov for autenticitet (Pine & Gilmore, 2007: 36). Det var netop denne tendens, der vakte vores undren i begyndelsen, da vi talte om en nylig tendens i musikindustrien, hvor produktioner i højere grad skal lyde retro og upolerede - måske i håbet om at opnå autenticitet.

 

Musikindustrien er dog ikke det eneste sted, hvor autenticitet er betydningsfuldt. Om det er fødevarer som Dr. Oetkers frysepizzaer eller rekonstruktioner af monumenter, så bliver det brandet som autentisk, hvilket er en tendens, vi fandt særlig interessant. Vores antagelser om en tendens i musikindustrien var baseret på egne observationer, samt udtalelser vi stødte på i vores omgang med musik i hverdagen. Denne tendens kommer også til udtryk i flere journalisters anmeldelser af albums og koncerter, hvor man ser ordet autentisk eller synonymer for samme blive brugt regelmæssigt. Fra Bhad Bhabie, der kaldes den mindst autentiske rapper af Soundvenue (Karl, 2018), til Hanne Boel med “et intenst og autentisk album” (Rod, 2020). To kunstnere fra to vidt forskellige genrer bliver dømt på autenticiteten, en tendens vi ser i næsten alle anmeldelser.

 

Mange artister som fx JPEGMAFIA og Frank Ocean, som vi selv kan lide at høre i hverdagen, var med til at vække vores interesse for autenticitetsbegrebet. De, og mange andre, gør brug af nogle helt særlige æstetiske virkemidler, som vi mener kan udfordre den normative forståelse af god smag såvel som autenticitet. Faktisk var det en eksamensopgave vedrørende JPEGMAFIAs æstetiske udtryk, der startede tankeprocessen bag dette speciale, da hans selvstændige, upolerede og mærkelige udtryk er noget, som vi ser meget af i nutidig amerikansk og britisk hip-hop. Til gengæld fandt vi, at vi faktisk ikke kunne komme på mange danske eksempler på den her ‘lo-fi’1 bølge, som bryder med genrekonventioner. Det betyder dog ikke, at al dansk musik følger opskriften på, hvad der er god smag. Vi begyndte at tænke på al den musik, vi har hørt gennem vores ungdom. Danske kunstnere som fx Kidd har et meget særligt udtryk, som vakte vores interesse. Grænsen mellem det fjollede og det 1 Low fidelity: lav lydkvalitet 7 seriøse bliver sløret, og det er uvist, hvorvidt vi og vores venner rent faktisk nyder det på ironisk vis eller ej. Det førte os videre til at tænke autenticitet i denne sammenhæng. Kan man kalde noget autentisk, når en artist forsøger at gøre noget dårligt og er ‘for meget’ med vilje?

 

Specialet er skrevet af Simone Perna, Magnus Santesson og Lukas Vinum ved Kommunikation ved Roskilde Universitet og blev bedømt til karakteren 12. 

 

Læs hele specialet her.