Når brands latterliggøres på sociale medier

af Mette Colding-Olsen

Specialet bidrager med ny viden til kommunikationsfeltet, idet det fremsætter en ny forståelse for, hvordan brands bliver latterliggjort på de sociale medier, og hvordan brugerne danner mening med brands der udsættes for denne omtale. En omtale som hverken kan siges at være direkte positiv eller negativ for det enkelte brand. Specialets analyse lægger op til en diskussion af, om humor på sociale medier kan udgøre en ny form for omdømmerisici for brands. Derudover peges der i specialet på, at kommunikationsfeltet bør fokusere på, hvad humor på de sociale medier kan have af betydning, lige så vel som der i forvejen er fokus på dårlig omtale eller shitstorms på de sociale medier, for eksempel inden for krisekommunikation. 

 

Specialets resultater bygger på en kvalitativ analyse af indholdet på Anders Hemmingsens Instagramprofil og de muligheder der findes for deltagelse på profilen. Yderligere er resultaterne baseret på tre fokusgruppeinterviews med brugere fra profilens målgruppe.

 

Specialet er skrevet af Mette Colding-Olsen ved institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og blev bedømt til karakteren 12.

 

Du kan læse hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også