De vigtigste k-tendenser for 2023
Sparekniven kan ramme K-afdelingen

Lasse Bastkjær Jensen, direktør for strategi og kommunikation i DR, kommer med sine forudsigelser for 2023. Foto: LinkedIn

Skrevet af

Luke Brown
Journalist

268 artikler

0 indlæg

I 2023 vil krisen ramme yderligere. Derfor er det vigtigt at huske på, at resultater og værdi skal kunne dokumenteres. Ellers kan sparekniven ramme kommunikationsafdelingen. Det mener Lasse Bastkjær Jensen, direktør for strategi og kommunikation i DR, som medvirker i Kforums serie om professionelle kommunikatørers største udfordringer i 2023.
2023 bliver et år påvirket af krise. Derfor bliver det endnu vigtigere at vise værdien af kommunikatørers arbejde, hvis ikke sparekniven skal ramme kommunikationsafdelingen. Samtidig bliver det i 2023 endnu vigtigere at tage reelt ansvar som virksomhed eller organisation – og ikke bare tale om det.
 
 Det mener Lasse Bastkjær Jensen, direktør for strategi og kommunikation i DR. Her kommer hans tre forudsigelser for 2023. 
 
 
 
SERIE: K-chefernes udfordringer i 2023
I løbet af januar bringer Kforum løbende interviews med k-profiler, der kommer med deres bud på, hvilke store issues og udfordringer der vil lande på kommunikationschefernes bord i 2023. Kontakt redaktionen på info@kforum.dk med dine bud, så kommer de med i vores opsamling på alle forudsigelserne.
 
 

1. Krisen kan være en udfordring og mulighed for kommunikatører

Jeg skal ikke forsøge mig som økonomisk vismand, men det er jo nok svært at forestille sig et 2023 med lutter blå himmel over hele jordkloden.
 
Mon ikke følgerne af krise kommer til at fylde hos rigtigt mange kommunikatører – og kan komme i mange aftapninger: lavere indtjening, afskedigelser, kunder, som bliver sure over højere priser, nye kunder, der bliver sværere at hive ind, eller nye globale udfordringer for de internationale virksomheder.
 
Alt sammen får det betydning for kommunikatørers arbejde. Det kan jo godt lyde lidt hængemuleagtigt, men grebet rigtigt an også en anledning til at vise, hvordan kommunikation kan gøre en værdifuld forskel og f.eks. skabe ro og forståelse internt såvel som eksternt.
 

2. Drop snakken, og tag ansvar

I allerbredeste forstand er mediernes og omverdenens tålmodighed med organisationers ansvar blevet mindre i 2022, og det forsætter givet i 2023.
 
Tendensen til, at man bliver stillet til regnskab, når det drejer sig om f.eks. klimaaftryk og diversitet, fordufter næppe i det nye år. Tværtimod – og godt det samme. Det er rigtigt glimrende, at man får sværere ved at snakke sig ud af problemerne, men faktisk er nødt til at kunne fremvise rigtige resultater og omtanke frem for hensigtserklæringer og smuk lyrik.
 

3. Resultater skal dokumenteres, hvis man vil undgå sparekniv

Kommunikationsfolk synes jo i sagens natur, at kommunikation er vældigt spændende og har nærmest herlighed i sig selv. Vi hylder den flotte tale, kampagne m.v. Men for de fleste andre i vores organisationer, så har vi først og fremmest værdi for de hårde resultater og den effekt, vi kan bidrage til.
 
Hvis tesen om, at vi ser ind i et 2023 med krise og knaphed, holder stik, så er det endnu vigtigere at huske på, at resultater og værdi skal kunne dokumenteres. Ellers er det alt for let at konkludere, at sparekniven kan svinges over kommunikationsafdelingen, uden at det har sønderlige negative konsekvenser.

Relaterede artikler

"K-branchens omfavnelse af sociale medier er latterlig" - Kommunikationen på sociale medier har været for ukritisk og for meget, mener Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør fo...
K-direktør: Vær ikke bange for at påvirke politikerne - I det nye år skal kommunikatører kaste ressourcer efter at påvirke den politiske agenda, mener kommunikationsdirektør i ...
"I krisetider har vi endnu mere brug for kommunikation" - I 2023 skal kommunikatører holde det ægte og vise handling. Det mener Marianne Hjaltelin, adm. direktør i Lead Agency, s...
Robotterne kommer med på k-holdet - Jakob Wandel, Nordic Head of Public Relations hos EY, kommer med sine tre forudsigelser i Kforums serie om professionell...
DI Produktion får ny kommunikationschef - Charlotte Bechfeldt bliver ny chef for public affairs og kommunikation i Dansk Industri Produktion.
Helle skal få landets tungeste brand i øjenhøjde - Det ligger ikke lige for, at Nationalbanken kommer på TikTok, siger den nye kommunikationschef, Helle Harbo Holm. Men en...
Jørnvil: Der er metaltræthed at spore mange steder - Der er krig på kniven, når det handler om at fastholde og tiltrække de gode medarbejdere, mener Mikkel Jørnvil, der har ...
Slut med mere, mere, mere - Bæredygtighedskommunikationen kommer et gear op, og der skal prioriteres bedre med tiden. Det fortæller Cecilie Vinther ...
Der venter en tsunami af ESG-lovgivning - En mindre tsunami af lovgivning på ESG-området står klar lige rundt om hjørnet, og det skal kommunikatører være klar på....
Det skrevne ord er stadig i høj kurs - Kunstig intelligens vil for alvor udfordre os i 2023. Det fortæller Signe Krabek i Kforums serie om de største udfordrin...
Tiden kalder på endnu stærkere kommunikatører - Trenden med transparens fortsætter, og kommunikatører skal bruge hele værktøjskassen. Det mener Anne Katrine Lund i Kfor...
Spillepladen er forandret for politisk kommunikation - Timing bliver vigtigere end nogensinde i 2023 – både når det kommer til at planlægge proaktive tiltag, der kan blive ove...
Glem greenwashing og vær troværdig - Polykriser øger behovet for tydelig kommunikation. Det mener Pernille Stokholm Bøg i Kforums serie om de største udfordr...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.