Søvn, der holder os vågen
Amazons direktør Jeff Beszos har sagt i et interview, at 8 timers søvn er altafgørende for ham. Forretningskvinden Arianna Huffington har efterlyst en ”søvnrevolution”. Det pibler frem delvist forskningsformidlende, delvist selvhjælpende bøger om søvn, folk bruger apps og gadgets til at få deres søvn analyseret og dataficeret. Sengefimaet ”Tempur” har lavet kampagnen: ”Kom sovende til success”.
Speciale er skrevet af Inger Christine Løwe ved Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) og blev bedømt til karateren 12.
I dag er der en stigende interesse for forskellige måder at optimere sin søvn og generel søvnhygiejne, hvilket er en ny måde at kommunikere og konstruere søvn på som kulturelt fænomen. Det er denne nye måde at betragte søvn på, som dette speciale undersøger gennem analyse og diskussion af udvalgte reklamer, skøn- og faglitteratur, kunst, apps og film. Jeg argumenterer for, at søvnen i dag er blevet en præstation, et usynligt arbejde. Og at dette er et markant skifte fra en lang kulturhistorisk arv, der ser på søvn som en aktivitet for de dovne.
Jeg peger på tre historiske specificiteter, der viser, hvordan et kompliceret samspil mellem idehistoriske formationer, som den vestlige kultur er bygget på, har gjort det muligt for søvnen som kulturelt fænomen at blive en præstation. Jeg starter med at vise, hvordan søvn er blevet kommercialiseret og viklet ind i neoliberale logikker om effektivitet og optimering, der lader søvn blive genstand for optimering. Derefter besøger jeg soveværelset, som jeg argumenterer for er i krise, grundet et kollaps mellem det offentlige og private, der muliggør, at aktiviteter tidligere har set som hovedsageligt private – fx søvn og sex – bliver et mere og mere åbent for offentlig indblanding. I det tredje kapitel fokuserer jeg på søvnens omgivelser uden for soveværelset: natten.
Jeg peger på tre historiske specificiteter, der viser, hvordan et kompliceret samspil mellem idehistoriske formationer, som den vestlige kultur er bygget på, har gjort det muligt for søvnen som kulturelt fænomen at blive en præstation. Jeg starter med at vise, hvordan søvn er blevet kommercialiseret og viklet ind i neoliberale logikker om effektivitet og optimering, der lader søvn blive genstand for optimering. Derefter besøger jeg soveværelset, som jeg argumenterer for er i krise, grundet et kollaps mellem det offentlige og private, der muliggør, at aktiviteter tidligere har set som hovedsageligt private – fx søvn og sex – bliver et mere og mere åbent for offentlig indblanding. I det tredje kapitel fokuserer jeg på søvnens omgivelser uden for soveværelset: natten.
Jeg undersøger, hvordan søvnen er afhængig af rytmer, af penduleringen mellem dag og nat, og jeg argumenterer for, at natten grundet blandt andet teknologisk udvikling er blevet skrøbelig. I det fjerde og sidste kapitel foreslår jeg med teoretiske rødder i Judith Butler og Michel Foucault, at søvn måske ikke blot er politisk reguleret, men også kan være et sted, hvor politik formes, en modstandsform.
