Politiske medieangreb: strategi eller desperation?
Danske politikere angriber danske medier i større stil end tidligere set. Især Socialdemokratiet har været kritiske over for medierne. Senest ved børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) Twitter-angreb på Berlingske. Men er det en bevidst strategi med inspiration fra andre lande, eller er det udtryk for desperation op til det kommende valg?
af Luke Brown
Søndag aften, 7. august 2022, trak børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i kamptøjet og kritiserede Berlingske for at føre ”præfabrikeret kampagnejournalistik” på reklamebannere hængende i København, hvor hun blev citeret for at sige ”Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har gidet læse Berlingske”.
Efterfulgt af et Berlingske-logo og taglinen ”Uenighed er smuk”.
Og her gør Berlingske så præcis det, der er årsag til, at jeg foretrækker andre aviser.
— Rosenkrantz-Theil (@RosenkrantzT) August 7, 2022
Berlingske har jo altid været borgerlig. Engang læste jeg den hver dag og nød den. Det er da ikke, fordi den er borgerlig, at jeg ikke læser den så gerne nu. Det er, fordi den kun bringer… pic.twitter.com/B8D2KdN1fl
Twisten opstod, fordi Pernille Rosenkrantz-Theil mente, at Berlingske bragte citatet uden den rette kontekst og lagde et motiv ind, som var det stik modsatte af, hvad hun sagde i interviewet. Noget, Berlingske-chefredaktør Tom Jensen har afvist i en Twitter-tråd.
Ingen steder. Vi har citeret hende for, at hun ikke gider læse Berlingske, for det sagde hun - helt uprovokeret - da Berlingske havde inviteret hende til demokratisk samtale i Pilestræde med min kollega, Mette Østergaard, i maj.
— Tom Jensen (@TomJensen1966) August 9, 2022
/3
Socialdemokratiets kamp mod medierne
Twitter-uenigheden mellem Rosenkrantz-Theil og Berlingske er den seneste af mange kampe mellem socialdemokratiske politikere og danske medier. Tidligere har statsminister Mette Frederiksen (S) kritiseret de danske medier for at trykke forkerte ting og for at "mangle spilleregler". Og forhenværende transportminister Benny Engelbrecht (S) nægtede tidligere på året at udtale sig til B.T. i forbindelse med Lynetteholmen-projektet, da han mente, at mediet ikke forstod den økonomiske baggrund for projektet.
Socialdemokratiets angreb på danske medier taler ind i en større polarisering mellem medier og politikere, som man ser det i USA med Trump, der har formået at skabe et os mod dem-narrativ, hvor medier bliver beskyldt for at være partiske – noget, tidligere Venstre-politiker Inger Støjberg (Danmarks Demokraterne) også har haft succes med i Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen har i sin podcast "Statsministeren Spørger" kritiseret de danske medier for at "mangle spilleregler". Foto: Scanpix
”Der er sket et skifte i dansk politik, hvor man har ladet sig inspirere andre steder fra. Polariseringen er stigende, og kløften mellem medier og magthavere bliver dybere. Jeg vil nødig sammenligne det med Donald Trump, da han er helt sin egen, men man har set tendensen med angreb på medier fra politikere i USA blandt andet. Der er helt klart truffet en beslutning, og det virker,” siger Henrik Kjerrumgaard, chefrådgiver i White Cloud og forhenværende særlig rådgiver for den tidligere radikale minister Margrethe Vestager.
”De danske medier er blevet mere grænsesøgende og går mere holdningsbaseret ind i debatten i forhold til tidligere. Men jeg synes, det er en uskik for politikere at tage kampen offentlig på den måde, som Rosenkrantz-Theil gør det. Tør øjnene, og snup en Kleenex; du er minister.”
Desperat brandslukning
Mens Henrik Kjerrumgaard mener, at der ligger en strategisk beslutning bag angrebene, så er strategisk kommunikationsrådgiver Troels Johannesen ikke så sikker.
”Socialdemokratiet er forbandet over historierne. De prøver at stoppe steppebranden, før den breder sig til andre medier, og man ender med at gå efter manden i stedet for bolden. Det virker desperat. Mediekritik er typisk en dårlig strategi for at lukke ned for en historie, så de må mene, at de har en legitim historie at fortælle, som ikke er den samme som mediernes,” siger han.
Forhænværende transportminister Benny Engelbrecht bidrog til Socialdemokratiets mediekritik, da han nægtede at udtale sig til B.T. i forbindelse med Lynetteholmen, da han kritiserede mediet for ikke at forstå den økonomiske baggrund for projektet. Foto: Scanpix
Politisk kommentator Jarl Cordua er enig. Han mener, at de magthavende partier er vokset op med fortællingen om en borgerlig eller ræverød presse, der ikke er fair, alt efter øjnene, der ser på det.
”Politikerne mener det. Der er ikke noget strategisk bag det. Det er udtryk for frustration og desperation, da de er dybt pressede. Socialdemokrater er vokset op med fortællingen om en unfair borgerlig presse. Derfor vælger de at skyde efter pressen og angriber dens troværdighed. Det virker kontraproduktivt, da der ikke er meget at vinde, for pressen bliver opildnet og stiller flere spørgsmål, når de bliver kritiseret på denne måde.”
Negativ kommunikation er risikabelt
Angrebene på medier er et eksempel på negativ politisk kommunikation. Typisk er det en strategi benyttet af udfordrende partier, ikke de magthavende, ifølge professor i statskundskab ved University of Michigan Ted Brader, der har skrevet bogen Campaigning for Hearts and Minds: How Emotional Appeals in Political Ads Work.
Brader fandt, at negativ kommunikation (Fear) forstyrrer modtagere og åbner dem op for at modtage ny information, der kan lede til holdningsændring. Derfor er mediehetz typisk noget, yderfløjspartierne gør brug af for at stå som anti-establishment.
Inger Støjberg nægtede at tale med Politiken i forbindelse med sit pressemøde, hvor hun annoncerede sit nye parti, Danmarksdemokraterne. Den sag er et eksempel på negativ kommunikation, der kan gavne et yderfløjsparti, der gerne vil bryde med status quo. Foto: Scanpix
Ifølge Brader vil magthavende partier gøre brug af positiv kommunikation (Enthusiasm) til at polarisere og styrke støtten fra tilhængere, mens man skubber modstandere længere væk. Og netop derfor kan det være en risikabel strategi, hvis man vil have vælgere til at rykke over midten, mener Henrik Kjerrumgaard.
”Man kan risikere at tabe vælgere på at lave skræmmekampagne. Det er en risikobetonet strategi i forhold til en mere positiv kommunikation, som et magtparti typisk vil få mere gavn af.”
Socialdemokratiet har dårlige meningsmålinger for tiden og kæmper imod et billede af en magtfuldkommen regering og statsminister, som kritiseres for ikke at lytte til og være ligeglad med kritik.
”Hvis jeg skulle give et godt råd til Mette Frederiksen, så ville det være at tage to skridt tilbage før valget og opfordre alle til at opføre sig pænt efter en hektisk periode. Politikerne har brug for at kigge indad, før de kaster med sten mod medierne,” råder Henrik Kjerrumgaard.
Medierne har også et ansvar
Der skal to til en tango, og mens politikernes medieangreb er af uvant størrelse i dansk kontekst, så har de danske medier også rykket sig en del.
”Medierne er begyndt at blande sig mere direkte i debatten med holdninger og søger konflikten mere. Vi har set Berlingske lægge en mere konfrontatorisk linje over for regeringen, og vi har set Ekstra Bladet kræve Barbara Bertelsens afgang. Der er skruet op for retorikken på begge sider, hvilket fører til, at kampen bliver trukket skarpere op mellem parterne,” siger Troels Johannesen.
Ekstra Bladet skærpede retorikken med deres banner 'Gå nu hjem, Barbara', der stiller spørgsmål ved, hvorfor Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, ikke er blevet hjemsendt efter Minkkommissionens rapport. Foto: Ekstra Bladet
Den hårde retorik kan blive en ond cirkel, der bliver værre og værre, ifølge Henrik Kjerrumgaard.
”Jeg kan godt frygte, at der kommer mere og mere mudderkastning, og det er ikke gavnligt for demokratiet. Jeg var på stadion for at se FC København-Brøndby forleden, hvor der blev slået på kamptromme for at piske stemningen op. Sådan kan man godt lidt se politikernes angreb på medierne. Der bliver slået på kamptromme. Men vil vi egentlig have vores demokratiske samtale til at ligne en udveksling mellem fodboldfans?”
Kforum har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. De har afvist at kommentere grundet manglende tid.
