COVID-19: Bogreolen er det nye powersuit

Vores private gemakker er under COVID-19 blevet mødelokale for hele verden. Pludselig er det blevet afgørende, at vi kan præsentere os kompetent digitalt på Zoom, Skype, og hvad vi ellers bruger. Og intet trumfer bogreolen som baggrund.
Ikke alle har haft lige meget held med deres bogreol. Her har Troels Mylenbergs søn skiftet en bog ud med denne lyserøde sag fra Disney. Bare for at drille Billede: dkpolmemes' instagram.
Ikke alle har haft lige meget held med deres bogreol. Her har Troels Mylenbergs søn skiftet en bog ud med denne lyserøde sag fra Disney. Bare for at drille Billede: dkpolmemes' instagram.
Døm ikke en bog på omslaget
Ævl og sludder. COVID-19-krisen har vist, at reolen er hjemmets svar på en powersuit. Et potentielt magtfuldt signal til omverdenen om styrke og klogskab – eller i den anden ende af spektret om en bred folkelig smag, en “jeg er en af jer, og jeg er ikke elitær”-mulighed, når “Da Vinci Mysteriet” og “Fifty Shades of Grey” dukker op ved siden af “Turen går til Athen”.
 
Der er næppe den halv- eller helkendis, der ikke har talt foran en bogreol, hvad enten det har været på Zoom, Teams, Skype, Facetime, eller hvad vi nu har brugt. Det samme har vi andre gjort. Og ja, vi dømmer bøgerne på deres omslag, og har du tvivlsomme bøger i reolen, dømmer vi også dig.
 
Bøgernes betydning som signalværdi er ikke opstået med COVID-19. Kendte, som Gwyneth Paltrow, har deres egne bogkuratorer, som kan give det helt rigtige look og en aura af intellekt og god smag.
 
 
Bogreolerne var altså i forvejen et statussymbol i kultureliten – og de mennesker, som drømmer om at tilhøre den.
 
Det ved evigt selvbevidste Katherine Diez alt om, så da hun og Dan Jørgensen flyttede sammen, blev det naturligvis markeret henne hos Instagram med et foto af det forelskede par i omhyggeligt iscenesat spontan stil foran et par solide bogreoler.
 
 
Katherine Diez krævede som bekendt i en klumme at se en mands bogreol, før hun ville spise boeuf bourguignon med ham, så man må formode, at hun værdsætter Dan Jørgensens smag i bøger – eller også spiser parret ikke franske gryderetter sammen – og billedet vakte en del opsigt. Var det tilfældigt, at Dan Jørgensen stod der med Obama og Hemingway? Naturligvis ikke. Heller ikke, at Reagan havde så fremtrædende en plads i den tilstødende stue. Og hvorfor var højre del af reolen mon sløret? Var der pinlige bøger?
 
Dans bogreol før. 
 
Selv greb jeg mig selv i at undre mig over, hvor tunge Dan Jørgensens bøger var, siden han var nødt til at spænde overarmen op for at kunne bære dem, men fair nok. Parret er ikke de eneste, der har flekset både biceps og bogreoler på sociale medier de seneste måneder.
 
Dømt og bedømt på Twitter
Verden lukkede ned. Det åbnede til gengæld et nyt kapitel i bøgernes historie som intellektuel accessory, og bogreolen blev digital stjerne. Og knap havde vi Zoomet os ind i andre menneskers hjem og bogreol, før Twitter-kontoen “Rate my Skype Room” blev et hit med tæt ved 200.000 følgere. Her uddeler ‘Room Rater’ Claude Taylor karakterer til de baggrunde, som eksperter, politikere, kendte og andre benytter online.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Endnu mere dedikeret er Twitter-kontoen “Bookcase Credibility”, hvor det direkte handler om bogreolerne og deres troværdighed i forhold til deres som regel kendte ejere.
 
 
New York Times hoppede hurtigt med på legen og begyndte at finde de mere overraskende detaljer i de kendtes reoler – blandt andet fornægter britiske prins Charles’ kærlighed til heste sig ikke.
 
Da den demokratiske kandidat til posten som USA’s næste præsident, Joe Biden, begyndte at sende fra sit nye hjemmestudie i kælderen, var det også foran en bogreol. Komplet med amerikansk flag, kampagnefotos og en amerikansk football. Man skal aldrig gå ned på patriotisk folkelighed.
 
 
Når hans partikollega Pete Buttigieg toner frem på skærmen, er det til gengæld med bogen “Fiasco” over sin skulder til venstre i skærmen. Det er der blevet fnist en del over. Andre bøger på hans reol er blandt andet flere udgaver af “Ulysses”, hvilket har gjort lykke i den irske ambassade. Bemærk også centrum-venstre-klassikeren “Capital” af Piketty i højre side.
 
“Se mig, jeg har en stor bogreol”
 
Det er ikke bare titlerne, der sender signaler. Nogle gange er de alligevel for utydelige til, at vi kan følge med i, hvad der er på hylderne. Det er fornemmelsen af dem, æstetikken i en tætpakket bogreol, i læderbind, i måden bøgerne er stablet eller sat ind på.
 
Mens det på Instagram og i modeblade har været populært at foreslå bøger sat op efter farve og ofte arrangeret på en måde, som gør dem stort set umulige at tage frem og læse, så handler COVID-19-reolen om troværdighed. “Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har en stor bogreol.” De mange hyldemeter af bogryg efter bogryg emmer af tryghed og autoritet.
 
Lidt mindre seriøst og klogt virker det at have Disneys “Den Store Prinsessebog” i pink bag sig. Derfor var det et hit, da journalist og kommentator Troels Mylenbergs søn Holger skiftede Mendelsohns holocaustbog “De mistede” ud med netop den lyserøde sag.
 
 
Også amerikanske studieværter har stivet sig selv og troværdigheden af med en bogreol, når de skulle tale til nationen. Det så umiddelbart fint ud, da Good Morning Americas Will Reeve talte til seerne foran sin noble reol. Men han var ikke tilstrækkeligt omhyggelig med kameravinklen … og alle kunne se, at han ikke havde bukser på.
 
 
 
Nogle gange er en bogreol selvfølgelig bare en bogreol. Det gør det ikke mindre sjovt at gå på opdagelse i den. Hvad er det for eksempel for nogle væsker, som imam Abdul Wahid Pedersen har bag sig, når han virtuelt holder fredagsbøn? Jeg troede først, at det var neglelak … i dag går jeg ud fra, at det er noget duftoliehalløj. Men det distraherer mig, hver gang jeg ser det. Koranen i reolen er lettere at få til at passe med hans budskab.
 
 
Køb dig til det kloge look
Nogle gange har man ikke en præsentabel bogreol. Men det er der råd for. Man kan købe tapeter, der ligner imponerende bibliotekers hylder. Eller man kan vælge virtuelle baggrunde – for eksempel nogle af verdens smukkeste biblioteker. Her er Kforums medredaktør med sin virtuelle reol.
 
 
Den amerikanske boghandler Brattle Book Shop foreslår, at man helt overlader det til boghandlerens personale at få sig en ordentlig samling, fordi “everyone on the Zoom call can see your bookshelves, and they look like trash.”
 
Betyder det så meget, hvad der er på den reol? Det kommer jo an på, hvad man vil signalere. Men man kan ikke lade være med at signalere, når man sender online. COVID-19 har gjort vores private rum til offentlige mødesteder.
 
De færreste af os går på job i pyjamas eller den hullede favorit T-shirt, fordi vi godt ved, at det bliver sværere at blive taget seriøst. Vi tager tøj på, som signalerer det, vi gerne vil have, at andre skal opfange – hvad enten det er troværdighed, folkelighed, magt eller kompetence.
 
Derfor er det også god kommunikation at sikre, at den virtuelle baggrund understøtter budskabet – og ens egen personlighed. Det gør det lidt sværere at signalere førende ekspert i atomfysik at stå foran en masse kulørte knaldromaner eller børnebøger. Omvendt virker det håbløst prætentiøst og forlorent at have alle de helt rigtige klassiske titler af både fag- og skønlitteratur alvorsfuldt banket op i flere etagers højde, når man er kendt for at læse meget lidt. Så hellere hvid væg eller ungernes seneste farveladefrembringelse.
 
Som med tøj skal menneske og signal passe sammen. For en powersuit virker kun, hvis den sidder rigtigt, og du kan bære den, så det ser ud, som om du har klædt dig på og ikke ud.
 
Hvad jeg selv har brugt på Teams? Jeg slog kameraet fra, når jeg var færdig med at blære mig med min udsigt i Lissabon. Fordi jeg har en møgforbindelse. Og fordi jeg ikke har sådan en COVID-19-reol. Men her er reolen i mit kontor … måske meget godt, at den ikke var baggrund, mens jeg underviste i data og kildekritik.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også