Clubhouse er et mødested, hvor man kan joine en samtale om stort set alt og hvad som helst kategoriseret i skismaet mellem Gud og aktier. Det har eksisteret siden marts 2020, men den seneste uges eksplosion af hype har placeret det nye social audio-medie i front i Silicon Valley-startup-kapløbet. Det var særligt et tweet fra Elon Musk, der fik folk til at valfarte til den ellers lukkede invite-only-app: ”On Clubhouse tonight 10 pm LA time” d. 31. januar.

 

 

Således er appen gået fra 1.500 til over 6 millioner brugere på under et år.

 

Zoom-fatigue
Men én ting er Musks samtale med Robinhood-direktør Vlad Tenev, der tiltrak flere brugere, end der var plads til, noget andet er social audio-mediets potentiale. For nok har Musk og andre celebrities, der har været en del af Clubhouses influencerstrategi “Creator Pilot Program”, siden begyndelsen skabt både attraktivt content og opmærksomhed. Men i princippet kunne man blot vælge at følge dem på deres social medie-profiler. Clubhouse har vist sig at ramme en efterspørgsel. Behovet for at lytte! Og måske særligt nu, hvor vi har ramt muren for alverdens, opfindsomme krumspring for at skabe socialisering gennem skærme. En såkaldt Zoom-fatigue

 

I kølvandet på 2010’ernes informationskrise
Og én ting er, hvad knap et års social distancing afføder af behov, noget andet er, at social audio lander i kølvandet på et årti med et overflødighedshorn af visuelle se-mig-kommunikationsteknologier. Måske er vi blevet mættet af visuelle bombardementer, ved at brække os over selfies og strategisk kommunikation forklædt som makrelmadder? 2010’ernes sociale medier har vist sig at være ultimative individualiseringsteknologier, hvor mange brøler, og få lytter. 

 

Så nu vil vi altså lytte! Lytte til ægte menneskestemmer i realtid. Uredigeret tale og stemmeføring bliver symbol på det modsatte af alt det, der har givet 2010’ernes sociale medier et blakket ry. Teknologier til at forvanske og forurene informationsflowet. Alvorlige problemer med politisk micro-targeting, propagandarobotter, fake news, disinformation, trolls og deepfake-videoer har sået mistillid: Hvem og hvad kan vi overhovedet stole på, når vi ”socialiserer” online? 

 

Som Jimi Tele, direktør hos Chekmate, en ny, social audio dating-app, siger: “We wanted to break away from the anonymity and gamification that texting allows and instead create a community rooted in authenticity, where users are encouraged to be themselves without judgment.” Twitters Spaces brandes også på talens iboende kvaliteter som troværdigheds- og intimitetsskabende: “the human voice can bring a layer of connectivity to twitter through emotion, nuance and empathy often lost in text.”

 

Kilde: Getty

 

Bagsiden af hypen omkring Silicon Valleys nye guldæg
Men for at de nye social audio-produkter ikke skal strande som 80’ernes, et sted for skumle og lumre kældermennesker, så er det ikke tilstrækkeligt at markedsføre sig på VIP-tricket og den rå tales autenticitet. Der har allerede vist sig en bagside. Da New York Times tech-journalist Taylor Lorenz blev udsat for chikane, udtalte hun til Wired: “I don’t plan on opening the app again. I don’t want to support any network that doesn’t take user safety seriously.” Et af problemerne ved en social audio-platform som Clubhouse er, at alt det, som sociale medier forgæves har forsøgt at få bugt med, som hadtale, racisme, propaganda og online ekstremisme, følger med, uagtet hvor VIP eller empatisk en platform promoveres. Medmindre man altså lærer af 2010’ernes fejl. 

 

Zuckerbergs motto ”Move Fast And Break Things” var som bekendt en fadæse. Meredith Broussard, professor i journalistik, brugte ordet “technochauvinisme.” Se sig dig ikke tilbage, for fejlen er en del af processen, når man bygger et website, en app eller deler information. Information skal i øvrigt være fri, uagtet hvor harmfuld, dehumaniserende eller falsk den er. For jo mere information til at indsamle og analysere, jo bedre for big data-forretningen. Som Whitney Phillips påpeger i bogen “You Are Here”, er problemet bare, at det kun er halvdelen af historien, ”selvfølgelig skrevet af vinderne.” 

 

Tænk hvis 2020’ernes social audio-platforme kunne lære af 2010’ernes social media-forretningsmodeller. Når Clubhouse lanceres som en ”beta-version” eller en ufærdig pilot, der først testes på et ”inviteret” (dags dato over 6 millioner) publikum, lugter det af 2010’ernes Silicon Valley-libertarianisme. Og den gamle plade om ansvar er gået i hak. Hvem har ansvaret, når testperioden er ovre? Hvem garanterer sikkerhed for Clubhouse og andre social audio-brugere? Det står stadig hen i det uvisse, hvilket kan undre. Tænk, hvis disse nye virksomheder i stedet valgte at skabe langsigtet og bæredygtig innovation, der tager ansvar og forholder sig til, at internetvirksomheder er gået fra wild west til en mere online woke verden?

 

På nuværende tidspunkt er der intet, der indsamles eller monitoreres på en platform som Clubhouse. Alle samtaler foregår i realtid og slettes, når samtalen slutter. Medmindre en deltager vælger at optage fra egne devices, som det var tilfældet, da en fangruppe livestreamede Elon Musk for lidt over en uge siden. Men mon ikke der inden længe og ved udgangen af dette årti er udviklet redskaber til dataindsamling og -analyse. Vi kommer højst sandsynligt til at se nye forretningsmodeller inden for social audio-analyse. Som markedsanalytikeren Jeremiah Owyang påpeger: “In order to get data, nearly every conversation will be recorded, whether it’s from the social audio platform itself, or from 3rd party bots that will record for social platform analysis startups, or from nefarious 3rd parties. Best to always be mindful of your words”.

 

Top-10 over de hurtigst voksende social audio-virksomheder: 

1. JoinClubhouse ($1B valuation)

2. Twitter Spaces

3. Sonar

4. Chalk

5. Discord

6. Locker Room

7. Space 

8. Roadtrip

9. Capiche FM

10. Cappuccino

 

Læs mere her.