Kforum er ...

Din alder afslører, hvordan du opfatter Kforum! Forleden lavede Katrine Emme Thielke en oversigt over, hvordan forskellige generationer opfatter sociale medier. Og nu har hun opdateret modellen til at inkludere Kforum! For Kforum er jo også et socialt medie, ikke?
Alting har sin egen matematik. Her et bud på formlen for Kforum.  Social medieekspert Katrine Emme Thielke har et bud på, hvordan forskellige aldersgrupper oplever kforum og de andre forskellige sociale medier. Kilde: redaktionens egen formel.
Alting har sin egen matematik. Her et bud på formlen for Kforum. Social medieekspert Katrine Emme Thielke har et bud på, hvordan forskellige aldersgrupper oplever kforum og de andre forskellige sociale medier. Kilde: redaktionens egen formel.
af Katrine Thielke

KFORUM ER…

Skal du have en oversættelse af billederne? Her er, hvordan forskellige grupper ser Kforum…
 
Teenageren hører ordet Kforum og tænker “forum, det er jo ligesom Reddit!” Der bliver de så lidt skuffede.
 
De unge voksne, der måske har snuset lidt til Kforum igennem deres studie, tænker, at det må være de gamle bureaufolks legeplads. Og det er jo ikke helt forkert. Jeg har dog aldrig været til k-fest med en så stor diskokugle.
 
Småbørnsfamilierne får lidt en lektiefølelse. ALLE de artikler, de skal læse for at være opdaterede på k-verdenen. Kan man ikke bare få lov at sove og vågne til næste års opsummering af k-året?
 
Boomerne er bare… yay! Det her kan vi forstå. Artikler skrevet med brask og bram og dejlige in-jokes. Så er der endelig et socialt medie, hvor man er med i klubben!
 
De ældre tænker “et forum? for kommunikation? Jamen, vi kan jo alle kommunikere. Mit barnebarn kan kommunikere! Og bygge en app”. Akkeja.”
 
Hvordan ser de forskellige grupper så de andre sociale medier? 
 

SÅDAN SER TEENAGERE...

Facebook: Et sted, hvor boomere går hen og har en fest. De klikker på alt – så teenagerne poster ikke noget. Tænk nu, hvis Morfar skrev en kommentar!
 
LinkedIn: Et sted, hvor voksne finder job og fortæller kedelige og bøvede ting om deres arbejde.
 
Twitter: Et crazy sted, hvor Trump hærgede, og folk kaster med mudder.
 
Instagram: Her har jeg valgt et Kanye-meme, hvor han gerne vil undgå mere af…. voksne på IG. Tsk, tsk.
 
TikTok: Thanos-handsken, der knipser, symboliserer hastigheden og magien, der er på TikTok for teenagere.
 
YouTube: Det er jo bare sådan en slags tv, med rodsammen fra de sidste 50 år.
 

SÅDAN SER UNGE VOKSNE…

Facebook: Det er her, man får nyheder – fra nyhedssider, venner og familie. De poster, unge voksne klikker (men interagerer ikke).
 
LinkedIn: En jobportal, hvor man skal hænge sig selv ud professionelt lige om lidt. Gys. Som ung voksen er man overvejende ret privat, så det kan føles grænseoverskridende.
 
Twitter: Der, hvor de gamle voksne skændes, som var de …. nåh nej, ikke  engang børn er så nederen.
 
Instagram: Der, hvor man bliver influencer og kan tjene penge (eller shoppe).
 
TikTok: Underholdning som streaming i meget små bidder.
 
YouTube: Streaming i lidt større bidder og med kæmpe arkiv. Ligesom DR!
 

SÅDAN SER SMÅBØRNSFAMILIER...

Facebook: Der, hvor vi finder ud af, hvor vi skal tage hen med ungerne i weekenden. Og en ekstra, udvidet kalender til alt det sociale, vi skal.
 
LinkedIn: Argh, stress – hvorfor skifter de andre job hele tiden?
 
Twitter: Der, hvor folk skriver hurtigere, end de taler. Det kan en søvndepriveret hjerne ikke følge med i. De har jo gang i 15 samtaler ad gangen?!
 
Instagram: Ahhh, zen. Der, hvor vi kigger på andres rolige, nice liv og drømmer om, at vores var lige sådan. Selvom vi godt ved, det hele er glittet løgn. Pyt, bare giv os noget zen!
 
TikTok: Yay! Familiesjov med sketches, vi ALLE kan lave sammen. Endeligt et fælles socialt medie!
 
YouTube: Hvordan er det nu, man åbner cisternen? Udlufter radiatoren? Strikker vrang?
 

SÅDAN SER BOOMERE...

Facebook: Stedet, der er fuld af mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt! Eller stedet, hvor gadens proletariat styrer, hvor alle kan blive sat i gabestokken, og der ingen styring er. Føj!
 
LinkedIn: Et dejligt sted, hvor jeg kan hælde et livs erhvervsvisdom ud til folket. Ananas i egen juice smager jo skønt!
 
Twitter: Christiansborgs intranet – endelig et sted, hvor man kan tale med andre kloge mennesker. Og lidt kendisser.
 
Instagram: Pissehyggeligt, at nogen gider se, hvad jeg får at spise.

TikTok: Er det ikke bare sådan nogle dansevideoer?
 
YouTube: Det er jo en del af Google, så det er bare en søgemaskine.
 

SÅDAN SER ÆLDRE...

Facebook: “Sikke en fest, vi har haft nu i nat…” Altså, tænk, at man kan få kontakt med alle, man har mødt i sit liv, OG sige alle sin mening, når som helst. Det er dejligt.
 
LinkedIn: Der, hvor de unge lægger deres CV.
 
Twitter: Memet er “This is fine” – en hund, der sidder midt i en brand og ignorerer den. Lidt som ældre på Twitter, der ignorerer, at de er ved at være med til at brænde Twitter-dialogen af.
 
Instagram: Skønt med alle de dejlige billeder fra hele Danmark.
 
TikTok: Jeg troede, det hed Snapchat?
 
YouTube: Det er en slags videoarkiv på world wide web!
 
Du kan læse hele Katrines originale gennemgang her: https://www.thielke.dk/blog/overblik-over-sociale-medier-fra-to-vinkler
 
Her kan du også finde en mere seriøs udgave at SoMe-matrixen.
 
 
 
 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også