Kort guidet tour i Slack-universet.
Hvad er det, Slack kan?
Jep, det er et chatprogram. Instant messaging. Konceptet er velkendt, og mange af os husker IRC, ICQ, AIM eller MSN som vores første berøring med det. Og selvfølgelig har vi nu Facebook Messenger, Google Chat og Apple Messages. Så hvad er det, Slack kan?
Jeg har lyst til at skrive X-faktor - men det ville være for billigt. Slack er nemt at komme i gang med, det er stabilt, det er intuitivt, og så virker det på de fleste enheder. Der er ordentlig håndtering af dokumenter og billeder, man deler med hinanden, og chat-historikken er søgbar (og hurtig). Det er simpelthen et behageligt virtuelt rum, hvor man mødes med kolleger og slacker om arbejde - og selvfølgelig også lidt om det uden om.
Det sparer en masse interne e-mails, og en masse bøvl med cc-tråde, der er kørt af sporet. Alle kan være med i strømmen af kommunikation, uden at det behøver at forpligte. Man følger med, holder sig opdateret og melder ind, når man har noget relevant at bidrage med.
Amerikanerne har i den grad taget Slack til sig (Cuty-advarsel: Alle er søde og perfekt uperfekte - men Slack holder stadig hele vejen).
Og Slack breder sig som sagt nu også ud over det rent arbejdsmæssige domæne. Det bliver også et samlingssted for ligesindede, der har lyst til at skrive sammen om emner, de brænder for. Podcast-netværket Relay-fm, der primært producerer shows om teknologi og digitale medier, har en række Slack-kanaler, hvor lytterne samles om deres yndlingsshows. Når et show transmitteres live, følger værterne med på deres Slack-kanal og involverer lytterne aktivt i on-air research og feedback.
Helt ind i privaten - og helt ud til kunderne
Familielivet anno 2016 med Slack.
Opsætningen tager under et minut, og så kan redaktionen på NYT fodre din kanal med automatiserede updates (for eksempel valgresultater) og beskeder, der er skrevet og redigeret af avisens journalister. Har man NYT's Slack-bot installeret, kan man også sende beskeder adresseret til den, som går videre til avisens redaktion. På den måde kommer der eksternt input med ind i ens kanal, som debatten kan udvikle sig i forhold til. Og journalisterne kan modtage og forholde sig til feedback fra læserne.
Slack udvikler sig således til at blive et virtuelt rum, der er lidt mere offentligt, end når det kun bruges i arbejdsmæssig sammenhæng. Det samler mennesker på en måde, der minder lidt om Twitter. Det er en fælles interesse, der er basis for samværet. Det foregår bare i et rum, der føles lidt mere intimt og lidt mere overskueligt end Twitter - der er mindre støj og mere fokus.
Det, man mister, er åbenheden. På Twitter kan du til hver en tid hoppe med i en samtale og forlade den igen lige så nemt. Slack kræver lidt mere. Du skal finde et 'team' at blive en del af og vælge (eller lade dig optage) i de kanaler, du vil være med i. Jeg tvivler dog på, at Slack udgør en trussel for det åbne web. Det er snarere et supplement til de mange forskellige platforme, der allerede findes.
På Det Kongelige Teater har vi hidtil holdt os til det strengt professionelle i vores brug af Slack. Det har gjort præcis det, vi ønskede: Det har reduceret mængden af mail-tråde, og det har bundet os tættere sammen i de afdelinger, der arbejder med digitalt indhold og digitale løsninger på tværs af vores tre huse.
Du kan definere egne emoji.
Vores setup er meget simpelt: Vi har en håndfuld kanaler, der er organiseret efter emne. Og en #general-kanal, der er til alt muligt. Et par eksempler på vores andre kanaler er #kongarthur, hvor vi skriver om aktiviteter og kampagner for vores store udendørsforestilling i Dyrehaven og kan koordinere en aflysning, hvis vejret er imod os, og #saesonlancering, hvor vi har gang i samtalen om den kommende sæson og kampagneaktiviteter omkring den.
Ud over kanaler er der også direkte (private) beskeder.
Vi er glade for Slack, men vi skal jo stadig håndtere e-mails. Vigtig information, der ikke må gå tabt i strømmen, er det stadig nødvendigt at kommunikere ud på den måde. Og så er der kolleger, der synes, det er mere støj end gavn at have en linje åben på den måde. Derfor har vi jævnligt en kritisk snak om, hvorvidt Slack stadig fungerer for os, og hvordan vi skal bruge det.
Indtil videre holder vi fast - og jeg kan kun anbefale at tage en prøvetur med Slack.
Hvis I springer på nu, kan I stadig nå at være firstmovers. Der er ikke mange andre eksempler at finde på det dansksprogede web.
DR's tech-redaktion har skrevet om deres erfaringer med Slack, og de er - ikke overraskende - begejstrede for den forbedrede interne kommunikation og den formindskede e-mail-byrde.
Jeg håber, at udbredelsen også snart accelererer i Danmark, så Slack kan gå sin sejrsgang over landet. Det er så nemt at komme i gang, at der næsten ikke er nogen undskyldning for ikke at prøve. Det behøver ikke at være den store forkromede udrulning til hele organisationen fra dag 1. Det er gratis at komme i gang, og det tager ikke mere end et par minutter. Giv det en uge i dit team, og se om det ikke slanker din indbakke og giver dig en bedre intern kommunikation.