Skatteminister sender takkebreve til virksomheder

Skatteminister Jeppe Bruus (S) sendte 1. februar i år 100 personlige takkebreve til de 100 største selskabsskatteydere i 2021.

På sociale medier har flere store danske selskabers kommunikationschefer eller CEOs brugt takkebrevet i deres kommunikation – blandt andre Norlys, Rema 1000, BankInvest og Bestseller

Initiativet med at sende takkebreve ud blev startet i 2017 af daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i forbindelse med den årlige offentliggørelse af de åbne skattelister, oplyser Skatteministeriet i en mail.

Dengang var det kun de ti største selskabsskatteydere, der fik æren af et personligt takkebrev fra skatteministeren. Året efter – i 2018 – blev ordningen udvidet til de 100 største skattebetalere. Og de efterfølgende socialdemokratiske skatteministre har fulgt initiativet siden.

"Formålet med brevene var dengang, som i dag, at sende en anerkendelse fra skatteministeren til selskaberne og takke dem og deres medarbejdere for deres store bidrag til at skabe vækst og velstand i Danmark," oplyser Skatteministeriet på mail.

Takkebrev sender signal – om man vil det eller ej

Takkebrevet sender helt klart et signal, mener Karsten Pedersen, lektor ved Institut for Kommunikation på RUC. Han mener, at det sagtens kan være, at Skatteministeriet ikke har haft nogen kommunikationsstrategiske tanker med brevet.

"Men det bliver opfattet strategisk. Virksomhederne bruger det til deres kommunikation. Rema 1000 f.eks. griber det i den ånd, de mener, brevet er kommunikeret i – uanset om Skatteministeriet har en dagsorden med brevet. Sådan er det med stort set al kommunkation. Det afhænger af modtagerens opfattelse," siger Karsten Pedersen.

Fordi virksomhederne bruger det kommunikativt og strategisk, så kan Skatteministeriet ikke lade være at med at skulle forholde sig til takkebrevet kommunikativt og strategisk, mener Karsten Pedersen. Selv hvis man har kommunikeret uden strategisk bagtanke.

"Kommunikationen skal styres, inden brevet bliver sendt ud. Det er interessant, at man vælger at gøre det her. Forskellige skatteministre har åbenbart videreført initativet uden at tænke videre over det," siger han og fortsætter:

"Men man skal tænke mere over kommunikationen og være klar over, at når man takker nogle skatteydere, så er der jo andre, der ikke bliver takket for også at betale skat. Det sender et signal."

Imagepleje med risiko

Det er ikke kun virksomhederne, der kan bruge det til deres imagepleje. Faktisk bruger Skatteministeriet også brevene til at pleje sit omdømme, mener Michael Bækgaard, lektor i kommunikation hos DMJX.

”Man kan se brevet i den kontekst, at Skat har haft en masse dårlige sager de senere år. Takkebrevet når kun offentligheden, hvis virksomhederne deler det, og på den måde kan det måske få Skat til at fremstå mere personlig, venlig og velfungerende. Det kan være et lille bidrag i en fortælling om et Skatteministerium, der er mere menneske end system,” siger Michael Bækgaard og fortsætter:

"Man kan så spørge, om det er Skatteministeriets opgave at fremme nogle selskabers skattebetaling og være med til at stive de virksomheders image af. Man indikerer, at jo mere skat man betaler, jo bedre er det. Bidrager man nødvendigvis mest til samfundet ved at betale mest skat?"

Michael Bækgaard mener – ligesom Karsten Pedersen – at det er usandsynligt, at der ikke ligger kommunikative tanker bag takkebrevet, som indtil videre har fået positiv respons fra virksomhederne, fra Skatteministeriets side.

Han mener, at man sagtens kan se brevet som selskabspleje, og at det viser, at man gerne vil fastholde multinationale virksomheder i Danmark. Men det ikke uden risiko for Skatteministeriet at fremhæve bestemte selskaber.

"Man kan forestille sig, at der lå selskaber på listen, der betaler meget skat i Danmark, men også opererer i andre lande. Man risikerer at rose selskaber med lig i lasten, og så bliver kommunikationen svær, fordi man lige har rost dem," siger Michael Bækgaard.

Hvorfor anprise selskaber for at overholde loven?

Både Karsten Pedersen og Michael Bækgaard mener, at man godt kan undre sig over, hvorfor Skatteministeriet skal sende et takkebrev og rose virksomheder for at overholde loven og betale skat.

"Hvis man skal kigge lidt kritisk på det, så hylder man selskabet for noget, der bare er lovgivning. Skal jeg have en klapsalve for at køre over for grønt og holde tilbage for rødt?," siger Michael Bækgaard.

"Det kan virke som et unødigt knæfald for dem, der tjener mange penge. Man kunne spørge, hvorfor får nogle borgere eller virksomheder takkebreve for at betale skat, mens andre ikke gør. Mange vil nok se det som noget, man selvfølgelig bare gør, og at der ingen grund er til at takke nogen for at gøre det," siger Karsten Pedersen.

Han undrer sig også over, hvorfor det er Skatteministeriet, der takker virksomhederne.

"Det kan virke sært eller påfaldende, at de, der indkræver skatterne, takker selskaberne. Hvis man skulle sende sådan et brev, ville det give bedre mening, at det var fra Statsministeriet eller regeringen som helhed, der kunne takke på samfundets vegne," siger Karsten Pedersen.

Skatteministeriet ser intet problem i virksomheders brug af brevet

Kforum har kontaktet Skatteministeriet angående et interview om de kommunikative og strategiske tanker bag takkebrevet.

Skatteministeriet har ikke ønsket at stille op til interview med henvisning til, at de ikke har en fagperson eller chef, der er direkte ansvarlig for udsendelsen af brevene. I stedet har Skatteministeriet sendt et skriftlig kommentar:

"At nogle af brevene efterfølgende bliver brugt af modtagerne – for eksempel i form af at blive vist på sociale medie-profiler – ligger fint i tråd med det politiske ønske om at skabe synlighed om skattebetalingen. Og hvis brevene giver anledning til dialog om de åbne skattelister, kan det også være med til at styrke danskernes forståelse for området. Så det for eksempel bliver mere synligt, at selskabernes skattebetalinger kan variere fra år til år afhængigt af blandt andet årets resultater, eller om der er blevet fortaget nye vigtige investeringer i det enkelte selskab."