Skal man kigge ind i kameraet?
Skab onlinenærvær

"Hen ad vejen vil vi nok allesammen lære det, men det tager tid at etablere nye kommunikationsindikatorer." Foto: Getty

Nærvær gennem skærmen; det lyder næsten selvmodsigende – som en umulighed. Gennem det sidste år har vi hørt om, hvordan mange savner at mødes fysisk med kolleger, venner og familie. Og om, hvordan mange føler, at det at mødes på skærmen ikke er det samme som at være ”rigtigt” sammen. Alt det kan vi bestemt nikke genkendende til. Men måske behøver det ikke at være sådan. For når vores samvær rykker bag skærmen, skal vores samværsform også ændre sig. Men udfordringen er, at vi endnu ikke har lært, hvordan vi kommunikerer optimalt via skærmen. Så her kommer nogle gode råd til, hvordan du kan optimere dine onlinemøder og -undervisning, og vi kommer også med nogle mulige forklaringer på, hvorfor det er så svært at skabe nærvær online.

Hvad er nærvær? 

Ifølge Den Danske Ordbog er synonymet for nærvær “tilstedeværelse”. Forklaringen under 1.a er nok det, som folk sukker efter, nemlig opmærksomhed, interesse, kærlighed og omsorg. I forbindelse med nedlukningen sammenkobles de to betydninger ofte: nemlig det at være fysisk sammen med opmærksomhed, interesse og omsorg. Men hvis vi i stedet adskiller de to betydninger, så bliver det nemmere at gøre ens skærmmøder og -undervisning mere nærværende. Det vender vi tilbage til. Men først tager vi lige en omvej forbi brevet som medie.
 

Pennevenner 

Vi har nok alle hørt om brevudvekslinger mellem kendte, historiske personer, som fx om den mellem filosoffen Søren Kierkegaard og hans forsmåede forlovede Regine Olsen. Skriftlige korrespondancer kan selvfølgelig være nærværende – breve kan udtrykke kærlighed, opmærksomhed og omsorg. Både mellem kærester og venner kan den skriftlige kommunikation være inderlig og intim. Dette skriver vi ikke, for at vi alle skal til at skrive flere breve til hinanden – selvom det sikkert kunne være hyggeligt, og ikke mindst godt for PostNord – men for at illustrere, at nærvær også kan opleves på et stykke papir. At skrive et nærværende brev kræver blot, at afsenderen mestrer skriftsproget. Og hvad har det så med onlinenærvær at gøre? Jo, det medie, som vi benytter, har afgørende betydning for den type af kommunikation, vi har. Der gælder forskellige kommunikationsregler, når vi taler i telefon, skriver breve eller sidder over for hinanden. Mediet har fx betydning for, hvordan vi formulerer os, hvordan vi giver ordet videre, og hvordan vi overtager ordet. 
 

Mediet smitter

Når vi holder møder og undervisning bag skærmen, smitter vi ikke hinanden med forkølelser eller det, der er værre. Vi bruger heller ikke tid på transport. Og langt de fleste kommer også til tiden til et onlinemøde. Men mediet i sin form smitter af på samværsformen. Mediet kommer nemlig hurtigt til at blive brugt til envejskommunikation. Samværsformen bliver præget af effektivitetsparadigmet: ”Vi skal lige beslutte, hvem gør hvad”, ”Hvad er sidste nyt fra ledelsen?” eller ”Hvem er mødeleder?” Og i undervisning og oplæg glemmer vi at inddrage tilhørerne. Ofte glemmer vi den indledende småsnak, som binder os sammen. Den snak, som åbner til et mere personligt rum, hvor vi viser interesse og omsorg for vores kollegaer. Så når effektiviteten bliver samværsformen, risikerer vi, at kittet mellem os forsvinder – kittet, som er så vigtigt, fordi det knytter os tættere sammen.
 
Derfor kommer onlinemøder hurtigt til at dreje sig om at videregive viden, at aftale og at beslutte. Drøftelserne bliver korte, og mange holder sig tilbage “for så vigtigt er det heller ikke”. Men mediet kan godt bruges på en anden måde. Udfordringen er blot, at vi er ikke så gode til det; vi har ikke træningen.
 

Hvordan opnår du nærvær, når du er online?

Det allervigtigste råd er, at du viser, at du har lyst til at lytte til dine deltagere. At du planlægger og designer dit møde eller din undervisning, så der er plads til, at deltagerne kan komme til orde. Det er ikke en nem opgave, for man er generelt utålmodig bag skærmen – og der dukker ofte distraktioner op fra mails og notifikationer, som det kræver et stort overjeg for at ignorere. Derfor skal man bruge mere tid på planlægning. Strategisk i forhold til, hvad du vil opnå med mødet eller undervisningen. Men også for at præcisere indhold og budskaber – og ikke mindst at planlægge processen. Fx skal oplægstiden kortes ned, der skal være flere involverende tiltag, og der skal laves flere mindre skift som fx øvelser, tid til tænkepauser, skift fra PowerPoint-show til oplæg til film. Derudover skal eventuelle grupper have mindre størrelse, og typiske skal man have lidt længere tid til at tale sammen. Det nemme er jo, at deltagerne ikke behøver flytte sig fysisk for at komme i grupper. 
 
Når vi er online, skal alle de gode råd, der er til læring, facilitering og kommunikation spidses til, og det er endnu mere nødvendigt at huske, at kommunikation skal være dialogisk. Professor Brenda Dervin formulerer det således:
 
“Communication cannot be conceptualized as transmission. Rather, it must be conceptualized in terms of both parties involved in creating meanings, by means of dialogue.”  
- Brenda Dervin, professor of communication at Ohio State University: The Sence-Making Approach, 2003 
 

Skal man kigge ind i kameraet?

Hvordan du bruger dine øjne, og hvor du kigger hen, er vitalt for at skabe nærvær. Når vi skal holde et oplæg, så er det en god idé at kigge ind i kameraet, for så oplever dem på den anden side af skærmen, at du kigger direkte på dem. Men ulempen er så, at du ikke kan se dine deltagere – hvis de har kameraet tændt selvfølgelig – og du får ikke den ubevidste feedback: Er de på? Lytter de engageret? Ser de ud, som om de er enige? osv. Rådet om at kigge ind i kameraet kan sammenlignes med, hvis man som skuespiller stiller sig op på scenen og tager sortmalede briller og høreværn på – du vil miste kontakten og fornemmelsen for dit publikum totalt. Man kan dog godt fra tid til anden kigge ind i kameraet for at skabe illusionen om øjenkontakt, men det vigtigste er at fornemme dem på den anden side. Onlinemediets styrke er jo, at der er mulighed for, at vi KAN se hinanden. Den mulighed er jo unik, når man ikke lige er i samme rum. Og den unikke mulighed gør, at vi kan få en fornemmelse af, hvordan det, jeg siger, bliver modtaget.
 
Ellers vil vi anbefale, at du filmer din undervisning eller dit oplæg på forhånd. Så kan du sende et link til deltagerne, og de kan se det på et tidspunkt, der passer dem. Når I så mødes online, kan du give plads til dialog og refleksion, som jo er der, hvor læring og transfer bedst sker. Transfer forstået som, at man kan overføre det, man lærer til ens hverdag, så læringen skaber den ønskede forandring. 
 

Mediet er nyt, så vi skal lære os nye små kommunikative greb

Når vi taler i telefon, bruger vi gambitter som fx ”mmm”, ”jaa” ”nå, ok” eller ”det siger du ikke” for at bekræfte, at vi er i den anden ende af røret. Hvis der er larmende tavst i den ende, spørger vi ”er du der?”. Gambitter er ord eller fraser, som kan hjælpe i en samtale og derved holder samtalen kørende. De er fyldord, som vi bruger i mundtlig kommunikation til at give os tænkepauser eller at tage ordet, til at signalere enighed eller uenighed, reagere, give ordet fra sig osv.
 
Når vi taler med folk, som vi er fysisk sammen med, så har vi andre indikatorer for, om der bliver lyttet eller ej. Hvis du fx tager telefonen frem, mens en anden fortæller dig noget, vil du signalere, at nu er den samtale vist ved at være slut. Eller hvis du ofte kigger på uret eller ikke kommer med gambitter på passende steder og tidspunkter. Vi bruger indikatorerne ubevidst i vores kommunikation. Men når man er online, så gør teknikken, at vi ikke kan bruge blikket på samme måde, og at de små bekræftende gambitter ikke virker efter hensigten. Både fordi mange har slukket for deres mikrofon, og fordi der ofte er små forsinkelser på lyden, som gør samtalen staccato-agtig, hvilke betyder, at vi holder os tilbage. 
 
Derfor skal du og dine mødedeltagere bruge jeres mimik tydeligere, fx skal man smile mere og gerne mere overdrevet, og man skal nikke bekræftende i stedet for at sige ”mmm” og ”jaa”. Og så skal man bruge det kropssprog, der er muligt: dine arme og hænder. Brug fx thumbs up, når du synes, noget er godt. Eller brug ok-tegnet, når du er enig. Og vink, når du siger farvel. Vi skal lære os selv og hinanden alle de små signaler, så vores kommunikation bliver mere dialogisk. Hen ad vejen vil vi nok allesammen lære det, men det tager tid at etablere nye kommunikationsindikatorer. Ved at benytte disse råd kan du være med til at speede processen op.
 

Vi kan lære af de unge gamere

Signe Bonnén er censor på Roskilde Universitet, og i januar havde hun en gruppe studerende til eksamen med et projekt, hvor de havde lavet kvalitative analyser af børne-gamere og deres kommunikation. Det som gjorde, at børnene gerne ville spille, var samværet med deres kammerater, og når spillet ikke kunne levere det, så lå telefonen ved siden af – tændt. Det opdagede de studerende ved et tilfælde, da de havde været sammen med en af de unge i over en time. Lige pludselig lyder der en stemme fra telefonen, og så begynder de to unge at tale sammen. De unge gamere oplevede nærvær i spillet ved at have deres kommunikationskanal liggende ved siden af – også selvom den ikke blev brugt. Hvad mon der ville ske, hvis vi havde telefonen liggende tændt ved siden af os med vores nærmeste kollega i den anden ende, mens vi arbejdede? Mange af os ældre har lært, at telefonsamtalen skal være kort, fordi det er dyrt at tale i telefon. Men måske vil det gøre afstanden til din kollega kortere, hvis du lader telefonen eller Facetime-opkaldet være tændt? 
 
Så alt skal være tydeligere online: vores tilstedeværelse, vores udtryk og vores budskaber. Kun sådan får vi skabt det nærvær, som vi ønsker og savner.

Relaterede artikler

Zoom-samvær sådan - Vi bliver allesammen mere og mere desperate efter socialt samvær, jo længere nedlukningen bare bliver ved og ved. Vejen ...
Har coronakrisen gjort os til effektive kommunikatører? - Digitale kommunikationsteknologier kan bruges på mange måder, og vi har hver vores oplevelser med dem. Men det er vigtig...
Next level online facilitering - De fleste har efterhånden styr på at deltage i og styre onlinemøder til husbehov. De basale, men vigtige aspekter af pro...
Quickfix din Zoom-fatigue - Er du også træt og udmattet af alle de endeløse Zoom-møder? Du er ikke alene. Videnskaben har talt og sat ord på din udm...

Giv din stemme

59 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Studentermedhjælp

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.