Hvor er sexchikanen?

I sidste uge underskrev 701 kvinder et støttebrev til Sofie Linde. Siden er det til vokset til over 1600. I fællesskab erklærede de: “Hverdagssexismen findes stadig”. Men hvor? På hvilke arbejdspladser? For at svare på de spørgsmål har vi undersøgt, hvor i mediebranchen de hundredvis af kvinder selv arbejder. Iøjnefaldende er især det store antal fra DR og Politiken.
Samlet har knap 50 % af de 701 kvinder enten arbejdet for DR eller TV 2. (Liselotte Sabroe/Scanpix)
Samlet har knap 50 % af de 701 kvinder enten arbejdet for DR eller TV 2. (Liselotte Sabroe/Scanpix)
Kforums interaktive netværkskort over sexisme i mediebranchen: 
 
Sådan bruger du det: Kortet viser, hvor 523* af de 701 kvinder, der originalt underskrev støttebrevet til Sofie Linde, arbejder eller har arbejdet i løbet af deres karriere. En enkelt kvinde kan således have en forbindelse til flere medier på én gang, som illustreret i netværkskortet.
 
Hvis du svæver din mus hen over/trykker på en arbejdsplads (illustreret ved store cirkler i en anden farve end hvid), kan du se, hvor mange kvinder (illustreret ved små hvide cirkler), der har en forbindelse til den valgte arbejdsplads. Du kan trækker cirklerne rundt i kortet og organisere det, som du vil. 
 
 
I bunden af artiklen kan du læse om dataforbeholdene, herunder hvorfor vi kun har 523 kvinder med i kortet.
 
DR og TV 2 dominerer listen
Da Sofie Linde til Zulu Comedy Galla fortalte, at hun havde været udsat for sexchikane, handlede det primært om to episoder. En hos DR og en hos TV 2. Siden da har hundredvis af kvinder nikket genkendende til Lindes oplevelser. Mange af dem fra netop DR og TV 2. 
 
Ud af de 701 kvinder, der skrev under på støttebrevet til Sofie Linde, har i hvert fald 233 arbejdet hos DR på et givet tidspunkt i deres karriere. Det svarer til en tredjedel (33 %) af alle.
 
Yderligere har i hvert fald 160 arbejdet hos TV 2. Det svarer ca. til en fjerdedel (23 %) af alle. 
 
Samlet har knap 50 % af de 701 kvinder enten arbejdet for DR eller TV 2.
 
De to public service-medier topper altså listen som dem i mediebranchen med flest kvindelige medarbejdere (både nuværende og tidligere), der kan nikke genkendende til sexchikane på arbejdspladsen. 
 
For yderligere at understrege det store antal DR ansatte på listen, er der fx. ti tidligere praktikanter som, den 17. september, har klaget over sexime i et brev til DR's ledelse.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Noget lignende sendte en chef på Danmarks radio mig i midten af 0erne i en sms der tikkede ind på min Nokia, mens jeg stod ved siden af min far og vi var ved at dække bord i sommerhuset. Jeg kommer ikke til at fortælle hvem det drejede sig om, for dette skal ikke tænkes som en konkret personalesag. Jeg skriver det for at vise at problemet er generelt, for at vise at ingen skal sige til Sofie Linde at hendes udsagn mest handler om hende selv. Det handler om mange af os. Jeg vendte telefonen væk fra min far for jeg var helt pinlig og undrede mig derefter over hvor manden havde mit nummer fra. Men så kom jeg i tanke om at det stod i DR’s interne arkiver. Jeg gik ikke videre med sagen dengang fordi jeg mest af alt var flov. Beskeden måtte jo bunde i et eller andet jeg havde udstrålet, tænkte jeg. Jeg lavede i 2017 et dagligt program der hed ‘stille før optagelse’ som fulgte meeto-bevægelsen dag for dag. Da energien ebbede ud, forbandede jeg at bevægelsen ikke var nået den danske mediebranche. Nu har vi en enestående mulighed. Ikke nødvendigvis for at oute konkrete personer, men for at sige at det ikke handler om enkelte sager, for at fjerne ansvaret og skylden fra den det går ud over, og for at tale om løsninger og muligheder: hvordan kan arbejdspladserne blive endnu tryggere i fremtiden? Nogle af mine bedste chefer nogensinde hev mig fx ind til et møde hvor de direkte spurgte: har vi nogensinde krænket dig uden at vide det? Til det måtte jeg svare nej. Men hvor var jeg glad for at de spurgte, for det viste at der var en dør åben for den samtale. Jeg vil tilføje at jeg helt generelt langt størstedelen af tiden har følt mig meget respekteret på min arbejdsplads. Men jeg føler et ansvar for at vise at nej, Sofie Linde-sagen handler ikke bare om Sofie. Den handler om mange andre også. Jeg kommer ikke til at sige mere om denne konkrete sag men føler at jeg har et ansvar for at berette og det har jeg gjort nu 😊

Et opslag delt af Iben Maria Zeuthen (@ibenmgz) den

 
DR’s HR-chef, Nanna Abildstrøm, har udtalt, at de tager Sofie Lindes historie “meget alvorligt”, og kalder samtidig hverdagssexisme for “et samfundsproblem”. Hun beklager yderligere at man ikke har været bedre til at sikre ordentlige forhold for unge kvinder.
 
Programdirektøren på TV 2, Lotte Lindegaard, har udtalt til EB, at hun “slet ikke” kan genkende Sofie Lindes historie om organisationens forskelsbehandling af hende og X Factor-dommer Thomas Blachman. Hun understreger dog, at det er “en vigtig debat”. 
 
Politiken topper listen på flere parametre
DR og TV 2 topper dog ikke nødvendigvis listen, fordi de har den værste arbejdskultur. Det er to af de største arbejdspladser i mediebranchen. DR har omkring 3.100 ansatte og TV 2 har omkring 1.500. Sammenlignet har Politiken og Berlingske omkring 700. 
 
Det må antages (desværre), at desto større arbejdsplads, desto større subtotal af personer udsat for sexchikane. Tager man derfor højde for størrelsen af den nuværende arbejdsplads, som vi har tal på, ser man et nyt mønster tone frem. 
 
I DR og Berlingske er det henholdsvis ca. 1 person pr. 13 og 14 nuværende ansatte. Hos TV 2 og Politiken er det ca. 1 person pr. 10 nuværende ansatte. Størrelse taget i betragtning er tilstanden altså værre hos TV 2 og Politiken end hos DR. 
 
Samtidig topper Politiken som det nyhedsmedie med flest på listen. I hvert fald 70 ud af de 701 kvinder arbejder eller har arbejdet hos Politiken. 40 % mere end det nærmeste nyhedsmedie, Berlingske.
 
 
Politiken har skrevet, at man “anerkender, at der eksisterer et problem med sexisme i branchen”. Også hos Politiken selv understreger de. Chefredaktør Christian Jensen har som konsekvens igangsat en anonym undersøgelse, der i hans ord “forhåbentlig kan gøre os klogere på problemets omfang”. 
 
Banajee- ejede Nordisk Film TV er langt størst blandt produktionsselskaberne
I hvert fald 45 af de kvinder, der har underskrevet støttebrevet til Linde, har en fortid hos Banajee- ejede Nordisk Film TV. Klart flest blandt produktionsselskaberne. Over dobbelt så mange som produktionsselskabet Blu, der har næstflest, hvor i hvert fald 21 af de 701 kvinder har arbejdet. 
 
Igen gælder det dog, at Banajee- ejede Nordisk Film TV er et af Danmarks største produktionsselskaber, og at mange i branchen derfor har en fortid hos dem.
 
* Forbehold
Dataen bygger udelukkende på offentligt tilgængelige LinkedIn-profiler. Som nævnt har vi derfor ikke kunnet kortlægge samtlige 701 kvinder, der skrev under på støttebrevet til Sofie Linde. Nogle har ikke LinkedIn, andre har ikke opdateret deres profiler. Vi har derfor kun medtaget 523. 
 
Ergo har vi fx skrevet: “I hvert fald 233 af de 701 kvinder arbejder eller har arbejdet for DR”. Vi ved med sikkerhed, at der er 233, men udelukker ikke, at dem vi ikke kunne finde data på eller har eksluderet fra figuren, også har arbejdet for DR. 
 
Derudover har vi fjernet de fleste af de kvinder, der enten som de eneste af de 701 har arbejdet et bestemt sted eller har været selvstændige og derfor uden arbejdsplads. Det har vi gjort for at overskueliggøre figuren. En del produktionsselskaber er heller ikke inkluderet, da fokus primært har været på nyhedsmedie- og tv-brancherne. 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også