Verdens rigeste mands dickpics
”Vi har billeder af din stådreng – og vi offentliggør dem, med mindre du trækker dine anklager om, at vi holder med Trump tilbage”. Cirka sådan skrev advokaterne for USA’s fremmeste sladderbladsimperium, American Media Inc, der ejer magasinet National Enquirer, til verdens rigeste mand, Jeff Bezos, ejer af retail-giganten Amazon og af avisen Washington Post, i sidste uge. ”Glem det, jeg bøjer mig ikke for ussel pengeafpresning,” svarede han. Og hermed er bolden givet op til en global blockbuster af rang, der involverer alt, et sladderlystent publikum kan ønske sig: magt, penge, politik, beskidt journalistik, sex, bedrag, skilsmisse og naturligvis - Donald Trump.
af Annegrethe Rasmussen
Starten på 2019 har været begivenhedsrig for Jeff Bezos.
8. januar overhalede hans teknologifirma, Amazon – stiftet som en elektronisk boghandel i 1994 i hans garage med hans forældre som investorer, Microsoft som verdens rigeste virksomhed målt på markedsværdi, og han selv blev ifølge Forbes den første person nogensinde, der er sat til at være god for 150 milliarder dollars (over 900 milliarder kroner).
9. januar meddelte den 54-årige forretningsmand via Twitter, at han skulle skilles fra MacKenzie, som han har været gift med i 25 år (de amerikanske medier var pænt fascinerede af, at fru Bezos sandsynligvis grundet skilsmissen alene vil ende med at blive verdens rigeste kvinde):
— Jeff Bezos (@JeffBezos) 9. januar 2019
10. januar kom tabloidmagasinet National Enquirer, der regnes som USA’s mest hårdtslående sladderblad, på gaden med en forside, der afslørede ”billederne og beskederne”, der dannede baggrunden for skilsmissen: Bezos skulle skilles grundet en langvarig affære med den tidligere TV-vært fra Los Angeles Lauren Sanchez, der også er Bezos’ nabo.
Magasinet havde ikke sparet nogen anstrengelser i sin såkaldte ”undersøgende journalistik”, der havde stået på over flere måneder, lød det.
.jpg)
Forsiden på National Enquirer. Kilde: CNN.
Og modsat det tweet, som ægteparret Bezos udsendte om skilsmissen, hvor de bedyrede evigt venskab og god tone, kunne National Enquirer afsløre hemmelige møder og passionerede beskeder mellem Bezos og hans nye kæreste.
National Enquirer: i marken og på gaden for Trump
National Enquirer er imidlertid ikke et hvilket som helst skånselsløst kulørt magasin. Det er ejet af American Media Inc. (AMI), og det er velkendt, at den administrerende direktør for AMI, David Pecker, er nære venner med præsident Trump. National Enquirer er vidt og bredt i USA kendt som ”Trumps yndlingstabloid-medie”.
Pecker opnåede immunitet i december 2018 i forbindelse med den aktuelle undersøgelse af præsidenten under ledelse af Robert Mueller, ligesom Pecker også har været i retten i New York.
Det skete som et led i undersøgelsen af Trump-kampagnens mulige brud på de amerikanske love om valg, hvor det er kommet frem, at Pecker & co. op til præsidentvalget betalte en tidligere Playboy Bunny, Karen McDougal, 150.000 dollars for rettighederne til en historie om en langvarig affære mellem McDougal og Trump kort tid efter, at sidstnævnte var blevet gift med den nuværende førstedame Melania Trump.
National Enquirer har ry for at gå Trumps ærinde. Sagen har derfor muligvis implikationer langt ud over sladderspalterne. CNN opsummerer her. Kilde: CNN.
Aftalen mellem National Enquirer og McDougal var en såkaldt ”catch & kill”, der kort sagt består i, at et medie opnår eneret til en historie (heraf the catch), men i stedet for at bringe nyheden, som man normalt ville gøre, betaler man for hovedpersonens tavshed – historien dræbes.
Affæren mellem Karen McDougal og Trump
McDougal fik ydermere lovning på en række artikler som en slags fitness- og brevkasseredaktør i National Enquirer og hjælp til en ny karriere af mediekoncernen, men den aftale manifesterede sig aldrig, og hun brød derfor aftalen senere og fortalte hele historien – inklusive affæren – til CNN.
Den kan ses her, hvis man skulle have lyst til det. Det tager en time og er en på alle måder overbevisende historie, som man i den grad – set med præsidentens briller – kan forstå, at han ikke ønskede kom frem. Naturligvis pga. valget, men også – må man formode – af hensyn til den ægteskabelige fred på hjemmefronten:
Formålet med udbetalingen af pengene, der formentlig har været ulovlig, var således klar: at hjælpe Donald Trump til at vinde valget i 2016. Pecker har indrømmet dette og har indgået en aftale med anklagemyndigheden i New York om at ”holde sig fra kriminelle forhold i de kommende tre år”.
Fjendskabet mellem Trump og Bezos/Washington Post
Efter afsløringen af Bezos’ affære med Lauren Sanchez var det derfor ikke specielt overraskende, at andre amerikanske medier omgående begyndte at spekulere i forbindelsen mellem bladets breaking news og det velkendte fjendskab mellem præsident Donald Trump og verdens rigeste mand, der ikke kun ejer den største aktiepost i Amazon, hvor han også er CEO og bestyrelsesformand, men også er eneejer af en af USA’s mest sagnomspundne og hæderkronede aviser, Washington Post.
The Post, som avisen kaldes til daglig, har begået noget af den bedst dokumenterede og mest kritiske pressedækning af præsidenten, og modsat Trumps ikke så hemmelige uigengældte kærlighed til en anden meget Trump-kritisk avis, New York Times, eksisterer der ingen emotionel forbindelse mellem Det Hvide Hus og hovedstadens altdominerende medie.
Trump hader The Post, og uagtet at Bezos såvel som avisens chefredaktør ofte bedyrer, at avisen bedriver helt normal uafhængig og seriøs kritik, tyder alt på, at de iskolde følelser er gengældte. Trump og Bezos har også ofte udvekslet krigeriske tweets.
Trump havde bl.a. andet inviteret Satya Nadella, Microsofts CEO, og Jeff Bezos med til et møde med American Technology Council i juni 2017. Det betyder dog ikke, at der er helt god stemning. Kilde: Chip Somodevilla / Getty Images.
Spørgsmålet på alles læber – ikke mindst i hovedstaden – var derfor, om det med andre ord i virkeligheden var Trump, der havde fået National Enquirer til at grave i Bezos’ privatliv og afsløre såvel affæren som navnet på elskerinden? Det mente Bezos i hvert fald, og ditto journalisterne på Washington Post.
Han hyrede derfor en kendt advokat og privatdetektiv til at finde ud af, hvordan National Enquirer var kommet i besiddelse af billederne og SMS’erne (det viste sig senere at være en anden prekær historie, for det er sandsynligvis Lauren Sanchez’ bror, Michael Sanchez, en velkendt Trump-støtte, som har arbejdet sammen med både Trumps kampagnemedarbejder Carter Page og Roger Stone, Trumps gamle ven, som lige er blevet afhørt og anklaget under Mueller-undersøgelsen, der har forsynet sladdermediet med ammunitionen. Broderen arbejder imidlertid også for sin søster som PR-mand og manager).
Dickpics og trusler om offentlig ydmygelse
Og så slog National Enquirer igen med, hvad de troede, var et stærkt træk for at få Bezos til at trække sig fra kampen. Moderselskabet, AMI, sendte via sin advokat et brev til Bezos, hvor de truede med at vise flere private beskeder samt ni yderligere paparazzi- og selfiebilleder af verdens rigeste mand – bl.a. et ”nøgenbillede fra et badeværelse” samt en såkaldt ”below the belt-selfie”, i daglig tale kaldet et dickpic.
Andre billeder var et close-up af Sanchez’ brystudskæring og ”nedre regioner” samt, som avisen formulerer det i brevet, ”hr. Bezos’ manddom i semi-erekt tilstand.”
”Ingen redaktør har glæde af at sende denne e-mail. Jeg håber, at sund fornuft kan sejre – og det hurtigt”, slutter brevet.
Magasinet tilbød at undlade at publicere billederne, hvis Bezos offentligt indvilgede i at trække sine påstande tilbage om, at National Enquirers historie var politisk motiveret. Og hvis han nogensinde fremturede det igen, ville magasinet have ret til at publicere billederne, stod der i udkastet til aftalen.
Bezos svarer igen: et strategisk genialt modtræk
Med udsigten til at få publiceret krænkende intimbilleder ville mange nok have resigneret og lavet en aftale. Men ikke Bezos.
Han valgte i stedet et træk, som store dele af den amerikanske medieverden samt det meste af Wall Street ikke tøvede med at kalde ”ballsy”, altså modig og ligefrem strategisk genial – både for Bezos selv og som modtræk til beskyttelse af Amazons markedsværdi. Eller som Vanity Fair skriver: “A.M.I. went out of business this week. They just don’t know it. They have a megalodon after them”.
Han brugte for det første ikke Washington Post til at svare igen, hvilket vitterligt var klogt, eftersom avisen i givet fald ville have udsat sig selv for en betydelig mulighed for kritik udefra om at være i lommen på sin ejer i mere end pekuniær forstand.
For det andet nøjedes Bezos ikke med at svare. Han offentliggjorde 8. februar både sit eget svar og gengav samtidig en kopi af hele det truende brev, som han havde modtaget med en beskrivelse af de famøse billeder. Det gjorde han, skrev han i en blogpost på Medium, fordi ”hvis ikke jeg skulle kunne modstå den slags trusler, hvem skulle så?”
“I prefer to stand up, roll this log over, and see what crawls out”, meddelte Bezos med en slet skjult afsky.
I andre dele af det åbne brev spekulerer han i forbindelserne mellem Trump og den saudiske kronprins MBS, som Washington Post har et mildest talt anstrengt forhold til efter mordet på avisens klummeskribent Jamal Khashoggi.
Bezos’ indlæg, som blev publiceret torsdag i sidste uge, bar titlen ”Nej tak, Mr. Pecker”.
Så gik resten af medieverdenen i endnu mere selvsving. Kombinationen af den smækre Sanchez, verdens rigeste mand, bedrag, skilsmisse, sexts og nøgen-selfies samt en mulig forbindelse til præsidenten og Washington Posts dækning af Trump samt forbindelserne til Saudi Arabien var i sig selv uimodståelig.
Hov, vent – Bezos er ikke idealist, men en kynisk og magtbegærlig techie
Herudover var der så også den stik modsatte eller ”omvendte historie”, nemlig at det var Bezos, som forsøgte at beskytte sig mod kritik og udøve lobbyvirksomhed på vegne af Amazon, der lige nu er i konflikt med myndighederne i New York om skattefordele og byggeplaner for tech-giganten.
Det skrev magasinet New Republic i en bidende artikel betitlet ”Jeff Bezos Is No Hero”.
I den skriver staff writer Alex Shephard, at der bør kastes langt mere lys over Amazons lyssky opførsel, der ikke kun inkluderer elendig betaling af sine medarbejdere, ringe arbejdsforhold og indtil for nyligt manglende skattebetaling (som dog er kommet på plads nu), men også slet skjulte trusler mod myndighederne om at trække investeringer og jobs ud af stater og byer, med mindre lovgiverne undlader at øge skattekravet mod netgiganten.
’De store tech-virksomheders arrogance står for fald, og det har de fortjent’, konkluderer Shephard, der heller ikke giver meget for Bezos’ filantropiske redning af Washington Post, der skrantede alvorligt og var midt i betydelige nedskæringer og fyringsrunder, da avisen blev købt af Bezos for 250 millioner dollar tilbage i august 2013.
Bezos har genrejst avisen med massive investeringer, og avisen bugner af journalister, ikke bare i USA. Den kan i dag fremvise en af de bedste udlandsdækninger i verden med korrespondenter over hele kloden – i USA kun matchet af New York Times på avissiden og CNN på tv-siden – og Bezos hyldes regelmæssigt for sin indsats i amerikanske journalistkredse.
Men Shephard mener ikke, at Bezos er blevet klodens rigeste menneske, fordi han har ”forpligtet sig til at gøre en indsats for civilsamfundet”. Tværtimod har ”Amazon ofte modvirket, hvad der er i den brede offentligheds interesse”:
”Bezos is a cunning and ruthless man, and there’s every reason to believe he bought the Post for strategic, not civic reasons: to wield greater power and influence in Washington, where Amazon’s lobbying spending has skyrocketed in the years that Bezos has owned the paper.”
Hvad angår blogposten i Medium, var den ikke modig, men derimod beregnende. Det var langt det smarteste at offentliggøre alt, anfører Shephard. En imødekommelse af kravet fra AMI om, at Bezos skulle trække sin påstand tilbage om, at AMIs dækning af ham var politisk motiveret, ville nemlig have medført et endegyldigt tab af legitimitet og dermed loyalitet fra staben på The Post.
Ergo, var et modangreb langt det mest fordelagtige, konkluderer journalisten, der også vurderer, at Bezos var 100 % klar over, at hans modtræk i Medium ville resultere i stort set unisone klapsalver fra den fjerde statsmagts repræsentanter.
Det kan der være noget om.
It’s entertainment, stupid
Men uanset, hvem der er mest beregnende – AMI eller Bezos – og uanset trakasserierne med præsidenten, så var der i hvert fald en vinder af hele balladen: De satiriske late night shows, som havde en fest med konspirationer og især dickpics, som man normalt ikke rigtig kan tale om på tv i USA, men som nu pludselig var fair game, fordi Bezos selv som offer havde markedsført den slibrige trussel.
Klip fra lørdagens afsnit af Saturday Night Live.
Klip fra mandagens afsnit af The Late Show with Steven Colbert.
Et sidste tvist i den celebre affære er, at Bezos tilsyneladende ikke er den eneste, der er blevet forsøgt truet af AMI. På Twitter skriver den kendte undersøgende journalist ved The New Yorker Ronan Farrow (manden bag #MeToo-afsløringerne af Harvey Weinstein, som også har været med til at afsløre forholdet mellem Trump og AMI), at både Farrow selv og en anden journalist er blevet kontaktet af AMI:
I and at least one other prominent journalist involved in breaking stories about the National Enquirer’s arrangement with Trump fielded similar “stop digging or we’ll ruin you” blackmail efforts from AMI. (I did not engage as I don’t cut deals with subjects of ongoing reporting.) https://t.co/kHQdWIkVjV
— Ronan Farrow (@RonanFarrow) 8. februar 2019
Elkan Abramowitz, som er advokat for AMI, benægtede i weekenden al tale om afpresning. Offentligheden har en legitim interesse i Bezos, fordi han både ejer en af USA’s største og mest magtfulde tech-virksomheder, Amazon, og sidder tungt på meningsdannelsen i hovedstaden, hedder det.
"It absolutely is not extortion and not blackmail”, sagde Abramowitz til tv-programmet ABC on Sunday, og fortsatte: “What happened was the story was given to the National Enquirer by a reliable source that had been given information to the National Enquirer for seven years prior to the story. It was a source that was well known to both Mr. Bezos and Miss Sanchez."
Du kan se hele interviewet her:
