Nyt medie vil frelse journalistikken

Det længe ventede nyhedssite Semafor blev i sidste uge lanceret af et team af prominente journalister, der producerer en blanding af scoops, analyser og nyhedsbreve, med en unik måde at præsentere deres historier på.

Siden stifterne Justin Smith, tidligere administrerende direktør for Bloomberg Media, og Ben Smith, tidligere New York Times-klummeskribent og chefredaktør for BuzzFeed News, havde opsagt deres stillinger omkring årsskiftet, havde de annonceret, at de ville skabe et nyt globalt medie, der ville skille sig ud fra de ældre medieelefanter i arenaen.

Justin Smith.

Mediet, der skulle udmærke sig med et globalt fokus og være et brand, der ”lytter meget omhyggeligt,” skulle være besat af at adressere eller løse nogle af forbrugernes frustrationer omkring polarisering, bias og alle de dårlige effekter, som sociale medier – ifølge Semafor – har på nyhedernes økosystem.

Og der blev inden lanceringen ikke lagt fingre imellem, og visionerne blev malet helt op under loftsbrædderne.

”Jeg var opmærksom på, at Semafor var på vej, da jeg mødte Justin Smith til et arrangement sidste år,” fortæller den danske medieanalytiker og chefredaktør fra medietrends.dk Jan Birkemose. ”Han fortalte, at han havde sagt sit job op for at grundlægge et nyt medie, der ifølge ham skulle redde medieverdenen. Så var det, jeg tænkte: ”Okay, det skal jeg holde øje med””.

Tillidskløften, der vokser

Og der er nok at tage fat på for Semafor. Amerikanernes tillid til nyhedsmedierne er i dag tæt på rekordlav, og den har været dalende i næsten to årtier. Gallups seneste målinger dokumenterer denne mistillid.

I en indledende note til læserne citerer Ben Smith netop tallene fra Gallup, hvor kun 34 procent af de adspurgte mener, at medierne vil rapportere nyhederne "fuldt, præcist og retfærdigt" – kun to point højere end Gallups laveste registrering nogensinde i 2016.

Troen på medierne er skarpt delt langs partipolitiske linjer, med 70 procent af demokraterne, 14 procent af republikanerne og 27 procent af uafhængige, hvilke udtrykker en stor eller rimelig mængde tillid.

Men det skal være fortid nu, hvis det står til Semafors grundlæggere. Tillidsunderskuddet mellem offentligheden og pressen skal fjernes med Semafors journalistik, og det skulle begynde tirsdag i sidste uge.

truly no offense to either group but the semafor front page looks like the instagram intermediate photoshop flyers local DJs make for the events they have at their own house pic.twitter.com/4d4xhOc321
— mia sato 佐藤みあ (@MiaRSato) October 18, 2022

90’erne kalder på Semafor

På en fesen gul baggrund med meget få billeder og en masse små ure, der angiver klokken i blandt andet Washington D.C., Beijing, Dubai og Lagos, myldrer det med overskrifter fra Sydamerika til Østasien. Semafor ville næppe vinde en pris i skandinavisk design eller avancerede multimedia-kompetencer.

”Jeg blev noget overrasket, da jeg så Semafor, og nok også en smule skuffet,” indrømmer Jan Birkemose, der ellers havde set frem til det nye medies fødsel.

Jan Birkemose.

”Når jeg ser sitet, får jeg en retrooplevelse fra 1990’erne. Det ligner en gammel avisforside, der er puttet ind i en skærm. Jeg vil ikke fuldstændig rynke på næsen af det, men min umiddelbare tanke er, at det ligner noget fra internettets alleryngste barndom,” siger medieanalytikeren, der til gengæld godt kan lide, at Semafors nyhedsbrev starter med et verdenskort og ti prikker:

”Det signalerer, at det her er de ti historier, vi har, som er fordelt over hele kloden. Det er en forfriskende og ny måde at lave en indholdsfortegnelse på.”

Supervåbenet Semaform

Semafor, der er det samme ord på 35 forskellige sprog og betyder "bæreren af et signal," har et hemmeligt våben, som grundlæggerne har udtænkt, og som de har valgt at kalde for Semaform. Semaform er trylledrikken, der skal forandre nyhedsjournalistikken, så tilliden hos læserne, seerne og lytterne igen vender tilbage.

I den vestlige verden bliver de fleste nyheder skåret til efter nyhedstrekanten. Det vigtigste i en nyhedshistorie skal placeres først, for at man kan skære artiklen til fra bunden, hvis den skal afkortes. Modellen er altdominerende, men den ønsker Semafor nu at dekonstruere.

På mange måder er det en udvikling af den amerikanske digitale nyhedstjeneste Axios' destillation af nyheder til punktopstillinger og af "Bloomberg Way" – en stilguide, der fokuserer på klarhed.

I den unikke artikelstruktur Semaform er en nyhedshistorie opdelt i forskellige komponenter, der begynder med de faktiske nyheder (ligesom i nyhedstrekanten), efterfulgt af reporterens synspunkt, en uenig opfattelse, derefter et alternativt synspunkt, ofte med internationalt perspektiv, og dernæst et perspektiverende kig på, hvad der er det næste, som vil ske.

Her er det mest opsigtsvækkende komponent to: journalistens synspunkt. I dag skrives nyhedshistorier i tredje person, og journalisten gør alt for at skrive sig selv ”ud af artiklen”, og idealet er objektivitet.

"Vi tænker på en måde meget over, hvad forbrugerne reagerer på, hvad vil de have, hvad der generer folk ved denne sorte boks som en nyhedsartikel," sagde Ben Smith. "Vi forsøger at strippe det ned til dets elementer og gøre det på en gennemsigtig måde. Det er i bund og grund en stor indsats for os.”Så nyhedshistorierne giver journalister mulighed for at skrive sig selv ind i et specifikt afsnit, mens de også nogle gange inkluderer afsnit om, hvorfor deres egen holdning kan være forkert. Det er også hensigten, at nyhedshistorierne helst skal omfatte et afsnit, der giver et makroglobalt perspektiv for at begrænse lokal bias.

Er journalistikken nu reddet?

Semafor starter som en gratis, annoncestøttet publikation, hvor en fjerdedel af omsætningen kommer fra begivenhedsbranchen, men virksomheden planlægger at introducere en betalingsmur senere. Selvom de dystre markedsøkonomiske udsigter i dag forårsager en vis usikkerhed om Semafors vej frem, tiltrak forretningen 25 millioner dollars i finansiering inden lanceringen.

Men hvis stifterne havde håbet, at lanceringen ville blive mødt med klapsalver, er de nok blevet skuffet.

Den New York City-baserede blog Gawker, der promoverer sig selv som "kilden til daglige Manhattan-medienyheder og -sladder," er ironisk kritisk over for Semafor og mener, at det nye medie med den nye artikelopbygning, Semaform, forvirrer mere end at skabe overblik.

Det britiske mediefagblad The Fix forholder sig tvivlende over for selve forretningsideen bag Semafor, især i forhold til at nå de erklærede 200 millioner universitetsuddannede engelsktalende læsere, som er målgruppen, ifølge stifterne.

Amerikanske Defector, der er en abonnementsbaseret sportsblog, der også skriver om journalistik, kan dybest set ikke tage hele Semafor-projektet alvorligt, da de mener, at Semafor selv er det problem, mediet har sat sig i verden for at løse. Ifølge Defector er hele ideen med at sige, at nu vil man løse de store udfordringer med, at troværdigheden falder hos nyhedsmedierne, og der er opstået polarisering af læserne, en kliché.

Techdirt, der rapporterer om teknologiens juridiske udfordringer og relaterede forretningsmæssige og økonomiske politiske spørgsmål i forbindelse med den digitale revolution, er enig med store dele af Defectors kritik. Der er intet nyt under solen i det, Semafor lancerer, ligesom de – i lighed med The Fix – stiller spørgsmål ved forretningsmodellen hos Semafor, der bliver lanceret i et amerikansk medielandskab, der for længst er gået i stykker.

Fra den helt seriøse side forholder Columbia Journalism Review sig kritisk til Semafor, og især Semaform, og er lettere forvirret over, hvem målgruppen på de 200 millioner universitetsuddannede egentlig er. Columbia Journalism Review deler også Defectors kritik af, at Semaform tildeler sig rollen som løser af alle verdens journalistiske problemer – problemer, de i øvrigt ikke er 100 procent enige i, er problemer, der eksisterer.

På vej i den rigtige retning

Og netop den næsten messianske proklamation af journalistikkens undergang, der nu bliver ledsaget af en ny frelserskikkelse i form af Semafor, har tydeligvis vakt anstød, men derfor kan Semafor godt have fat i noget alligevel, mener Jan Birkemose.

”Et medie som Semafor kan ikke redde hele medieverdenen, der skal meget mere til, og overordnet set synes, jeg, at det er for skematisk i sin form, men det er et godt indspark til den nødvendige debat om mediers troværdighed, som jeg mener, vi har brug for,” siger Jan Birkemose, der mener, at mediet ”måske er studentikost, firkantet og skematisk i forhold til den måde, historierne er bygget op på.”

Men han peger på, at Semafor prikker på nogle ømme punkter i ”journalistikken” og er med til at skabe opmærksomhed omkring spørgsmål om transparens og bias og på den måde adresserer to af de to store problemer i nutidens journalistik:

”Det er to forhold, som er med til at ødelægge troværdigheden til medierne. Der mener jeg, at Semafor med deres meget radikale tilgang til nyhedsformen kan være med til at sætte en udvikling i gang, som gør, at alle medier og journalister begynder at tænke lidt mere bevidst over den rolle, de spiller, og over de holdninger, som de selv har, som kan skabe en bias.”

På den måde, mener Jan Birkemose, kan det være, at Semafor sætter nogle nye standarder. ”Og så er vi efter min mening på vej i den rigtige retning. Med denne nye form leverer Semafor en varedeklaration på journalistikken, og det synes jeg, er fint.”

Læs mere:

Semaform and function - Columbia Journalism Review