Hvordan i alverden kunne en historie fra Finansforbundet om bankrøverier i løbet af et døgn ende hos Associated Press, The Guardian og Time foruden en masse andre internationale og danske medier? Og kan den slags overhovedet sættes på formel? Nej, selvfølgelig ikke, skriver Rasmus Breum Mariegaard fra Finansforbundet her. Han giver dog også seks gode råd til, hvordan man kan forbedre sine chancer.
 

Kilde: https://themalaysianreserve.com/

Jeg har masser af fejlslagne forsøg på at pitche historier til alle mulige typer af medier bag mig. En perlerække af uforløste pressehistorier for DR, PrimeTime, en interesseorganisation og senest også fra Finansforbundet, en fagforening for 55.000 ansatte i den finansielle sektor. Det er blevet til en stor buket af ”nej tak” og ubesvarede telefonopkald samt mails fra landets journalister gennem årene.

 

Jeg hævder med andre ord ikke, at jeg har formlen for, hvordan man får en historie i medierne. Det er dog lykkedes med jævne mellemrum. Og i sidste uge lykkedes det som nævnt temmelig godt for os i Finansforbundet. Her i artiklen vil jeg med gode kollegers hjælp prøve at forklare hvorfor, og hvordan andre kan forsøge sig. Et godt afsæt er en passage i bestselleren Thinking Fast and Slow, hvor forfatteren, Daniel Kahneman, definerer succes som ”talent x held”. Meget succes defineres som ”talent x meget held”. Det billede passer nemlig godt på mine erfaringer med PR, som virker. Og særligt historien om, at der i 2022 ikke var et eneste bankrøveri i Danmark. Her følger seks råd til et godt PR-pitch, der måske kan sikre dig og din organisation omtale i landsdækkende medier. 
 

Kilde: https://edition.cnn.com/business

 

1. Overvej, om historien er bagt færdig
Min kollega Freja Thorbech har skrevet historien, som handler om, at der i 2022 for første gang ikke var et eneste bankrøveri. Tendensen har været faldende gennem flere år. Hen over efteråret fulgte Freja tæt med på tal, som interesseorganisationen Finans Danmark venligt stillede til rådighed for os. Vi var fristede af at fyre historien af allerede i november eller december, fordi det så ud til at holde hjem. Freja og indholdsredaktør Mette Lauth vurderede dog, at det ville stå stærkere, hvis historien var bagt helt færdig, og vi fik hele året med. 
 
2. Tænk over timingen
Ved at gemme historien til publicering 3. januar var budskabet klarere og ramte samtidig et oplagt tidspunkt for de tilbageblik, der generelt er mange af. At budskabet var positivt, tror vi også, har bidraget til den gode modtagelse i medierne. Oven på et år med krig, inflation samt en udsigt til en lang, våd januar har ”0 bankrøverier” været en meget appetitlig historie. 
 
3. Sørg for relevante data og citater
Historien var udformet som en nyhedsartikel og udkom først i vores eget Nyhedsbrevet Finans. Derfor rummede artiklen allerede relevante data og citater fra vores talsperson, næstformand Steen Lund Olsen. Det har gjort det nemmere for andre medier at tage artiklen videre. 
 
4. Gør pitchet kort, relevant og ærligt 
Det er heldigvis ikke usædvanligt, at nichemedier inden for det finansielle område bringer vores nyheder som citathistorier. Men her troede vi ekstra meget på historien, så vi kontaktede Ritzaus nyhedsredaktion med en kort og præcis mail på i alt 66 ord.

 

Kilde:https: www.thetimes.co.uk/
 
Det er selvfølgelig også nyttigt at henvende sig til en journalist, der før har skrevet om det emne, man henvender sig om. Det stiller naturligvis krav om, at man kender sit stof, for det er ikke sjovt at sælge en ikke-historie ind. Og det gavner næppe ens chancer for at blive taget seriøst en anden gang. Lad derfor være med at oversælge – og lad være med at indsælge ikke-historier (og jo, det sker hele tiden. Jeg har selv gjort det).

 
5. Historien skal være god OG forretningsrelevant
Jeg havde engang til opgave at sælge historier om medicin mod indvoldsorm hos katte ind. Det var virkelig svært. Historien var i den grad forretningsrelevant for vores kunde, men den var inderligt uinteressant for dem, jeg henvendte mig til. 
 
Omvendt kan man også finde masser af daglige eksempler på PR-historier i pressen, der er gode, men ikke forretningsunderstøttende. At de ikke hjælper virksomheden eller kunden bag historien tættere på forretningsmålene. Derfor skal man overveje, hvor meget krudt man vil bruge på uinteressante person- eller omsætningshistorier. Det sjove er selvfølgelig, hvis man kan få enderne til at mødes ved at få forklaret en journalist om, at noget er relevant og nyt for hendes eller hans læsere. 
 
For Finansforbundet levede historien om 0 bankrøverier i 2022 klart op til begge dele. Bankrøverier er ekstremt alvorlige for dem, der er så uheldige at blive udsat for dem. Flere ender med langvarige PTSD-forløb, så der er absolut ikke noget Bjørnebande-hyggeligt over bankrøverier. Derfor var der al mulig grund til at kippe med flaget og skrive historien, da 0’et var en realitet.

 

Kilde: TIme.com

6. Okay, ærligt, hvordan går en historie så internationalt?
At vores historie gik fra nationalt til internationalt niveau, havde vi intet med at gøre. Det var tæt på rent held. Men når det skete, tror vi, det hænger sammen med flere ting. For det første tror vi, at man i f.eks. Vietnam, Polen og USA, hvor historien blev bragt, har tænkt, at det var helt utroligt, at man som samfund kan nå til 0 bankrøverier. En form for fjern utopi i de lande, der er mindre digitaliserede og måske mere tyngede af kriminalitet, end vi er i Danmark. 
 
For det andet har den meget brede udbredelse, som historien fik i Danmark, gjort det let for først Associated Press, AFP samt en dansk journalist hos Bloomberg, at opdage og viderebringe historien. Dette held kunne vi selvfølgelig have opsøgt ved at kontakte dem direkte. Herefter har masser af internationale medier viderebragt deres historier – og flere har valgt at lave egne vinkler og ringet til os og Finans Danmark, hvilket har kastet flere historier af sig hos CNN m.fl.
 
Så: Talent x held-formlen passer meget godt her, tror jeg.

Kilde: Bloomberg.com