Satirikerens nye klæder

Specialet “Satirikernes nye klæder” fra Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS undersøger nyhedssatiren i Danmark og den rolle, genren spiller som aktør i vores demokrati. Specialet tager sit afsæt i den tillidskrise, der synes at dominere den politiske nyhedskultur i Danmark, hvor politikere og journalisters troværdighed ligger på linje med brugtvognsforhandlere.
Foto: Screenshot fra specialets forside.
Foto: Screenshot fra specialets forside.
Nyhedssatiren, med Kirsten Birgit, Jonatan Spang og RokokoPosten i spidsen, er tilsyneladende blevet en slags femte statsmagt, der med hårdtslående jokes er i stand til at hænge politikere og journalister til tørre med en tiltrængt udstilling af deres magtfuldkommenhed.
 
Med en stadig større popularitet i det danske nyhedsbillede lader kuren mod tillidskrisens udbredelse tilsyneladende til at være fundet. Men kan det virkelig passe, at et godt grin kan kurere en gennemgribende mistillid i den politiske nyhedskultur? Eller er der tale om placebo?

Specialet skildrer først, hvordan satirikerne udstiller de særlige forhold der synes at karakterisere den politiske nyhedskultur i dag. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i de tre satireformater Tæt på Sandheden, Den Korte Radioavis og RokokoPosten.
 
Dertil kommer specialet omkring, hvordan satiren i sig selv spiller en særlig rolle i denne kultur som en slags femte statsmagt, der holder især de politiske journalister i ørene. Begge pointer understøttes ved hjælp af Erving Goffmans makrosociologiske teori om socialitet, der forklarer sig med en række teatermetaforer.

Specialets første del skildrer på den måde, hvordan satirikerne udstiller den politiske nyhedskultur som et slags reality-show, hvor selvhøjtidelige politikere og journalister indgår i uhellige alliancer, manipulerer og iscenesætter sensationer.

I specialets anden undersøges det, hvordan nyhedssatiren i sig selv påvirker mistilliden i den politiske nyhedskultur. Det er med hjælp fra Slavoj Žižek kulturkritiske psykoanalyse, at specialet formår at undersøge dette og konkludere, at satirens magt er paradoksal.
 
For satiren kan både ses som midlet, der kan kurere befolkningens mistillid til den politiske nyhedskultur, men med sin evne til at forføre og underholde sin humoristiske magtkritik risikerer satiren også at passivisere sine seere og på den måde i sidste ende medvirke til at forstærke den demokratiske tillidskrise. Specialet efterlader derfor sin læser med en tankevækkende opfordring til at stille sig kritisk overfor den magtkritik, satirikerne ellers på fornem vis formår at formidle til et stadigt voksende publikum.
 
Magtkritik er essentielt i et sundt demokrati, men specialet påpeger vigtigheden af, at tage selv den magtkritik, der er pakket ind i en sjov forklædning, seriøst. Lader vi os forføre blindt af illussionen om, at satirikernes hårdtslående magtkritiske jokes kan redde os fra den magtfuldkommenhed, som forårsager vores mistilliden til politikere og journalister, risikerer vi at ende som dem, der er mest
til grin. Som kejsere uden en trævl på kroppen.
 
Specialet er skrevet af Caroline Boas, Stine Bagger Vium og Vibeke Finnemann Scheel ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
på Copenhagen Business School, og er blevet bedømt til karakteren 12.
 
Du kan læse hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job