Sans Ansvarligheden – Sensorisk Brandings potentiale til at skabe autentisk CSR kommunikation
Sans Ansvarligheden – Sensorisk Brandings potentiale til at skabe autentisk CSR-kommunikation

Foto: Speciale

Skrevet af

Anna Mørk

1 artikler

0 indlæg

Specialet er et casestudie, der søger at undersøge, hvordan organisationer kan kommunikere Corporate Social Responsibility til moderne forbrugere gennem sensorisk branding. Dette bliver undersøgt via et design i form af en on-site sensorisk installation med efterfølgende afprøvning og receptionsanalyse. Installationen bliver skabt hos og på vegne af det københavnske kafferisteri Coffee Collective.
Der anvendes teoretiske perspektiver fra akademiske discipliner såsom branding, oplevelser, CSR-kommunikation og autenticitet samt en kvalitativ tilgang til dataindsamling gennem interviews, stedsanalyse og observationer.
 
Den todelte analyse består af en teoretisk gennemgang af den strategiske brug af sanserne i installationen efterfulgt af kvalitative interviews med kaffebarens gæster centreret omkring deres forståelse af installationens budskab, niveau af autenticitet samt deres perspektiver på sensorisk brandings hører til på trendy kaffebarer. Undersøgelsen viser overvejende positive reaktioner over for designet og den opfattede autenticitet.
 
Undersøgelsen konkluderer, at særligt visuel og auditiv stimuli virker effektfuldt som sanselige triggers i den givne kontekst, og at den multisensoriske oplevelse succesfuldt kommunikerede Coffee Collectives CSR-initiativer inden for social ansvarlighed. Yderligere fremhæver specialet vigtigheden i at stimulere alle fem sanser på en sådan måde, at de understøtter den overordnede brandidentitet og skaber en hensigtsmæssig oplevelse af brandets identitet, hvilket yderligere resulterer i brand-merværdi. Dette præsenterer et dilemma mellem skabelsen af designs, der passer æstetisk ind i et givent brand og samtidig formår at fange gæsters opmærksomhed.
 
Slutteligt, baseret på gæsternes observerede adfærd ift. deres smartphones, understreges vigtigheden af en forudgående analyse af et givent retail/service landskab og dens tilhørende kultur for at sikre effektfuld sensorisk branding.
 
Specialet er skrevet af Mathias Schønning Voss, Anna Mørk Christensen, Chili Vih Peltier og Clara Skov Mølgaard ved Kommunikation ved Roskilde Universitet og blev bedømt til karakteren 10. 
 
Læs hele specialet her

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

BRANDINGRÅDGIVER OG PROJEKTLEDER

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.