En Oscar til Brøndby for bedste dobbeltrolle

De færreste havde hørt om Jan Bech Andersen før i går. Nu ved alle, at han faktisk er to personer. Den ene dag er han den selfmade rigmand, der som noget helt naturligt skyder 100 millioner kroner ind i Brøndby med marketingguruen Morten Albæk på slæb. Den næste dag sidder han bag skærmen på sin søns computer og tilsviner cheftræner Thomas Frank til på Brøndbys fansite SSO ved hjælp af sønnen Oscars profil.
Bestyrelsesformand for Brøndby IF Jan Bech Andersen havde en dobbeltidentitet. Polfoto/Jens Dresling.
Bestyrelsesformand for Brøndby IF Jan Bech Andersen havde en dobbeltidentitet. Polfoto/Jens Dresling.
af Joachim Sperling
Jan Bech Andersens bizarre adfærd på nettet har stået på i flere år og har udløst den største skandale i dansk fodbold nogensinde. Nu er Brøndby IF et vaskeægte galehus - fuldstændig som Atlético Madrid i gamle dage, hvor præsidenten Jesús Gil også formåede at kompromittere sig selv på grotesk vis overfor fans, sponsorer og modstanderhold gennem en længere årrække.
 
Screenshot fra Brøndbys site, hvor Jan Bech Andersen i går gik ud med en undskyldning.

Der er efterhånden mange penge i fodbold, men det er følelser, der styrer forretningen, og risikoen for, at det går galt, bliver væsentligt større, når en enkeltperson skal bære hele ansvaret - som i tilfældet med Jan Bech Andersen. Da det i sin tid begyndte at skride for FC Københavns formand Flemming Østergaard, stod andre klar i kulissen til at tage over, og derfor kunne man i nogenlunde ro og orden lempe ham ud af bagdøren.
 
Det kan man ikke med Jan Bech Andersen, for problemet er, at Brøndby snart mangler 80 mio. kr. i kassen, og dem er der på nuværende tidspunkt kun ham selv til at betale.
 
Men hvordan kan en bestyrelse, der bl.a. består af tidligere Nordea-direktør Thorleif Krarup, tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen, tidligere Toms-direktør Jesper Møller og tidligere kommunikationschef i Vestas Morten Albæk lægge navn til sådan et cirkus? Måske fordi de alle netop er tidligere. Og måske fordi formanden selv skal indse, at han fremover med sin blotte person vil spærre for alle fremtidige samarbejdsrelationer med sponsorer og andre aktionærer.
 
Jan Bech Andersen sammen med tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen og tidligere kommunikationschef i Vestas Morten Albæk, begge bestyrelsesmedlemmer i Brøndby IF.
 
Følelsesmæssig labil formand
Kunne man have sagt sig selv på forhånd, at Jan Bech Andersen er følelsesmæssigt labil og dermed uegnet som formand for en af landets største fodboldklubber? Måske. Et stort interview i Berlingske løfter lidt af sløret. Vi er tilbage i 2014, hvor Jan Bech Andersen over for Birgitte Erhardtsen blotlægger sin dialog med Thomas Frank:
 
»Thomas skal ofte direkte på TV, så han skal ikke have en eller anden åndssvag SMS fra en frustreret formand. Han skal fokusere på sit job og have fred til at analysere kampen. Før SMSede jeg ham helt instinktivt. Jeg kunne godt sende ham en besked om, at det og det er kraftedeme sindssygt – eller det og det er ikke holdbart«.
 
Eller hvad med denne her:
 
»Lige når kampen er færdig, er jeg enten sindssygt glad eller sindssygt frustreret, og så er det jo, at følelserne kan løbe af med én. Men når tingene lige har bundfældet sig, får man nok sagt tingene mere afdæmpet. Når det ikke går godt, sidder man jo derhjemme fuldstændig indebrændt foran TVet. Kampen mod Randers FC, som vi tabte på et næsten udsolgt stadion, var den ultimative nedtur. Som et bryllup, hvor bruden glemmer at komme. Efter sådan en oplevelse er jeg nødt til at udfordre spillerne – hvor stærke er de mentalt. Kan de klare presset?«
 
Ikke engang som sportsdirektør kommunikerer man med spillerne direkte om deres præstationer efter en kamp. Det er helt klart trænerens - og kun trænerens opgave at give spillerne feedback efter kampe. Det er fint, at Jan Bech Andersen hudløst ærligt fortæller, hvordan han agerer, men hvis en formand det ene øjeblik skal være den store strateg i bestyrelseslokalet, og det næste øjeblik kortslutter alle kommandoveje, kan klubben ikke fungere.
 
Just afgåede direktør i Brøndby IF, Søren Vadmand.
 
Og det har den så heller ikke gjort de sidste mange år. I samme moment har klubben fyret sin 9. direktør på ni år og rykket økonomidirektøren og sportschefen Troels Bech op i direktionen. Hvem der så skal tage sig af det kommercielle, som udgør et væsentligt ben i den fremtidige indtjening for klubben, står hen i det uvisse.
 
Måske signalerer klubben med disse ændringer, at man fremover ikke har nogen forventninger om at kunne tjene penge på andet end spillersalg. Det er en hovedløs beslutning for en klub som Brøndby, der har et enormt kommercielt potentiale.
 
Ikke alle fans tager afstand 
Selvom det set udefra er bizart hvad Jan Bech Andersen har gjort, skal man ikke tage fejl af, at en del Brøndbyfans synes det er fantastisk, at bestyrelsesformanden, der normalt er højt hævet over alt og alle, tager sig tid til at skrive på et debatforum. Dermed bragte han sig i øjenhøjde med kunderne  - i modsætning til eksempelvis Nykredits Michael Rasmussen, der forlod tasterne efter to timer, da kommunikationsafdelingen havde tvunget ham til at debattere på Facebook.
 
En ting er dog Brøndbys fans - noget helt andet er omverdenen, og den tillader naturligvis ikke en formand at opføre sig som et barn. Det vidste klubbens grand old man Per Bjerregaard udmærket, da Jesper "Kasi" Nielsen i 2008 fra en position som storsponsor forsøgte at blive hans afløser. Det stoppede Per Bjerregaard, og det var godt set af den gamle mand.
 
Brøndby IF's tidligere bestyrelses Per Bjerregaard. Polfoto/Katinka Hustad.
 
Men da Jan Bech Andersen kom ind i klubben i 2013, var der ikke længere nogen Per Bjerregaard. Til gengæld var der en tom pengekasse, fordi Brøndbys ambitioner længe har oversteget evnerne på fodboldbanen. Dermed var vejen banet for Jan Bech Andersen, som åbenbart ikke kunne sige nej til jobbet som formand, selvom han måske burde have vidst, at det ikke var noget for ham. Nu er problemet, at der skal komme en ny mæcen med en mindst lige så stor pengekasse som Jan Bech Andersen, hvis klubben skal overleve i sin nuværende form. 
 
Reduceret til dødvægt
Der er absolut ingen vindere i denne sag, men hvis man alligevel skal pege på én, må det være den tidligere cheftræner Thomas Frank, der tog sit gode tøj og gik, da det stod klart at Jan Bech Andersens opførsel ikke var en ond drøm. Han er den måske mest sympatiske og karismatiske træner, vi endnu har set i Superligaen, og har hele vejen igennem kommunikeret åbent og ærligt om sig selv og sit hold.

Hans problem har været, at de tre spillere, som Brøndby med Jan Bech Andersens velsignelse har brugt mere end halvdelen af deres lønbudget på - Daniel Agger, Johan Elmander og Thomas Kahlenberg, i lange perioder enten har været skadet eller ude af form. Men ud over deres fantastiske fodboldkompetencer blev de netop hentet, fordi de var klubkoryfæer og kunne bruges til at genskabe historien om Brøndby.
 
Nu er de reduceret til dødvægt, og dermed er Brøndby i bedste fald et midterhold. Det kunne selv ikke Thomas Frank lave om på, men den frustrerede formand kunne ikke dy sig for at skyde skylden på cheftræneren, selvom pilen i endnu højere grad pegede på ham selv.
 
Trofaste læsere her på Kforum vil i øvrigt kende Brøndbys kommunikationschef. Det er nemlig ingen ringere end Christian J. Schultz, der i disse dage gennemlever k-chefens sande mareridt. Uanset hvad han gør, vil det nemlig ikke rigtig virke, så længe Jan Bech Andersen sidder i formandsstolen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også