Sagen om pigekoret
Kor-krisekommunikation lige efter bogen

DR-generaldirektør Maria Rørbye Rønn er kommunikativt kommet godt igen i sagen om pigekoret efter en lidt sløv start. Foto: Scanpix

Skrevet af
Maria Rørbye Rønn har efter en nølende start taget de rigtige kommunikationsstrategiske beslutninger i håndteringen af sagen om pigekoret, vurderer selvstændig rådgiver Martin Vith Ankerstjerne: ”Ved at påtage sig ansvaret skal DR betale en erstatning, som er langt mindre end de omkostninger, der havde ramt mediekoncernen, hvis de havde forsøgt at fedtspille sig gennem krisen.”
Da Maria Rørbye Rønn blev ansat som generaldirektør for DR, udtalte daværende bestyrelsesmedlem Ole Hyltoft, at hun ikke var et ”kulturelt fyrtårn”. Og selvom juristen med en fortid som embedsmand fik mange rosende ord med på vejen, var det ikke hendes evner inden for kommunikation, der blev fremhævet. Tværtimod. I et portræt i DJØF-bladet et år efter sin tiltrædelse fik hun skudsmålet: ”Hun har heller ikke fyldt sit sprog med skarpe one-liners, der som en spids cowboystøvlesnude kan spidde en situation eller kollega efter behov.”
 
Alt frem til nu har altså tydet på en dygtig, strømlinet generaldirektør med styr på strategi og organisation, men ikke et stort talent for kommunikation. Måske skyldes det, at hun ikke rigtigt er blevet testet på sine kommunikative evner før nu. Eller før den 6. september sidste år, hvor Sofie Linde som vært for Zulu Comedy Galla vælger at fortælle om sin personlige oplevelse med grænseoverskridende seksuel adfærd til en julefrokost på DR 12 år forinden.
 

En sløv start

 
Det var startskuddet til en bølge, hvor skeletterne væltede ud af skabene på DR. Tidligere praktikanter klagede over krænkende oplevelser på DR. Og så blev P1-vært Mads Aagaard Danielsen fyret på baggrund af flere anklager om krænkelser.
 
Et langt stykke hen ad vejen gjorde og sagde DR det rigtige. Men det var lidt nølende. Eksempelvis gik der halvanden måned, før Rørbye Rønn gik i medierne med et interview i Politiken om sagerne. Og de rigtige svar skulle trækkes ud af generaldirektøren. Hun bliver eksempelvis spurgt, om der var chefer, der var blevet fyret for krænkelsessager. Det afstedkom følgende svar: ”Jeg kan på grund af juraen ikke gå meget ind i konkrete sager.” Et spørgsmål senere, og Rørbye Rønn vender på en tallerken og erkender, at der er chefer, der er stoppet på DR på baggrund af krænkelsessager.
 

Sagen om pigekoret

 
I efteråret 2020 får DR en såkaldt andenhåndsberetning om krænkende adfærd over for et medlem af pigekoret. Den kan ikke bekræftes, da man ikke kan få fat i den berørte, men da der i foråret 2021 kommer en førstehåndsberetning om krækende adfærd, iværksætter DR en advokatundersøgelse. Advokatfirmaet Norrbom Vinding begynder sit arbejde med undersøgelsen den 5. maj.
 
Det viste sig at være en klog beslutning, at DR iværksatte advokatundersøgelsen så hurtigt. For det var startskuddet på en lang række beretninger om krænkelser i pigekoret. Sager, som strækker sig over en meget lang periode. I alt modtager advokatfirmaet 129 indberetninger om krænkende adfærd fra tidligere medlemmer af koret. Uden at gå i detaljer om krænkelserne er det uden tvivl den mest alvorlige sag af alle krænkelsessagerne på DR. Fordi det gik ud over børn og unge. Og fordi det er sket for så mange og over så lang tid. Derfor var det også helt afgørende, at DR – med generaldirektøren i spidsen – håndterede den korrekt.
 
Advokatundersøgelsen har været en kæmpe fordel for DR. Den har først og fremmest købt dem tid til forberedelse – og givet dem mulighed for at styre timingen. Og de har, med henvisning til advokatundersøgelsen, undgået at skulle forholde sig til enkeltsagerne i tide og utide. Man mærker virkelig, at DR har brugt tid på at forberede denne sag. De har læst op på lærebøgerne om krisekommunikation og fulgt dem slavisk.
 

Den perfekte undskyldning

 
DR har tidligt valgt at ville give en undskyldning. Med en undskyldning følger også et ansvar. Ikke mindst over for de krænkede piger. Og dermed følger der med stor sandsynlighed også en forpligtelse til at betale en erstatning. Mange fravælger undskyldningen som strategi i denne slags sager på grund af ansvaret og dermed risikoen for en stor regning. Min vurdering er, at DR ved at påtage sig ansvaret skal betale en erstatning, der er langt mindre end de omkostninger, der havde ramt mediekoncernen, hvis de havde forsøgt at fedtspille sig gennem krisen.
 
Når man har valgt at undskylde, skal det gøres helhjertet. Ifølge lærebogen, Johansen og Frandsen 2007, skal en undskyldning i en krisesag være sandfærdig, oprigtig, frivillig, betimelig, henvende sig til alle stakeholdere og gives i den rette kontekst. Det er præcis, hvad DR gjorde.
 
Undskyldningen var sandfærdig, oprigtig og frivillig, hvilket man kan mærke, hvis man hører P1 Morgens interview med generaldirektøren torsdag den 11. november. Det er helt tydeligt, at Rørbye Rønn er på pigernes side og med dyb medfølelse giver en undskyldning, der kommer fra hjertet. Det er selvfølgelig gjort nemmere af, at krænkelserne er sket før hendes tiltræden som generaldirektør. Det til trods er man ikke i tvivl.
 
Budskaberne er særdeles klart formuleret i et passende tempo med dyb medfølelse. Hun forsøger på ingen måde at tale sagen ned i betydning. Tværtimod mener hun, at vi nok kommer til at se flere tidligere kormedlemmer stå frem. Sagen nok er den mest alvorlige i DR’s historie. Hun fortæller i detaljer om, hvordan DR har svigtet på flere områder over for pigerne. Uanset om det er bevidst eller ej, er det smart at tale sagen op og forudse, at den ikke er slut. Hun vaccinerer dermed lidt DR mod kritik, hvis flere tidligere medlemmer af pigekoret skulle stå frem med nye eksempler på krænkelser.
 
Undskyldningen er også betimelig, eftersom det sker i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. Den gives i den rette kontekst, da man offentliggør rapporten i forbindelse med et møde, hvor tidligere medlemmer af pigekoret er inviteret ind i DR’s koncertsal for at få konklusionerne fra rapporten – og for at modtage undskyldningen fra generaldirektøren. Og man kommer ud til alle stakeholdere ved at gentage undskyldningen på flere medieplatforme den næste dag.
 

Handling bag ordene

 
En undskyldning kan – hvor helhjertet den end er fremført – sjældent stå alene. Man har som organisation brug for at vise sine stakeholdere, at man har forstået og lært af sine fejl. Derfor er det også afgørende, at man gennem handling viser, at man gør noget for at sikre, at fejlen ikke opstår igen. Også denne del har Rørbye Rønn & co. styr på.   
 
For det første har DR’s ledelse, efter at have læst rapporten, bedt deres advokat om at undersøge et muligt erstatningsansvar. Rørbye Rønn siger, at i det omfang, DR er forpligtet, skal der udbetales erstatning. Her kan man være lidt kritisk over for de lidt uldne udtalelser, men generaldirektøren kan næppe gå videre ud af dette spor af juridiske og økonomiske årsager.
 
For det andet har DR tilbudt de berørte piger og kvinder psykologhjælp og har inviteret dem til et nyt møde, hvor de skal give deres input til, hvordan DR kan gøre endnu mere for at sikre, at sådan en sag aldrig kan genopstå. Samtidig nævner hun DR’s adfærdskodeks som et værktøj til at sikre, at man undgår nye sager. Desuden vil hun intensivere dialogen med forældre og piger omkring koret.
 

Lidt malurt

 
Inden vi gør DR til de nye danmarksmestre i krisekommunikation, skal der hældes lidt malurt i bægeret. For det første er det ikke normalt, at man har så meget kontrol over processen i forbindelse med en krisesag. Faktisk er det absolut en undtagelse. Normalt er krisesager kendetegnet ved, at man stort set ingen indflydelse har på processen. Derfor har DR og Maria Rørbye Rønn et uforholdsmæssigt godt udgangspunkt.
 
Desuden er kommunikationen i høj grad gået gennem DR’s egne kanaler, hvilket antageligt gør mængden af kritiske og uventede spørgsmål noget mindre. Var interviewet sket med en kritisk journalist fra Politiken eller Information, er det ikke sikkert, at generaldirektøren havde performet med samme overbevisning.
 
Der skal dog ikke tages noget fra DR’s præstation. De kan jo ikke klandres for de kort, som de har fået på hånden. Men Rørbye Rønns flotte krisekommunikation skal naturligvis også ses i dette perspektiv.

Relaterede artikler

Pfizer vandt vaccinebrandkrigen - Kampen mod corona har været en brandblitzkrig i medicinalindustrien. Den globale vaccineudrulning har gjort os alle ti...

Giv din stemme

9 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Content & Social Media Manager

Se alle job Indryk job

Job

Presse- og kommunikationschef

Frist: 9. december

Digital rådgiver

Frist: 17. december

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.