Rådgiver: Brug bæredygtighed strategisk
En ny rapport stiller skarpt på, hvordan virksomheder som Mærsk, Ørsted og Carlsberg kommunikerer deres bæredygtighedsmål. Det handler om meget mere end at opstille mål og sætte flueben, mener bureaudirektør.
Kommunikatører misser en oplagt mulighed, hvis de ikke tager aktivt del i virksomhedens arbejde med bæredygtighed – også når det gælder den mere tørre del af den i form af rapportering.
Gjort rigtigt er det nemlig vejen til at styrke virksomhedens positionering og formål. Det mener Karina Holm Henriksen, adm. direktør for We Love People.
Og bæredygtighedsrapportering er et område, der kun står til at vokse.
Kravene til den stiger nemlig voldsomt med et nyt CSR-direktiv fra EU (CSRD), som indfases fra 2024.
Allerede nu er mange stakeholderes forventninger til virksomhedernes målsætninger for bæredygtighed og dokumentation for, hvordan det går med dem, tårnhøje.
Flere har fokus på mental sundhed
Den udvikling afspejler sig i bæredygtighedsrapporterne fra de største børsnoterede virksomheder, fortæller Karina Holm Henriksen.
For andet år i træk har We Love People udgivet sit ESG Barometer, der sammenligner C25-selskabernes rapportering om miljøpåvirkning, sociale forhold hos medarbejdere og i leverandørkæden samt god selskabsledelse.
Og det er tydeligt, at virksomhederne bruger ESG til langt mere end en tabel over nøgletal i deres seneste 2021-rapporter, konkluderer Karina Holm Henriksen.
”Vi ser en tendens til, at ESG i stigende grad tapper ind i en mere holistisk ansvarlighedsstrategi,” siger hun.
Sammenlignet med 2020 har flere virksomheder for eksempel fokus på mental sundhed. Det gælder blandt andet måling af medarbejdernes stressniveau og initiativer til at nedbringe det.
“Det er blevet en lille smule old school ikke at behandle den mentale sundhed på højde med den fysiske,” siger Ida Krabek, Senior Director og Head of Global Sustainability i Ørsted, i rapporten.
Skærper strategien
CO2-udledning og energiforbrug er dog fortsat de parametre, flest virksomheder rapporterer på. Det skyldes både, at de har et stort fokus fra omverdenen, og de er relativt nemme at måle med anerkendte standarder. I alt rapporterer C25-virksomhederne på 28 parametre for bæredygtighed (se herunder, hvordan rapporteringen er fordelt procentuelt, red.).
Klik på grafen for at se den i fuld størrelse:
Grafik: We Love People
Selvom det lyder som et omfattende arbejde, der ikke umiddelbart ligger hos en kommunikationsafdeling, er dens involvering i arbejdet med bæredygtighedsrapportering afgørende, mener Karina Holm Henriksen.
I bedste fald knytter den nemlig an til virksomhedens værdier og formål og er derfor af strategisk vigtig betydning.
”Rapportering kan give positive følgevirkninger, fordi direktion og bestyrelse skærper deres bevidsthed, i forhold til hvad virksomheden har af positive og negative påvirkninger på omverdenen,” siger hun og tilføjer:
”Ingen virksomheder kan sætte ind i alle områder på en gang, så rapportering giver også en afklaring af, hvor man sætter ind, og hvad rækkefølgen af ens initiativer skal være.”
Gennemsigtighed er nøglen
Den afvejning kræver kommunikation både internt og eksternt. Derudover kan virksomheder også med fordel løbende kommunikere om, hvordan arbejdet med bæredygtighed skrider frem. Også når det ikke går som håbet.
”Det vigtigste er, at man er gennemsigtig om, hvad man gør, og hvad man vil gøre ved det, hvis det ikke går som planlagt.”
Også når det gælder selve formidlingen i ESG-rapporten, mener We Love People, at kommunikation har en vigtig rolle:
”Og det er en god anledning til at få kommunikeret alle sine målsætninger, så både interne og eksterne interessenter ved, hvad man som virksomheder arbejder for og henimod.”
Uanset hvad man gør, er udfordringen så ikke at få nogen til at læse rapporterne?
”KPI’en for en bæredygtighedsrapport er ikke, at den får et bestemt antal læsere, men at det er de rigtige, der læser den. Derudover har den en autokommunikativ funktion, fordi virksomheden både internt og eksternt viser, at bæredygtighed er noget, man tager meget seriøst," siger Karina Holm Henriksen og tilføjer.
"Derudover har processen med arbejdet en opbyggelig funktion, fordi den betyder, at man som ledergruppe og dermed virksomhed står stærkere."
Selvom ESG-rapportering primært er skabt som et værktøj for investorer, smelter det sammen med virksomhedernes bredere bæredygtighedsrapportering.
”Derfor ser vi i C25-virksomhedernes rapporter, at målgrupperne både er eksisterende og kommende medarbejdere, kunder, konkurrenter og øvrige samarbejdspartnere,” siger Karina Holm Henriksen.
Fem hovedtendenser for C25-virksomhedernes ESG-rapportering:
1. Styrket samarbejde med leverandørerne. 96 pct. af virksomhederne beretter kvalitativt om igangværende arbejde med leverandørhåndtering. Kun 33 pct. rapporterer kvantitativt på emnet.
2. Klimaforpligtelsen vokser. 80 pct. af C25-virksomhederne har forpligtet sig til Science Based Targets initiative (SBTi). FN står blandt andet bag initiativet, der bredt anses som det mest ambitiøse, når det gælder CO2-reduktion.
2. Klimaforpligtelsen vokser. 80 pct. af C25-virksomhederne har forpligtet sig til Science Based Targets initiative (SBTi). FN står blandt andet bag initiativet, der bredt anses som det mest ambitiøse, når det gælder CO2-reduktion.
3. Medarbejdertrivsel er en must win battle. 71 pct. af C25 viser øget fokus på mental sundhed i rapporteringen. Også emner som kultur, diversitet, inklusion og diskrimination får i stigende grad opmærksomhed.
4. Biodiversitet vinder frem. 21 pct. af C25-virksomhederne præsenterer i 2021-rapporten et nyt eller øget fokus på biodiversitet i forhold til 2020-rapporterne, men kun én virksomhed, Ørsted, rapporterer på performance og opstiller mål for at fremme af biodiversiteten.
5. Bæredygtighed/ESG kobles til purpose. Flere af C25-virksomhederne præsenterer i 2021-rapporten deres purpose for første gang.
Kilde: ESG Barometret, We Love People. Læs mere her.
