Versionér dit indhold 

Hos de undersøgte magasinforlag er der en konsensus om, at man ikke bare tager en artikel fra tryk og lægger den online. Den gennemgår en versionering, så den bliver mere web-egnet. Rubrikken, underrubrikken, vinklen, sproget og layoutet gennemgår en versionering, så de bliver egnet til nettet. Rubrikken og billedet er særligt vigtige som indtrækkere og som indeksering/foromtale, der giver modtagerne en fornemmelse af, hvad de kan forvente af indholdet, samt lysten til at læse mere. Vinklen skal stå skarpere online, og man skal komme hurtigere frem til en pointe, fordi nettet er upålideligt, og læseren kan hurtigt scrolle væk igen. Det handler hele tiden om at få læserne til at blive længere på sitet, at gøre det nemt for dem, så de ikke scroller væk lynhurtigt. 

Sproget gennemgår også en versionering online. Hos nogle af magasinforlagene er sproget på det digitale site knap så metaforisk og mere skåret ind til benet, fordi de ud fra et SEO-mæssigt synspunkt fungerer bedre. SEO foretrækker kortere sætninger, almindeligt hverdagssprog og få indskudte sætninger, hvilket ikke altid går godt i spænd med journalisterne, der ofte er uddannet i trykt journalistik. Nogle dyrker såvel det stramme, korte sprog som sproglige finurligheder og ordkløveri. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, og et varieret sprog er med til at højne kvalitetsoplevelsen for læseren. Det peger tilbage på det overordnede kvalitetskriterie, som alle de undersøgte magasinforlag vægter deres indhold efter. Kvalitet er vigtigere end kvantitet – både, når det drejer sig om antallet af historier, der dagligt bliver udgivet, længden på indholdet og sproget. Når de digitale redaktioner producerer indhold, så tyder det på, at de hele tiden balancerer mellem kvalitative, subjektive vurderinger af, hvad der egner sig godt på nettet, og kvantificerede informationer om brugersucces, der sikrer, at flest mulige mennesker ser indholdet. 

I forhold til layoutet og struktureringen af indhold på sitet er det vigtigt, at digitale sites udnytter hjemmesidens hyperstruktur og muligheder. De undersøgte magasinforlag anerkender, at de digitale magasiner aldrig bliver lige så æstetiske som de trykte magasiner. De har ikke de samme ressourcer til rådighed, som de trykte magasiner har, og derfor må de nøjes med de muligheder, CMS-systemer giver dem til rådighed. Når det er sagt, så er det vigtigt, at websites udnytter den hyperstruktur, som hjemmesider har ved at indlejre forskellige modaliteter, såsom billeder, videoer, grafik, lyd etc., gøre sitet mere interaktivt samt give læseren mulighed for at træffe individuelle valg.

Test og analyser

Selvom der er ligheder mellem de undersøgte magasinforlag, så er der også forskelle. Forskellen er med til at understrege, at digital journalistik, og særligt digital magasinjournalistik, er mere nuanceret, end teorien om webjournalistik ofte foreskriver. Indholdet er ikke altid nyhedsjournalistik, kontante ”her og nu”-kliknyheder, korte formater og breaking news – og sproget er ikke altid kort og stramt. Ikke at sige, at det i mange tilfælde ikke er det. Nogle gange handler det også om at turde eksperimentere med sit indhold og se, om det resonerer med ens målgruppe.

Omfavn de lange formater 

I mange år har lange formater været et fyord i forbindelse med digital journalistik. I dag er flere digitale medier begyndt at eksperimentere med længere formater, og visse medier bruger det strategisk i deres brandingstrategi og profil. Først og fremmest, fordi de kan se, at deres læsere efterspørger det, og dernæst, fordi det højner engagement time på sitene og giver bedre SEO. Når det er sagt, så er den digitale longform-journalistik ikke den samme, som vi kender fra gamle, analoge medier. Succesfuld longform-journalistik er interaktiv og udøver pull-kommunikation. De udnytter hjemmesiders hyperstruktur og giver modtageren mulighed for selv at tage individuelle valg. De indlejrer flere forskellige modaliteter, så det ikke bare er brødtekst, som modtageren får serveret. Så længe medierne er opmærksomme på mulighederne ved hjemmesider, så viser undersøgelsen, at longform-journalistik sagtens kan være en succesfuld del af et digitalt medie. Dermed ikke sagt, at man fuldstændig skal droppe de korte formater. Undersøgelsen tyder på, at det handler om at variere sit indhold og tænke på kvalitet frem for kvantitet. En artikel bliver ikke nødvendigvis bedre, hvis den er lang, og omvendt bliver en artikel heller ikke bedre, hvis den er kort og stram. 

Det er altid en vurderingssag, hvorvidt noget indhold skal være langt eller kort, og så længe medierne er opmærksomme på det, kan de succesfuldt drive et digitalt site. Hvis indholdet er godt og har mange læsere, så vil annoncørerne komme. Det er i sidste ende læserne, der afgør, om et digitalt site er succesfuldt. Uden læsere er der ingen forretning, og derfor skal de digitale sites hele tiden imødekomme deres præferencer og forbrugssituationer – selvfølgelig uden at miste den journalistiske integritet.

Fang læserne på flere touch points

I forhold til, hvordan fremtiden ser ud for magasinformatet, så tyder det på, at magasinerne fortsat vil være til stede i flere touch points i brugernes liv. Både i printform, online, på sociale medier og apps. Man har længe talt om, at det trykte magasinformat slås for sit eksistensgrundlag, men det tyder på, at det går den anden vej. Det ser ud til, at dele af befolkningen stadig har lyst til fordybelse og dybdegående indhold i form af et trykt magasin. Trykte magasiner er ”glossy”, og mange nyder godt af at have dem stående på sofabordet og tage dem frem efter behov. Ligesom flere interviewpersoner pointerer, så tilbyder de trykte magasiner et rart pusterum fra en travl hverdag, hvor brugerne kan fordybe sig og slappe af.

En årsag til, at mange gamle medier stadig har mange læser- og seertal, er, fordi de benytter sig af indeksering/foromtale til at lede modtageren hen til medieproduktet. Hos de trykte magasiner er det oftest i form af et æstetisk layout og/eller fængende rubrikker og underrubrikker, der ”lokker” læseren til at købe magasinet. Websites bruges ofte i en anden social kontekst, fx når brugerne er på farten og har brug for et hurtigt fix. At være til stede i flere touch points giver medierne mulighed for at nå deres brugere flere steder, så brugerne kan blive ved med at konsumere dem – om det så er hjemme fra sofaen, mens de er på farten eller i kommentarsporet på de sociale medier. Dermed udelukker et digitalt magasin ikke et trykt magasin, men de understøtter hinanden i en fin synergi.

Du er velkommen til at kontakte mig på anemone.stasevic@gmail for mere information, eller hvis du ønsker en mere “how to”-guide om digital journalistik.