Få ledelsen med på bæredygtighed!
På Nordic Circular Summit sidste uge reflekterede jeg under en paneldiskussion over, hvordan man får bæredygtighed ind på direktionsgangen og engageret dem i dagsordenen. I den anledning opsummerede jeg min erfaring med at få bæredygtighed placeret på nethinden af topledelsen i en engagementspyramide, som kan anvendes til at få bæredygtighed helt ind i ledelsens maskinrum.
af Thomas Uhd
Når man arbejder med strategi, er det oplagt at starte med at definere et hvorfor, som bl.a. ledelsesrådgiveren Simon Sinek er fortaler for. Det giver naturligvis god mening at begynde med et klart defineret formål. Det er bare ikke alle virksomheder, som fungerer sådan. Slet ikke, når det kommer til bæredygtighed, som ikke – i hvert fald ikke i udgangspunktet – er kerneforretning. Virksomhederne er jo i fuld gang med det, som de plejer. Så før de når til bærdygtighedsarbejdet og definerer deres hvorfor, har de måske brug for at gå i gang et andet sted, hvor de oparbejder viden, erfaring, markedsindsigt m.v., før de er klar til den strategiske definition af et overordnet formål om bæredygtighed. I mange tilfælde vil et sådant formål snarere materialisere sig over tid frem for at blive formuleret i startblokken. Derfor kan man med fordel anvende engagementspyramiden til at få bæredygtighed ind i på ledelsens radar.
Hvis man starter i toppen af engagementspyramiden, er det store hvorfor fuldstændigt klart. Der er bæredygtighed ikke et add on. Noget, man kun beskæftiger sig med på sidelinjen og ved højtidelige lejligheder. Bæredygtighed er derimod selve kernen af forretningen. Dette trin kan vi kalde for Patagonia-niveauet – efter outdoor-tøjmærket, som tidligere i år donerede hele forretningen til at bekæmpe klimaforandringer – hvor bæredygtighed på alle niveauer er lig med kerneforretningen. Det er de færreste virksomheder, som befinder sig på dette niveau. I Danmark kan man pege på Ørsted – kåret til verdens mest bæredygtige selskab flere gange – som en mulig kandidat på vej til det niveau.
Hopper man ned i bunden af engagementspyramiden, så handler udfordringen anderledes helt basalt om at forklare, hvad bæredygtighed overhovedet er. Der er man langt fra et hvorfor; man ser snarere på hvordan og hvad og stiller spørgsmål om, hvad bæredygtighed er, hvordan det relaterer sig til virksomheden, og hvordan det kan være relevant i forhold til at skabe forretningsmuligheder.
Oplagt er det en udfordring for mange SMV’er. Men også for mange større virksomheder er bæredygtighed “noget” som “nogle” arbejder med – hvis det overhovedet har en prioritet. Første skridt er derfor at sætte fokus på det hos ledelsen og klæde dem på, om hvad bæredygtighed er.
Skal man gå fra viden til handling, kan det være en stor mundfuld at kaste sig ud i en egentlig strategi eller i større bæredygtighedsprojekter. En vej videre kan derfor være at lave et afgrænset pilotprojekt for at lære og se, hvad der er muligt. Her kan man f.eks. spørger sig selv om:
-
Kan man spare på materialeforbruget uden at gå på kompromis med kvalitet og logistik?
-
Kan man genanvende restaffald i ny produktion – også uden at gå på kompromis med kvalitet og logistik?
Den vej videre er ofte en øjenåbner og det første skridt på vejen til større projekter og skalering. Med andre ord handler det fra starten om at gøre bæredygtighed konkret og praktisk.
Fra de enkeltstående pilotprojekter er der dog stadig et stort skridt mod en mere strategisk tilgang og et ledelsesfokus. En simpel løftestang videre kan være en konkurrentanalyse. Her kan det undersøges, hvad ens direkte og indirekte konkurrenter gør på nuværende og potentielle markeder. Man vil som virksomhed nødig stå tilbage for ens nærmeste konkurrenter. Undersøgelsen skal helst leveres på bordet til bestyrelsesmøderne, så det bliver klart, om direktionen sover i timen, og så de får mandat til at bruge de fornødne ressourcer til at komme videre. Står man tilbage for konkurrenterne, er det en trussel på både nuværende og mulige markeder. Markedsandele, som man risikerer at miste, er måske den bedste motivation til at teste mulighederne med bæredygtighed. Det springende punkt er så, om man “blot” vil på niveau med konkurrenterne, eller om man vil gøre bæredygtighed til et afgørende konkurrenceparameter og rykke sig fra ”Bæredygtighed som en hygiejnefaktor” og videre op.
Næste skridt i engagementspyramiden er at zoome ind på kommende regulering – fra EU eller i Danmark. Det er rettidig omhu at kigge ind i reguleringskrystalkuglen. Fra EU er et hav af ny regulering implementeret og mere på vej inden for bæredygtighed.
Det samme ser man i Danmark, hvor der bl.a. fra 2023 bliver sat CO2-krav til nybyggeri. Det store spørgsmål er, hvad den kommende regulering betyder for virksomhederne. For nogle virksomheder kan det ultimativt være eksistensberettigelsen, som er på spil, men ofte handler det mere om, hvad der skal til for at blive compliant.
Dog bør man som virksomhed stille sig selv et langt mere relevant spørgsmål, nemlig, om man kan veksle kommende regulering til nye forretningsmuligheder. Dette handler om et særligt syn på regulering: Kan den blive en mulig løftestang for forretningsudvikling og vækst? Det kræver naturligvis indsigt og analyse at komme dertil. Omvendt kan mulighederne – eller risikoen, hvis virksomheden ikke er klar i startblokkene – være store.
Når man har styr på sin viden om bæredygtighed, har gennemført praktiske projekter, og når man har lavet sin analyse af konkurrenter og kommende regulering, så er man klar til at komme op på den store klinge. Her begynder formålet – hvorfor – at udkrystallisere sig. Her identificerer man målsætninger, indsamler data, udarbejder konkrete handlingsplaner og kobler bæredygtighed til forretningsstrategien – alt dette i tæt samarbejde med hele organisationen. Her begynder tingene rigtigt at hænge sammen. Markedsplanen afspejler konkurrencemulighederne med bæredygtighed, og måske begynder man at tænke på ESG-certificeringer, så ens aktiviteter kan vurderes, og man får målepunkter til forbedringer.
Særligt mange af de store virksomheder er efterhånden på dette niveau. Men potentialet er der for alle. Det handler om, at bæredygtighed ikke længere er en fremmed fugl, men et forretningselement på linje med økonomi, produkter og medarbejdere.
Engagementspyramiden kan oplagt indeholde mange andre elementer, men skal ses som en mulig hovedvej til at komme fra scratch til excellence, fra et hvad til et hvorfor. Sæt i gang.
