Guiden til den gode klimatale
Jeg har over årene stået til klimademonstrationer og hørt taler, der skubbede mig mere ud af den grønne omstilling, end de fik mig med. Og det er synd – ikke bare for mig, men for alle, der lytter, og alle, der taler. Det burde ikke være nødvendigt at holde taler om, at vi skal redde vores klima nu. Det burde ske af sig selv gennem ansvarligt politisk lederskab. Men når nu det er nødvendigt, så skal vi holde gode taler, der virker.#REKLAMEPLADS#
Jeg har derfor skrevet en guide specifikt til klimataler.
Jeg har fundet de ni største fejl i klimataler og skrevet ni gode råd til, hvordan du kan undgå dem. Så du kan holde en tale, der faktisk rykker på klimaet: en tale for en bedre fremtid.
9 gode råd til KLIMATALER for en bedre fremtid
I min bog Klimataler – Aktivistens Guide til taleskrivning for en bedre fremtid trækker jeg tråde op gennem historien med fokus på slaveri, borgerrettighedsbevægelsen og kampen mod racisme. Hvert råd har også eksempler på folk, der har gjort det godt og skidt, og en forskningsbaseret forklaring på hvorfor. Jeg kommer også med masser af personlige erfaringer, men dem får I ikke her.
1. Alt for mange klimataler er følelsesforladte præsentationer af fakta.
Men klima handler om vores fremtid, og fremtiden er fuld af følelser. Faktisk er følelser en vigtig del af vores beslutningsproces og vores motivation for handling. Så STÅ VED DINE FØLELSER. Det gør du ved at erkende, at dine følelser overbeviser dit publikum, at følelser viser, at emnet betyder noget for dig, og at følelser gør dig menneskelig.
Greta Thunbergs tale til FN's klimatopmøde i New York 2019 er et eksempel på, hvordan det kan gøres.
2. Alt for mange klimataler er fulde af ord, der ikke viser situationens alvor.
Al Gore diskuterer klimakrise i sine egne vendinger.
3. Alt for mange klimataler har så travlt med at tale udfordringen op, at de gør den unik.
Men klimakrisen er kun unik, hvis vi ikke håndterer den. Vi har løst kriser før, og vi kan gøre det igen. Vi må bare ikke afskære os fra fortidens inspiration. Så FIND INSPIRATION I FORTIDEN FOR AT MOTIVERE. Det gør du ved at etablere en linje mellem fortid, nutid og fremtid, ved at vise, at vi kan gøre det, fordi vi har gjort det før, og at pege på steder i historien, som vi kan lære af og finde inspiration i.
Joe Bidens tale efter at have vundet valget i 2020 er et fint eksempel på dette.
4. Alt for mange klimataler gør et holdningsskifte for svært.
Efter 50 år med en polariseret debat om klima, men uden handling, falder mange klimataler i en grøft, hvor de øger forskellene mellem os. Det gør det sværere at blive overtalt, ikke lettere. Det er uhensigtsmæssigt. Vi skal gøre det nemt at blive overbevist. Så BYG EN GYLDEN BRO FOR AT NÅ TVIVLERNE. Det gør du ved at gøre det nemt at skifte mening ved at vise, at du deler værdier med dit publikum, og hvordan I kan nå hinanden.
Man kan tage inspiration i denne taleklassisker: Robert F. Kennedy der taler i Indianapolis 1968 efter Martin Luther Kings død.
5. Alt for mange klimataler er frelste.
Taleren har altid troet på klimakrisen, altid handlet bæredygtigt og altid kæmpet for klimaet – hele tiden. Det er utroværdigt, men det er også det helt forkerte sted at starte. Det kræver en omvendt synder at omvende en synder. Vi skal fortælle om vores egen tvivl, hvis vi vil nå tvivlerne. Så FORTÆL OM DIN VEJ TIL KLIMAAKTIVISME. Det gør du ved at starte din fortælling der, hvor publikum er, ved at fortælle åbent om din tvivl, og hvad der overbeviste dig, og ved at beskrive, hvordan du kom frem til der, hvor du er nu.
Barack Obamas tale ved demokraternes konvent i 2004 havde stor gennemslagskraft, da han fortalte om sin tvivl.
6. Alt for mange klimataler er stoppet til med gode rationelle argumenter.
Og de stopper ved de samme argumenter. Som mennesker kan vi bare sagtens have én holdning og gøre noget helt andet. Vi har brug for hjælp fra andre til at handle på vores holdninger. Et publikum er et ideelt sted at få den hjælp. Så FÅ PUBLIKUM TIL AT FORPLIGTE SIG SAMMEN. Du flytter folks fokus fra holdning til handling ved at udnytte flokmentaliteten, når publikum forpligter sig over for hinanden.
"I pretend for a living - you do not" sagde skuespiller Leonardo DiCaprio til politikere og embedsmænd ved åbningen af FN's klimatopmøde tilbage i 2014 i en bøn om politiske regulering nu.
7. Alt for mange klimataler vil for meget, og publikum ender med ikke at huske noget som helst.
Du skal ikke fortælle dem alt det, du gerne vil have, at de skal vide. Du skal fortælle dem den ene ting, de skal huske. Og det skal alt sammen hænge sammen med dit budskab. Så SKAB SAMMENHÆNG MED “THE ONE RING”, SÅ ALLE VED, HVAD DU VIL SIGE. “The One Ring” handler om, at du gør dig klart, hvad dit budskab er, og skriver det ned. Rundt – i en ring – om budskabet skriver du, hvad der skal være talens gennemgående omkvæd, ordspil, følelse, metafor, krog og historie. Det nedskrevne skal alt sammen hænge sammen og støtte op om hinanden.
Martin Luther Kings "I have a dream"-tale havde en 'promisory note' -del og en "I have a dream"-del, hvor det kun er sidstnævnte der bliver husket i dag.
8. Alt for mange klimataler er skrevet af talere, der kender klimavidenskaben, men ikke den retoriske videnskab.
Det er talere, der tror, de skal opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det er ærgerligt, unødvendigt og uhensigtsmæssigt. Ignorér ikke 2.500 års videnskab. Så LÆR AF RETORIKKENS GAMLE ANBEFALINGER FOR, HVORDAN MAN LYDER SOM EN LEDER. Det handler om at følge retorikkens anbefalinger ved at vælge, om du er ven eller fjende og tale derefter, ved at bruge gentagelser, overdrivelser og fortællinger samt ved at udnytte kraften i rim, kontraster og tredelinger.
Hvis man skal være veltalen, skal man også kunne tale som en leder.
9. Alt for mange klimataler udtænkes, holdes ... og glemmes.
De lever kortvarigt på papiret, og mens ordene hænger i luften. Så falder de ned og dør. Det er paradoksalt, for de er glemte og analoge ord i en digital tid, hvor nettet aldrig glemmer. Så kom ind i vor tid! Du skal bruge de digitale virkemidler til din fordel. Så GØR DIT BUDSKAB DELBART FOR AT NÅ MANGE FLERE. Det gør du ved at skabe en optakt til talen, at kæmpe både om budskabet i talen og om talens modtagelse ved at deltage i debatten om talen bagefter og ved at involvere publikum i at dele talen.
Når vi kender disse fejltagelser og ved, hvordan vi kan undgå dem, så kan vi skrive – og holde – bedre taler, der kan få flere med, og skubbe på for at skabe en bedre fremtid. Det er et godt skridt på vejen. Og det er et skridt i en retning, der spiller med det demokratiske system i stedet for at spille på politikerlede og underminere demokratiet.
