Quick Quitting

Arbejdsgivere har sit at kæmpe med. Der er knaphed på medarbejdere, og bølger som The Great Resignation og quiet quitting er skyllet ind over lederkontorerne – og mavepinen stopper ikke her. Undersøgelser viser, at den næste arbejdsmarkedstrend er quick quitting. Her er en overlevelsesguide til både ledere og medarbejdere.
Snyd ikke dig selv for disse I quit-videoer, men undlad at booke et hornorkester eller et barbershopkor, før du har tænkt konsekvenserne grundigt igennem – eller læst artiklen her til ende.
 
Data fra LinkedIn viser, at amerikanske medarbejdere i stigende grad forlader deres job efter blot måneder eller endda ugers ansættelse, skriver Jessica Stillman på Inc.com 
 
Denne nye trend kaldes af LinkedIn quick quitting. 
 
Siden august 2021 har medarbejdere i stigende grad forladt en ny stilling inden for et år. Fænomenet toppede i marts i år og er støt fortsat siden da.  
 
Og det rammer ikke blot brancher som kultur og rekreation, der traditionelt har projektansættelser. Tendensen har også ramt traditionelle funktionærstillinger inden for teknologi- og finansbranchen.  
 
Kunst- og rekreationsområdet viser en vækstrate på 11,63 % i ansættelser under et år, efterfulgt af teknologi, information og mediefelter på 10,48 %. 
 
Tendensen skyldes ifølge LinkedIn mangel på arbejdskraft samt en ændring af vores prioriteter efter pandemien. Dertil kommer, at vi lever i en digital tidsalder, hvor den næste jobmulighed kun er et klik væk. 
 
Vi har også mistet tålmodigheden med udnyttelse eller mangel på respekt og loyalitet fra en arbejdsgiver. Tiden, hvor vi som grå mus pligtopfyldende passede vores lønarbejde og stolt modtog et guldur efter 25 års tjeneste, er slut. Vi ofrer ikke længere vores sjælefred og familietid for en chef, der alligevel erstatter os to minutter efter, vi er døde af stressrelaterede lidelser. 
 
Færre kan relatere til Dollys opofrende indstilling i dag, end da sangen blev lavet i 1980.  
 
I Forbes skriver karrierevejleder Caroline Castrillon desuden, at inflationen har en betydning for tendensen med de hurtige jobskifter. For lønnen er mange steder ikke fulgt med de højere priser, så medarbejdere søger uden at blinke videre til andre job, der giver mere i lønposen. For selvom krisen kradser, så er der stadig stor efterspørgsel på arbejdskraft. Faktisk var der 11,2 millioner jobåbninger på det amerikanske marked i slutningen af juli – cirka to job for hver ledig. 
 

Du høster, hvad du sår 

Quick quitting er naturligvis ikke et nyt fænomen. Bill Murphy gik for år tilbage viralt med sin historie om at sige et job op den første dag.  
 
Indlægget blev ledsaget af en opfordring til at dele sin egen historie om quick quitting og viste, at han langt fra var alene om hurtigt at lave et clean cut. 
 
Men selvom fænomenet ikke er nyt, så er det atter relevant at anskue med friske øjne, fordi hyppigheden af medarbejdere, der siger op efter mindre end et år, er stigende. 
 
Spørger man quick quitting-medarbejderne, så handlede det i næsten alle tilfælde om, at deres nye arbejdsgiver enten groft fordrejede deres ansvarsområder eller krævede loyalitet og en ekstraordinær indsats fra nyansatte uden selv at vise samme loyalitet eller investering i medarbejderen. 
 
I dagens arbejdsmarked skal der være gensidighed. Som dataforsker Aaron Kelly kommenterer på LinkedIns undersøgelse: "Virksomheder fyrer rutinemæssigt folk, der har været i virksomheden i en meget kort periode. Hvorfor forventes der loyalitet af medarbejderen, mens loyalitet over for medarbejderen rager virksomheden en tøddel? 
 
Det flammende budskab for chefer er som følger: Måske er du presset og underbemandet, men du høster fortsat, hvad du sår. Så vil du have loyalitet fra dine nye medarbejdere, så skal du vise dem den samme ærlighed, empati og respekt, som du forventer, at de viser dig. 
 
Eller som iværksætter Kato Lujan Camacho opsummerer mange medarbejderes synspunkt: "Arbejdsgivere forventer, at jeg gør et godt første indtryk inden for 90 dage efter ansættelse. Jeg forventer, at de gør det samme." For i en tid med quick quitting vil virksomheder, der ikke tilstræber at gøre et godt første indtryk, sandsynligvis hurtigt miste nye medarbejdere. 
 

Tjek arbejdsklimaet for gift 

Arbejdsgivere kan ikke gøre meget ved eksterne faktorer som inflation, mangel på arbejdskraft, konstant påmindelse om andre jobmuligheder via nettet samt et nyt værdisæt, hvor vi ikke længere kæmper for at blive hele livet i det samme job. 
 
Men arbejdsgiverne kan for eksempel holde regelmæssige samtaler med medarbejdere; ikke kun med fokus på medarbejderens præstationer, men også for at være nysgerrig på, hvordan arbejdspladsen bedre kan leve op til medarbejdernes personlige behov og ønsker.  
 
For lærte medarbejdere noget af pandemien, så er det, hvor vigtig vores fysiske og mentale sundhed er. Som et resultat er der sket en ændring i folks værdier og prioriteter. Arbejdstagere er meget mindre tilbøjelige til at finde sig i dårlig ledelse eller en usund balance mellem arbejde og privatliv, hvilket resulterer i quick quitting.  
 
Kilde Someecards.com
 
En nylig rapport fra MIT Sloan Management Review afslørede desuden, at mange medarbejdere forlod deres job på grund af en giftig arbejdspladskultur – blandt andet defineret som et uetisk og disrespektfuldt klima med mange usagte forventninger. Og giftig virksomhedskultur er den største årsag til psykisk nedslidning. 
 
 
Men selvom der er styr på arbejdsmiljøet, kan man aldrig forhindre, at nogle medarbejdere ganske enkelt fejlcastes eller får bedre muligheder et andet sted. Man kan dog sætte en prop i tendensen med quick quitting – og quitting generelt – ved at investere i medarbejdernes trivsel. 
 
Eksempelvis kunne ledere gøre opsigelsessamtaler lige så naturlige og grundige som ansættelsessamtaler.  
 
På den måde får lederen et indblik i, hvad der skal forbedres, så der ikke bruges unødigt mange ressourcer på quick quitters i fremtiden. 
 
Hvis ledere er i stand til at have åbne samtaler med de medarbejdere, der forlader jobbet kort efter, at de startede, kan de komme til bunds i og bremse tendensen. 
 
Når det er sagt, så er det ikke kun arbejdsgivere, der skal være obs på de omkostninger, det kan have, når medarbejdere stopper i utide. 
 
Kforum har det seneste kvartal udgivet artikler om quiet quitting, quiet-firing og quiet working, her ses en matrix over tendenserne. 
 

Guide til quick quitting 

På Monster.com kommer skribent Daniel Bortz med en velmenende advarsel: Et hurtigt exit fra en arbejdsplads kan få konsekvenser for din videre karriere. 
 
Mange af os har prøvet at møde ind på et nyt job, som ellers virkede helt perfekt. Først når fælden er klappet, skriger hele vores krop for at komme væk. Men måske skal vi lige trække vejret og give tingene en reel chance. 
 
For gør du det til en vane at brænde broer ved et tidligt exit, så kan det få disse konsekvenser: 
 
  • At du bliver blacklistet. Virksomheden og lederen kan nægte at arbejde sammen med dig i fremtiden. 
 
  • At det skader dit omdømme i branchen. Rygtet spredes, især hvis du er i en nicheindustri. Hvis det sker, kan fremtidige ledere opfatte dig som en opportunistisk jobhopper, hvilket kan gøre din næste jobsøgning vanskeligere. 
 
  • At du efterlader vrede kolleger. Når du laver et hurtigt exit, tvinger du dine kolleger til at samle op på det arbejde, du efterlader. Det giver et dårligt ry blandt mennesker, du måske krydser spor med i fremtiden. 
 
  • At det giver dig udgifter. Det er klart, at du får karantæne i dagpengesystemet, hvis du frivilligt forlader dit job. Derudover kan du være forpligtet til at betale for eksempel tilskud til flytteomkostninger eller for meget afholdt ferie tilbage til arbejdspladsen. 
 
Men i situationer, hvor du er nødsaget til at sige et nyt job op for at passe på dig selv, så er det vigtigt, du gør det på en ordentlig måde. Daniel Bortz giver følgende råd: 
 
  • Fratræd personligt. Selvom det er ubehageligt, skal du fortælle nyheden til din chef ansigt til ansigt, så du opfattes som professionel. Spørg derefter, hvordan hun vil have dig til at underrette resten af holdet. Fortæl ikke dine kolleger, at du holder op, før du taler med din chef. 
 
  • Hold en positiv tone. Du behøver ikke at forklare, hvorfor du holder op. Fortæl din chef, at du har tænkt længe og grundigt over det, og at det ikke var en nem beslutning at tage. Hvis din leder presser dig til at forklare, skal du blot sige, at du føler, at det er den bedste beslutning for både dig og virksomheden at sige op. 
 
  • Skriv et opsigelsesbrev. Mange arbejdsgivere kræver skriftlig dokumentation for opsigelser.  
 
  • Tilbyd mindst to ugers varsel. Selvom du kun har været i virksomheden i en kort periode, er det passende at give to ugers varsel. Nogle virksomheder har endda en fast politik for, hvor mange ugers varsel der kræves. Og har du muligheden, kan du tilbyde at blive i tre eller fire uger, hvis din leder foretrækker det. Ikke desto mindre skal du være forberedt på et negativt svar. Du kan blive bedt om at forlade matriklen med det samme. 
 
  • Tjek ikke ud mentalt. Efter du har meddelt, at du stopper, skal du stadig lægge 100 % af din tid og kræfter i jobbet. Kort sagt: Lad være med at zone ud eller give efter for eventuel trods. At gøre en indsats i dine sidste to uger på jobbet hjælper dit videre omdømme i denne penible situation. 
 
  • Herefter er der bare tilbage at glæde dig over, at du har taget vare på din egen arbejdsglæde og fået nyttige erfaringer på kontoen. Nu kan du genvinde din mentale sundhed og lune dig på, at du er mindre tilbøjelig til at gentage den samme fejl. Du vil sandsynligvis være bedre til at undersøge alt fra den reelle arbejdsfunktion, fremtidige karrieremuligheder og virksomhedens kultur, inden du i kådhed og taknemmelighed skynder dig at skrive under på en ansættelseskontrakt næste gang. 
 
 
Sig farvel på en ordentlig måde – også for din egen skyld. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også