21 gode svar på jobsamtalens onde spørgsmål

Vil du starte med at præsentere dig selv?

Vend spørgsmålet om, og spørg dig selv – hvad er det, de gerne vil vide om mig?: Din kommende arbejdsgiver vil gerne vide, hvad der motiverer dig som person, men også om du er en god kollega, som er i stand til at læse en situation og levere svarende dertil. Herunder et passende svar på et spørgsmål.

Et svar kunne være:

”Jeg er først og fremmeste drevet af at ville hæve barren for, hvad vi kan opnå med vores fag og af at være noget for andre mennesker. Den linje har jeg forfulgt hele mit liv – professionelt (fortæl lidt om det) og privat (og her kan du fortælle lidt om et eller to relevante temaer fra din fritid).”

På denne vis får du sagt, at du er fagligt ambitiøs, men også et omsorgsfuldt og autentisk menneske. Du har vist, at du ikke holder lange enetaler og giver plads til dialog, at du er empatisk og har situationsfornemmelse.

Hvorfor vil du gerne have stillingen?

Det har du jo allerede svaret på i din ansøgning – find den frem. Det første afsnit burde være lige til at gentage. Husk, at fokus er på, hvad du kan gøre for organisationen og ikke omvendt:

”Jeg kommer med erfaring og indsigt (nævn de tre vigtigste), som jeg er overbevist om, kan være med til at løfte de konkrete udfordringer, I har beskrevet i opslaget (nævn et par af dem). Eksempelvis har jeg tidligere (et godt og relevant eksempel), og det kan jeg trække på i denne nye kontekst ved at ... Jeg er motiveret af at kunne gøre en forskel og bringe min faglighed i spil. Det vil jeg kunne hos jer på denne måde.”

Hvorfor vil du gerne have et nyt job?

Tricky! Enten har du et job, du søger væk fra, eller også har du ikke et job, og så skal dét jo forklares. Fortæl den version af sandheden, som tjener dig bedst. Hvis du er træt af din chef og derfor søger væk og samtidig har været længe i jobbet og trænger til nye udfordringer, så fokusér på det sidste. Det falder tilbage på dig selv, hvis du forsøger at forklare, hvorfor chefen trætter dig.

Er du ledig – eller er du ligefrem blevet fyret – så gælder det samme. Vær ærlig, men vælg den model af din (exit)historie, som taler til din fordel. Foto: Getty

Et godt svar kunne være:

”Jeg blev færdiguddannet samtidig med, at corona lukkede Danmark ned, og det har været en udfordring. Jeg har valgt at bruge tiden nyttigt og har coronatestet danskerne i de seneste ti måneder i et testcenter. Nu trænger jeg til at bruge min faglighed helt konkret.”

Eller:

”Der blev lavet en stor ændring på min arbejdsplads, som betød, at en række stillinger blev nedlagt, og jeg blev sagt op. Det var jeg selvfølgelig ked af, men jeg forlader jobbet i gensidig forståelse og med gode anbefalinger. I er velkomne til at tale med min tidligere chef/kollega.”

Er alle broer brændt bag dig, så kan denne version måske virke:

”Min daværende chef og jeg så forskelligt på strategien/opgaverne/udfordringerne, og jeg trak det korteste strå. Jeg har tænkt meget over forløbet og lært, at forventningsafstemning er helt afgørende. Det er jeg blevet dygtigere til nu.”

Hvad er dine største styrker i forhold til jobbet?

Igen – det har du allerede svaret i din ansøgning, ellers var du aldrig kommet til samtalen. Du skal ikke opfinde et nyt svar. Brug nogle lette omformuleringer, og tag dine cases med, men hold dig til budskabet. Det kan være:

”Jeg har stået med lignende udfordringer før, og jeg har løst dem med gode resultater. Eksempelvis… Jeg har erfaringer med mig, som betyder, at jeg kan løfte jobbet nærmest fra dag ét. Eksempelvis… Jeg kan holde mange bolde i luften over lang tid og tåler det store arbejdspres, I fortæller om i opslaget. Det gjorde jeg senest… (og så en god case).”

Hvad er det første, du vil gøre, når du starter?

Et svar, der kan bruges til nærmest alle lejligheder:

”Jeg vil prioritere at lære kolleger, organisationen og samarbejdspartnere at kende samtidig med, at jeg får løst de opgaver, som kræver min umiddelbare opmærksomhed.”

Hvad forventer du, vil være det sværeste for dig?

Kom med et klogt og ærligt svar, som tjener dig godt. Noget, som viser, at du ved at ting kan være svære, men at du er god til at håndtere dem. Eksempelvis:

”Der er altid en stejl læringskurve, når man starter et nyt job, og jeg forventer, jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem. Så jeg skal være god til at balancere kravene til mig selv privat, mens det står på. Det har jeg heldigvis gjort før med succes.”

Her viser du, at du anerkender, at jobbet vil kræve noget af dig, og at det er du klar til.

Hvordan ser en god dag på arbejdet ud for dig?

Svaret fortæller meget om din personprofil, så tænk dig om: Svarer du: ”En god dag er, når jeg kan gå hjem med kryds ved alt det, jeg satte mig for at gøre, da dagen startede” – fortæller du, at du er en struktureret og samvittighedsfuld person, men også at der er obs-punkt i forhold til at tåle et stort arbejdspres eller uforudsete hændelser i løbet af dagen.

Svarer du: ”En god dag er, når min chef eller mine kolleger har givet mig anerkendelse for et stykke arbejde, der er godt udført” – fortæller du, at du har brug for at blive set og anerkendt for at holde dig motiveret.

Hvad med ”En god dag er, når jeg har bragt min faglighed i spil og kan mærke, at den har gjort en forskel for organisationen”? Den er måske bedre, fordi den understreger din faglige ambition og ønsket om at bringe den i spil i hverdagen.

Hvordan reagerer du, når du bliver presset?

Testen af din personprofil senere i processen vil efterprøve din selvindsigt. Så vær ærlig. Svar f.eks.:

”Jeg har en tendens til at blive meget målrettet, når jeg bliver presset, og glemme alt omkring mig. Derfor beder jeg om hjælp fra mine kolleger, når presset bygger op, så de gør mig opmærksom på vigtige ting, jeg måske overser på grund af situationen.”

Ellers:

”Jeg kan godt komme til at bide af folk, når jeg er meget presset, selvom jeg er opmærksom på at undgå det. Det er jo ikke særlig smart, så jeg deklarerer helt åbent på forhånd, hvis jeg er presset og beder om folks forståelse og overbærenhed. Og så er jeg ikke for fin til at sige undskyld, hvis jeg er trådt ved siden af.”

Det vigtige er, at du viser, at du kender dig selv, og at du arbejder systematisk med dine svage sider.

Kan du beskrive din måde at arbejde på?

Er du en person, der planlægger og forbereder dig grundigt, så opgaverne bliver løst i god tid før deadline, så fortæl det. Er du en person, der venter til, at deadline nærmer sig for at få alle input og udviklinger med, så fortæl det. Det vigtige er, at der er en rimelig overensstemmelse mellem dit svar og den personprofiltest, som følger. Ellers kniber det måske med din selvindsigt, og det kan godt være en udfordring for dig.

Hvilke ord vil andre bruge om dig, hvis de skal beskrive din måde at arbejde på?

Der skal være en sammenhæng mellem, hvordan du besvarer spørgsmålet om din måde at arbejde på, og hvordan du tænker, at andre oplever din arbejdsproces. Husk, at du senere i processen skal aflevere referencer, og spørgsmålet om din arbejdsstil vil med stor sikkerhed blive stillet til din tidligere chef.

Hvordan er man den bedste tænkelige chef for dig?

Du har jo måske netop ønsket et nyt job, fordi du var utilfreds med din tidligere chef. Så, hvordan er man den perfekte chef for dig? Er det noget med en tydelig retning og mål? Handler det om løbende feedback og tilstedeværelse? Skal du have plads til at udfolde din faglighed uden detail-ledelse? Har du brug for tydelighed med hensyn til dine leverancer og deadlines? Vis din kommende arbejdsgiver, at du kender dig selv og ved, hvad du fordrer for at levere optimalt. Du risikerer, at din kommende chef ikke kan se sig selv i den rollebeskrivelse, men så er stillingen måske alligevel ikke noget for dig.

Du kan også vende spørgsmålet om. Spørg din mulige nye chef om hendes værdier og ledelsesstil. Husk det er en jobsamtale, hvor dialogen går begge veje, så det er ok, at du stiller spørgsmål.

Det bringer os til spørgsmålet:

Hvordan vil du beskrive din ledelsesstil?

Det spørgsmål får du med sikkerhed, hvis du søger en lederstilling. Du har sikkert allerede løftet sløret i din ansøgning. Du bør kunne svare på det spørgsmål, hvis du gerne vil være leder. Et svar kunne være:

"Jeg er åben, tillidsfuld og involverende. Jeg søger altid medarbejdere, som er fagligt dygtigere end mig selv, og jeg ser det som min mest fornemme opgave at holde arbejdsglæden og motivationen høj. Det gør jeg ved at sætte en tydelig retning, være til rådighed og holde informationsniveauet højt. Jeg træffer beslutninger sammen med mine medarbejdere, hvis det på nogen måde er muligt. Min erfaring er, at en sådan ledelsesstil fremmer den bedste performance."

Nu når vi til afdelingen for svære spørgsmål. Det er spørgsmål, der handler om familie, helbred, løn med mere. Emner, som skal behandles med stor følsomhed af både ansøger og interviewer. Der er absolut forhold, man ikke må spørge til som arbejdsgiver, såsom graviditet. Gør man det, kan det koste dyrt ved en efterfølgende retssag, men et lovligt spørgsmål kunne lyde:

Er der andet, vi bør vide om dig eller dine planer i den nærmeste fremtid?

Som ansøger kommer du ikke udenom, at det er relevant for en kommende arbejdsgiver at vide, om du planlægger en længere orlov eller ferie ret hurtigt efter tiltrædelsen. Eller om der er forhold i familien eller ved dit helbred, som kan betyde meget fravær fra starten.

Du har typisk retten på din side, men det giver sjældent den bedste opstart, hvis ansøgeren har holdt væsentlige oplysninger tilbage ved en ansættelse. Så tænk dig grundigt om. Foto: Getty

Hvad tjener dig bedst: At du fortæller, at du planlægger at gå på fædreorlov i tre måneder, eller at du holder mund og venter, til du er ansat med at sige det? Der er argumenter for og imod begge løsninger.

Ærlighed tjener dig bedst, vil mange sige. De fleste af dem har nok aldrig søgt job midt i en fertilitetsproces eller på vej ud af en længere sygemelding. Du løber en risiko for, at du ikke får jobbet på grund af dit forventede fravær. Omvendt kan du håbe på, at din ærlighed overbeviser den kommende arbejdsgiver om, at du er det rigtige valg.

Brug nødløgnen ”nej”. Vent med at fortælle sandheden, til du har fået jobbet, vil andre sige. Risikoen er, at du bryder tillidsforholdet til din arbejdsgiver med din nødløgn, og det ender sjældent godt. Arbejdsgiveren føler sig måske bondefanget, selvom du har juraen på din side.

Er der en mellemvej? Du fortæller, at du planlægger/forventer fravær, men at du godt forstår, at det er besværligt for arbejdsgiveren. Så derfor planlægger du at udvise fleksibilitet ved eksempelvis at dele orloven med din partner, udskyde ferien, at lægge lægeaftaler i fritiden, lade mobiltelefonen være tændt i nogle aftentimer, eller hvad der nu er bedst i situationen.

Jeg er mest tilhænger af denne model. På den korte bane er den måske risikabel, men den holder bedre på langt sigt.

Har du gang i andre ansættelsesprocesser?

Der er surt for en arbejdsgiver, når jobansøgere springer fra en proces, fordi de har fået et andet job. Derfor får du spørgsmålet. Sig kun ja, hvis du er på lige ved at få et andet job. Hvis du har sendt et antal ansøgninger, men har ikke fået svar, er et det ok at sige nej. Et ja-svar kunne være:

Ja, men jeg vil allerhelst have dette job.

Er du indstillet på, at jobbet har mange rejsedage?

Sig kun ja, hvis det er sandt. Ellers lægger du grundstenene til et ulykkeligt jobforhold.

Hvad forventer du at få i løn?

Det vil du helst først svare på , når lønforhandlingerne sidst i processen går i gang, men det er rimeligt at angive så nogenlunde, hvor du ligger lønmæssigt i dag:

”I dag får jeg i omegnen af 50.000 plus pension og bonus, resten kan vi tage, når vi forhåbentlig kommer dertil.”

Arbejdsgiveren vil gerne sikre sig, at I ikke skyder helt forbi hinanden. Typisk har hun eller han et aftalt lønspænd for stillingen. Det skal du gerne kunne passe ind i. Er du i hænderne på et rekrutteringsfirma, er du sikkert blevet spurgt om dit nuværende lønniveau før samtalen.

Hvornår kan du tiltræde? Opsigelsesvarsel mv.

Det spørgsmål er lige ud ad landevejen. Er du ledig, så brug din mulighed for hurtig tiltræden som et argument for at vælge lige netop dig.

“Jeg kan tiltræde allerede på mandag; det er jo fordelen ved at vælge mig frem for én i et job.”

Det seneste års nedlukning på grund af corona har for os alle været en anledning til at tænke over arbejdsform og arbejdsliv. Men hvad har du lært om dig selv og dit fag? Temaerne vil fremover indgå i de fleste jobsamtaler i den kommende tid, og svarene vil fortælle om din omstillingsparathed, selvdisciplin og refleksionsevne. Her eksempler på spørgsmål og svar.

Hvad har du lært om dig selv professionelt under coronapandemien?

Svareksempel: ”Min arbejdsdag har været en uendelig række af Teams-møder, og det har været svært at holde motivationen og skarpheden ved at se ind i en skærm. Jeg har lært at sætte tydelige mål for mig selv, eksempelvis om at få motion i løbet af dagen og sætte tid af til at forberede møder, så jeg bidrager aktivt. Jeg har også lært, at jeg trives bedst som del af et fællesskab på en arbejdsplads, hvor vi løbende og uformelt kan inspirere og sparre med hinanden.”

Hvad har du lært fagligt?

Svareksempel: ”Udover alt det menneskelige har jeg har opdateret mine digitale kundskaber helt generelt, fra GDPR til cybersikkerhed, og så har jeg selvfølgelig lært at bruge Zoom, Microsoft Teams og så videre.

Hvad har du lært som leder under corona?

Svareksempel: ”Kommunikation har altid været en væsentlig del af ledelsesopgaven. Under corona har kommunikation været nærmest afgørende for at holde motivationen og leverancerne oppe blandt mine medarbejdere. Jeg har opprioriteret 1:1-dialogen med hver enkelt medarbejder over telefonen, virtuelt eller på gåture. Det har været et helt nødvendigt supplement til virksomhedens massekommunikation. Det har jeg i øvrigt også gjort med kolleger og med kunder.”

Hvordan ser din ideelle arbejdsuge ud efter corona?

Svareksempel: ”Fleksibilitet har fået en helt ny mening. Fremover giver det dårlig mening at bruge timer på køkørsel i myldretiden, hvis det første møde kan klares virtuelt hjemmefra. Endagsrejser til europæiske storbyer for at deltage i et enkelt møde kan der også helt naturligt stilles spørgsmål ved. Hvorfor kan det ikke klares virtuelt? Hjemmearbejdsdagene bør fortsætte omend i et mindre omfang. De er supergode til fordybelsesopgaver og reducerer presset på kontorfaciliteterne, og fremover vil det være mere acceptabelt, hvis man deltager virtuelt i møder hjemmefra, fordi håndværkeren kommer, eller skole-hjem-samtalen ligger midt på dagen.”