Så væltede læsset for Borgen
Det var Nordea-komplekset

"Selvom bankens egen undersøgelse frikender Thomas Borgen for ulovlige handlinger, skal han gå. Det blev besluttet på et bestyrelsesmøde søndag aften. Men da der ikke var nogen naturlig afløser, skal Thomas Borgen blive siddende som en skamstøtte. Hvem vil lytte til en desavoueret og vanæret topchef?" Foto: Asger Ladefoged/Scanpix Ritzau.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

900 artikler

57 indlæg

Danske Bank var lige kommet tilbage på sporet med Thomas Borgen ved roret, men er nu havnet i det værste stormvejr, siden finanskrisen i 2008 nær havde kostet den livet. Dengang skyldtes forargelsen, at banken havde bidraget til, at recessionen ramte Danmark hårdere end andre lande. Nu er Danske Banks topledelse slået ud af handlinger foretaget af kriminelle russere i en estisk bank, der indtil 2006 var finskejet.
Selvom bankens egen undersøgelse frikender Thomas Borgen for ulovlige handlinger, skal han gå. Det blev besluttet på et bestyrelsesmøde søndag aften. Men da der ikke var nogen naturlig afløser, skal Thomas Borgen blive siddende som en skamstøtte. Hvem vil lytte til en desavoueret og vanæret topchef?

Den indtjening vil Danske Bank nu forære til en fond, der skal bekæmpe hvidvaskning. Det lyder flot, men kommer desværre til at fremstå som et forsøg på at købe aflad. For politikerne er det som at vifte med en rød klud, for de ønsker nemlig selv at bestemme, hvad rammerne for en straf af en så grum forseelse skal være.
 
 
Make it big
Bankens nuværende problemer blev grundlagt af Peter Straarup, som drømte om at brede Danske Bank ud over Danmarks grænser for ikke at blive overhalet af Nordea i størrelse og prestige. Derfor blev der købt dyrt op lige før, finanskrisen brød ud. Men banken kom for sent i gang og endte derfor med nogle tilkøb, der slet ikke gav den sammenhæng og kraft i Norden, som Nordea kunne mønstre.
 
Peter Straarups konkurrence med Nordea var begyndelsen på Danske Banks deroute. Foto: Keld Nauntoft/Scanpix Ritzau.

Umiddelbart efter, Danske Bank overtog finske Sampo Bank, som den famøse afdeling i Estland var en del af, startede ulovlighederne, fordi det væltede ind med såkaldte non-residential-kunder, som bl.a. omfattede aserbajdsjanere, der skulle bestikke folk i EU-systemet. Det kan næsten ikke blive mere pinagtigt. Banken har tjent ca. 1,5 mia. kr. på de gustne kunder, og det er mange penge, men i forhold til bankens seneste overskud på over 20 mia. kr. er beløbet til at overse. Hvem sætter med sine fulde fem sin troværdighed over styr for at øge sin indtjening med så lidt? Det er sagens største mysterium.

Den indtjening vil Danske Bank nu forære til en fond, der skal bekæmpe hvidvaskning. Det lyder flot, men kommer desværre til at fremstå som et forsøg på at købe aflad. For politikerne er det som at vifte med en rød klud, for de ønsker nemlig selv at bestemme, hvad rammerne for en straf af en så grum forseelse skal være.

Det fik vi allerede en indikation af dagen før offentliggørelsen af Danske Banks egen rapport, hvor den forholdsvis nyudnævnte erhvervsminister Rasmus Jarlov fremlagde et lovkompleks, der ottedoblede straffen for hvidvaskning. De øvrige partier jublede, og på den måde kom Christiansborg for en stund til at se helt handlekraftig ud. Desværre kommer lovgivningen 10 år for sent, for naturligvis kan den ikke gælde med tilbagevirkende kraft.
 

Her præsenteres den politiske aftale på hvidvaskningsområdet.
Foto: Nils Meilvang/Scanpix Ritzau.

Det var også Rasmus Jarlov, der kort efter sin tiltrædelse i juni udtrykte en meget skarp kritik af Danske Bank. Kort efter fandt Bagmandspolitiet sjovt nok alligevel anledning til at tage sagen op – på trods af, at Finanstilsynet tidligere havde afvist, at der var noget at komme efter. Desuden har chefen for Bagmandspolitiet noget frimodigt meldt ud, at en eventuel bøde til Danske Bank godt kan komme op på over 1 mia. kr. Det ville være uhørt i dansk retshistorie, men banken har jo selv åbnet ballet ved at afsætte op til 1,5 mia. kr. til dens hvidvaskningsfond.
 
Borgen lytter kun til ganske få
I forhold til bankens omdømme er sagen kompliceret at vurdere. For de fleste danskere er kriminelle handlinger foretaget i et fjernt og ukendt land som Estland en abstrakt størrelse. Derfor var reaktionen blandt kunderne da også i en lang periode behersket – bortset fra ”Skift Bank”-segmentet, der har gjort, hvad de kunne for at gøre opmærksom på deres sag.
 
Men når udenlandske aviser som Financial Times og Wall Street Journal begynder at omtale Danske Bank som den ansvarlige for en af historiens største hvidvaskningsskandaler, bliver det for meget for selv det mørkeblå segment, der udgør bankens kernekunder. Og når rygter om bøder på op til 50 mia. kr. begynder at svirre, så vil også de trofaste kunder overveje deres position i banken. Så nu er sagen i løbet af de sidste tre måneder også blevet til et spørgsmål om at holde på kunderne.

Centralt i sagen står begrebet Know Your Customer – KYC. Hvis man undrer sig over, hvorfor det er blevet så besværligt at åbne en bankkonto, skal man bare kigge i bankers regelsæt om KYC. Det er blevet helt utroligt kompliceret og en medvirkende årsag til, at Danske Banks såkaldte complianceafdeling er den suverænt hurtigst voksende enhed i banken.
 
Enheden skal undersøge, om alt går efter bogen, og det er, fordi det ikke er en opgave, myndighederne selv kan klare – selvom man i de største banker har Finanstilsynets medarbejdere siddende ude i selve bankerne (Danske Bank er en af seks finansielle institutioner i Danmark, der anses for så vigtige for den finansielle stabilitet, at de er underlagt et særligt regelsæt).

Topchefer som Thomas Borgen skal tage stilling til mange ting – og lytter kun til ganske få. Desværre for Thomas Borgen fandt han ikke anledning til at gribe hurtigt nok ind; han troede, problemet var under kontrol, og havde måske ikke fantasi til at forestille sig, at en god del af den estiske banks medarbejdere var hårdkogte kriminelle.
 
Og måske syntes han også, at den estiske afdeling tjente for mange penge til, at man blot kunne afskrive den. Det kan dog ikke dokumenteres. Vi ved dog, at banken undlod at investere i indførelsen af et nyt IT-system i den estiske bank, og det har uden tvivl gjort det vanskeligere at monitorere de ulovlige handlinger.
 
Amerikansk bøde på 30-50 mia. kroner
Udover, at det danske bagmandspoliti undersøger Danske Bank, er det direkte livstruende, at de amerikanske myndigheder muligvis også undersøger banken. Amerikanerne har deres helt egne retssikkerhedsprincipper, som indebærer, at hvis en bank har aktiviteter i USA, så kan den også blive omfattet af amerikansk lov, selvom de kriminelle handlinger finder sted i et andet land og slet ikke involverer amerikanske virksomheder eller borgere.
 
Det er nok, at der har været amerikansk valuta involveret i de ulovlige aktiviteter, og naturligvis har der det. Amerikanske dollars er verdens mest udbredte valuta – også blandt kriminelle. Amerikanerne kalder dette særlige princip ”Global Reach”. Danske Bank kan få kærligheden at føle ved, at de amerikanske myndigheder giver en bøde i størrelsesordenen 30-50 mia. kr. Rygterne går på, at det er blevet politisk. Amerikanske beslutningstagere er fortørnede over, at man i EU deler betydelige bøder ud til amerikanske selskaber som Microsoft, Google, Apple og Amazon. Måske kommer aktionærerne i Danske Bank til at betale en del af prisen for det.
 
 

Danske Bank fik onsdag aktietæsk på børsen efter, at banken havde fremlagt sin interne undersøgelse af hvidvaskningssagen. Aktien faldt med 3,4 procent, og banken mistede dermed 5,2 milliarder kroner i værdi.

Uanset hvad, har sagen indtil nu kostet aktionærerne ca. 50 % af aktiekursen siden, sagen tog fart i løbet af foråret 2018. Undgår banken en bøde på op til 50 mia. kr., må det forventes, at aktiekursen hurtigt vil stige igen med et tilsvarende beløb – men ingen kan vide, hvor hårdt banken ender med at blive straffet.

Banken havde nok i 2017 håbet på, at dens egen rapport, som er udarbejdet af Bruun & Hjejle, kunne dæmme op for kritikken. Men tilsyneladende er bankens indsats hele tiden et eller to skridt efter udviklingen. Danske Bank har fuldstændig mistet kontrollen og er stort set i samme situation som Deutche Bank, hvor et lignende forløb næsten endte med at koste den livet.
 
Alligevel gør banken, hvad den kan for at dæmme op for ulykkerne. Det kan naturligvis ikke bekræftes, men noget kunne tyde på, at banken selv har lækket en række af sagens detaljer. Eksempelvis dele af en rapport fra det amerikanske konsulenthus Promentory Financial, som banken selv har hyret til at gennemføre en undersøgelse af hvidvaskningsagen.
 
Undersøgelsen ledes af en tidligere leder af New Yorks finanstilsyn, som ingen mistænker for at lække noget som helst. Men banken kan have haft en interesse i at dele noget af rapporten for at undgå den helt store eksplosion. Det svarer til at hive et plaster langsomt af såret, men omvendt ville en pludselig afsløring af et gigantisk stort tal måske have været værre.
 
Kim Larsen er et godt eksempel på, at selv den bedst eksekverede kommunikationsindsats næsten kan blive pinlig, når først en virksomhed er kommet ind i orkanens øje.
 
 
Den umulige kommunikationsopgave
Til at styre kommunikationen har banken kommunikationschef Kim Larsen, der er kendt som en dygtig rådgiver, og som allerede cementerede sin position i banken, mens Eivind Kolding var CEO. Kim Larsen har altså god erfaring med at følge topledere i deres nedsmeltning. Hvordan han selv mener at have grebet sagen an, kunne man læse i en artikel i fagbladet Journalisten.
 
Danske Banks kommunikationschef, hvis krisekommunikation kom en postgang for sent. Foto: Anne Bæk/Scanpix Ritzau.
 
Kim Larsen sætter ikke sit lys under en skæppe, men denne sag er tabt på alle leder og kanter – nu handler det blot om at redde stumperne.
 
Kim Larsen er et godt eksempel på, at selv den bedst eksekverede kommunikationsindsats næsten kan blive pinlig, når først en virksomhed er kommet ind i orkanens øje.
Man kan spørge sig selv, om samfundet i tilstrækkelig grad kan holde øje med, hvad der foregår i landets banker. Svaret er afgjort nej. Det danske finanstilsyn har ingen mulighed for at kontrollere alle bankens kapitalbevægelser, når de finder sted på tværs af landegrænser, og selvom Danmark skulle træde ind i EU’s Bankunion, så det Europæiske Finanstilsyn kunne stå for tilsynet, bliver det et problem, at Danmark har sin egen valuta.
 
Dermed er Danske Bank med til at styre pengemængden via sine udlån, og derfor skal Nationalbanken også være involveret i tilsynet med banken, da pengepolitik er deres ansvarsområde. Mere effektiv og grænseoverskridende kontrol ville altså kræve suverænitetsafgivelse og reelt også, at vi indtræder i euroen.
 
Det er nok tvivlsomt, om hadet til Danske Bank vil kunne overskygge befolkningens uvilje ved at træde ind i euroen. Derfor må vi fæstne lid til, at Danske Bank har ret, når den siger, at den fremover ikke vil være involveret i en lignende sag. Banken må under alle omstændigheder være klar over, at tålmodigheden med den er ved at rinde ud. Danske Bank er lige nu ikke danskernes bank, men skandalernes bank.

Relaterede artikler

Danske Banks møgbeskidte russiske undertøj - Det er ikke så meget det, at Danske Bank tilbage i 2011-2012 rullede et stort antal milliarder igennem banken uden at ha...
Sådan bliver du en bedre hvidvask-kommunikatør - Blot en tanke, men jeg synes, at det er for let at kloge sig på andres krisesager og kritisere. Problemet er, at vi ikke...
Danske Bank-formanden skyder efter mål i bevægelse - Hvad der fra bankens side måske var tænkt som en fremstrakt, brødebetynget, økonomisk hånd - et ønske om at vise samfund...
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op - Danske Banks omdømme har fået det ene hak efter det andet, siden Berlingskes gravegruppe i marts 2017 breakede historien...
Fik du også 73 mio. da du blev fyret? - Topchef i Danske Bank Thomas Borgen forlader sin stilling med et tocifret millionbeløb, men det er ikke en sjældenhed i ...
Pressechefernes årlige karakterbog er landet - Farvel, Danske Bank – velkommen til SAS og Københavns Lufthavne. Journalisternes tilfredshed med pressecheferne i den da...
Saudi-Arabiens kongespin - Du kender det. Du er kronprins i et modbydeligt fundamentalistisk kongerige, der lever af olieindtægter og generøst dele...
Britta bashing Safari - Britta-sagen har været på alles læber, siden det første gang kom frem, at en offentligt ansat fra Hvidovre havde snydt s...
Bech-Bruun Bedrag ..? - Advokatfirmaet Bech-Bruun er midt i orkanens øje i en mediestorm, der nok ikke driver over lige foreløbig. De står til a...
"Der er ikke nogen, der ikke er berørt" - En tragedie, der kostede otte personer livet og var den værste togulykke i 30 år. Et lyntog på Storebæltsbroen blev ramt...
Derfor virkede DB Cargos krisekommunikation - Under den tragiske ulykke på Storebæltsbroen klarede Politiet og DB Cargo krisekommunikationen til topkarakter under eks...
Deres møbler ligner lort, men budskaberne skinner - Oxfam IBIS leverer lige nu positioneringsarbejde i verdensklasse. De er med på alle dagsordener, hvor de kan vinkle dere...
Årets KOM-pris går til.. - Professor Winni Johansen og professor Finn Frandsen har i årtier arbejdet for at sætte krisekommunikation på landkortet....
Danske Banks genoprejsning - Efter sigtelsen af Thomas Borgen er den hollandske bankmand Chris Vogelzang blevet udpeget som ny administrerende direkt...
Nets: grovere end grovgrisk - 7.000.000.000. Så meget mener ledelsen i Nets, de fortjener i bonus for at passe deres arbejde. Tilsyneladende kom det s...
Krisekommunikation: state of the art 1980-2020 - 1980’erne var kriseledelsens årti, mens 1990’erne var krisekommunikationens årti. Den store udfordring i de kommende ti ...

Giv din stemme

18 stemmer
3,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

presserådgivere

Se alle job Indryk job

Job

Videojournalist

Frist: 15. august

Fundraiser

Frist: 8. august kl. 12.00

Corporate Brand Manager

Frist: 20. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.