Retorisk analyse af Bidens BLM-tale
Endelig bed Biden fra sig

Biden stod i klar kontrast til Trump. Getty.

Efter at have ført en kælderkampagne i de seneste måneder trådte Joe Biden for første gang frem som sit partis ukronede udfordrer til Donald Trump i novembers præsidentvalg. Det gjorde Biden med en tale, der både i udførelse, temaer og ord søgte at skabe så meget kontrast til den nuværende amerikanske præsident som muligt.
Der har længe været talt om, at Biden kan udfordre Trump blandt andet ved at skabe en troværdig kontrast til Trumps konfliktfyldte ledelsesstil og præsentere sig som den samlende figur, som USA altid sukker efter, når de diskuterer præsidentkandidater. 
 
Biden gjorde sit bedste for at udfylde denne rolle i sin tale den 2. juni, hvor især patos fik lov til at fylde på grund af den betændte situation, USA befinder sig i. 
 
 
It’s the empathy, stupid! 
Trumps problemer i rollen som landsfader har ofte været, at hans skift fra empatiske udtalelser til angreb på modstandere har været så hurtig og brat, at empatien er druknet i de efterfølgende kontroverser.
 
I den velkomponerede tale byggede Biden derimod tålmodigt op til skiftet fra omsorgsfuldt talerør for nationen til kampklar præsidentkandidat, hvor tordenen, når den begyndte at buldre i Bidens ord, fremstod mere gennemtænkt og oprigtigt indigneret.
 
Biden talte om afroamerikanernes smerte i kølvandet på de mange overgreb, men også om, at præsidentens rolle var følgende: ”That's what the presidency is: a duty of care.” Lederskab for Biden handlede ikke om at fremstå stærk, men om at kunne genkende smerte og udvise empati over for befolkningen.
 
Biden fremstår i endnu højere grad end Hillary Clinton som en tredje-periode-kandidat for Obamas agenda frem for en selvstændig kandidat.
 
Denne empati leverede Biden et personligt fundament for ved kort at referere til sin søn, Beau Biden, der døde fem år tidligere den 30. maj i 2015: “I know what it means to grieve. My losses are not the same as the losses felt by so many. But I know what it is to feel like you cannot go on.” 
 
Biden sidestillede ikke sin personlige tragedie med den nuværende nationale tragedie, men følelserne ved tabet af et menneskeliv blev brugt af Biden til at tale om frustrationen følt af demonstranterne.
 
Ekko af Obama
På denne måde formåede Biden at tale om de tungere sider af USA's historiske arvegods. Det er en vinkel, som tidligere præsident Barack Obama også endte med at bruge i sine taler om USA's historie.
 
Biden fremstår i endnu højere grad end Hillary Clinton som en tredje-periode-kandidat for Obamas agenda frem for en selvstændig kandidat.
 
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og tidligere præsidenter som Lyndon B. Johnson og George H.W. Bush kunne med fordel trække på ordene fra deres mere karismatiske forgængere John F. Kennedy og Ronald Reagan.
 
"The arc of a moral universe is long, it bends toward justice". Getty.
 
Biden kendes indtil videre af de fleste unge i USA som Obamas tro følgesvend. Derfor giver det også mening for ham at gribe ud efter ordene fra Obama, hvilket han gjorde i denne tale ved at trække på lignende paralleller til f.eks. Martin Luther King Jr. og 1960’ernes borgerrettighedskamp:
 
“A few days before Dr. King was murdered, he gave a final Sunday sermon in Washington. He told us that though the arc of a moral universe is long, it bends toward justice.”
 
Ideen om en bue gennem historien mod mere retfærdighed benyttede Obama sig også af flere gange i sine valgkampagner, og det kan også blive et gennemgående begreb for Bidens valgkamp.
 
Økonomisk retfærdighed over for lov og orden
Et andet begreb, som Biden introducerede som et muligt valgslogan i talen var udtrykket “Economic Justice”.
 
Det trækker også på Martin Luther King Jr.s fokus på økonomien som en måde at forbedre ulighederne i det amerikanske samfund, og samtidig står “justice” i kontrast til Trumps “Law and Order”-fokus.
 
Det sidste repræsenterer netop det system, som demonstranterne ønsker ændret, mens ideen om retfærdighed kan siges at være en mere fundamental, men formbar størrelse i befolkningens bevidsthed.
 
Samtidig koblede Biden også Trumps ord til 1960’ernes opbrudstid. Trumps tweet om, at urolighederne ville blive mødt med skudsalver: “when the looting starts, the shooting starts”, blev fremhævet som stammende fra den racistiske politileder Walter Headley tilbage i 1960’erne. 
 
En anden figur, Biden valgte at koble på Trump, var Bull Connor, som også var en fremtrædende modstander af borgerrettighedsbevægelsen.
 
Døm en præsident på bogomslaget
Det var dog ikke kun retorisk arvegods fra individer, som Biden præsenterede med intentionen om at etablere grundlæggende kontraster mellem sig selv og Trump.
 
Biden forsøgte at punktere Trumps nylige tur til en kirke beliggende ved Det Hvide Hus ved at fremhæve det hule i handlingen:
 
“The President held up a bible at St. John's church yesterday. If he opened it instead of brandishing it, he could have learned something… In addition to the Bible, he might also want to open the U.S. Constitution. If he did, he'd find the First Amendment.”
 
Med disse referencer til bøger og deres indhold fik Biden fremstillet Trump som en leder uden egentligt kendskab til nogle af de mest grundlæggende tekster i USA.
 
Sleepy Joes slørede stemme
Biden er en ældre herre, og der var flere gange undervejs i talen, hvor han var ved at fortale sig. Men for en gangs skyld fremstod skrøbeligheden ikke kun som en hæmsko, men også som en fordel grundet temaerne om empati og national sorgbearbejdning.
 
Trump er langt fra en fejlfri taler. Hvor han tromler igennem sine fortalelser, holdt Biden i denne tale inde, når teksten på teleprompteren blev fejllæst.
 
Det handler om noget fundamentalt i USA, når amerikanerne går til valgurnerne i november. Meget tydeligere kunne Bidens kampagnebudskab nok ikke skæres ud. 
 
Fremfor at lade som ingenting og finde på nye ord gentog Biden sine sætninger, hvis han sagde noget forkert.
 
Spørgsmålet er, om det er nok til at undgå, at modstanderne stadig vil slå på Bidens manglende skarphed i leveringen af offentlige ord.
 
Biden tog masken fra munden
Da Biden gik på talerstolen, tog han symbolsk en maske væk fra ansigtet. Det skulle formodentlig signalere en kontrast til Trumps fravalg af masker under coronakrisen, men det kunne lige så vel være et signal om, at Biden nu ville tage bladet fra munden.
 
Det gjorde han blandt andet med dette citat:
 
“I wish I could say this hate began with Donald Trump and will end with him. It didn't and it won't.” 
 
Meget tydeligere kunne Bidens kampagnebudskab nok ikke skæres ud. Det handler om noget fundamentalt i USA, når amerikanerne går til valgurnerne i november.
 
En kamp, der aldrig kan vindes
Biden talte uden filter om problemerne i USA, og det ledte også til talens mest bemærkelsesværdige del, hvor han for en stund gik væk fra ideen om amerikansk exceptionalisme:
 
“American history isn't a fairytale with a guaranteed happy ending. The battle for the soul of this nation has been a constant push-and-pull for more than 240 years. A tug of war between the American ideal that we are all created equal and the harsh reality that racism has long torn us apart. The honest truth is both elements are part of the American character. At our best, the American ideal wins out. It's never a rout. It's always a fight. And the battle is never finally won.”
 
Demokraternes sidste håb. Getty.
 
Det er sjældent, at en præsidentkandidat taler så råt om USA som nation, hvor tendensen ellers er at tale om en glorværdig fortid eller en fremtid fuld af potentiale.
 
I stedet talte Biden om racisme som en indgroet del af den amerikanske nationalkarakter, og at denne mørkere side af den nationale psyke aldrig er blevet tildelt et endegyldigt nederlag.
 
Politikere skal ofte sørge for ikke at afslutte kampen i deres taler, så kommende vælgere også kan være med. Det lagde Bidens erkendelser i denne tale også i den grad op til.
 
Andre stemmer har grebet momentet mere klart og tydeligt end Biden. Men den tidligere vicepræsident har med talen den 2. juni vist sig villig og klar til at tale Trump imod på den arena, der kan vise sig som en af de mest afgørende for USA's fremtid.

Relaterede artikler

Mistro til Washington dominerer amerikansk politik - Over de seneste 20 år kunne USA’s præsidenter ikke have været mere forskellige – i hvert fald ikke, når vi kigger på ove...
Et nøje planlagt mediecirkus - Ingen er bedre til at føre valgkamp end amerikanerne. De ved præcist, hvad de laver. De er dybt professionelle og voldso...
Trump: frelseren sendt af Gud - ‘Gud sendte Donald Trump, som han sendte Jesus, for at redde os alle’. ‘Muslimerne skaber rav i den, og Koranen er ond’....
Kommunikationskaos i Iowa - Demokraternes partiofficerer i Iowa leverede natten til tirsdag en kommunikativ katastrofe af utilgiveligt omfang. Ved d...
Kan penge erstatte græsrødder og momentum? - Hvad kan forklare, at den 78-årige senator Bernie Sanders stryger igennem de amerikanske primærvalg med en koalition af ...
Biden Bites Back - Super Tuesday blev lige så turbulent som forventet, efter at flere moderate kandidater trak sig mandag til fordel for Jo...
Beating Trump! - Super Tuesday var en sejrens dag for Joe Biden. Som en anden Comeback Grandpa slog han eftertrykkeligt Bernie Sanders. S...
Bidens bedre halvdel - Demokraternes eneste håb for at slå Donald Trump er en 77-årig gammel mand, der har haft to aneurismer i hjernen og i øj...
Trumphviskeren - Manden i spidsen for Trumps genvalg, Brad Parscale, chokerede verden, da han for fire år siden gjorde Facebook til et po...
COVID-19: Bogreolen er det nye powersuit - Vores private gemakker er under COVID-19 blevet mødelokale for hele verden. Pludselig er det blevet afgørende, at vi kan...
Klumme: Tak til dig, der demonstrerede - I søndags gik ca. 15.000 københavnere på gaden i protest mod strukturel uretfærdighed. Og jeg skal da lige love for, at ...
Er jeg racist? - Er jeg racist? Betyder hvide liv ikke noget? Hvem er de overhovedet? Og skal vi ikke bare se mennesker i stedet for sort...
Aloha! Skal du med i borgerkrig? - Grupper af svært bevæbnede civile amerikanere med taktisk udrustning, camouflageuniformer og stormgeværer. Billederne er...
Historiske Harris - Vi har længe ventet på, hvem Joe Biden ville vælge som sin vicepræsident. I går kom svaret: Det blev Kamala Harris. Et v...
Republikansk retorik: Trump eller kaos - Trumps tale ved Republikanernes partikonvent var på mange måder et skoleeksempel på de to sider af Trumps retorik, der h...
De største myter om amerikansk politik - Valget nærmer sig med hastige skridt. Men halve sandheder og deciderede fejlagtigheder dominerer debatten om USA. Det er...

Giv din stemme

14 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Job

Senior Editor & Journalist

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 25. oktober

Art director

Frist: 1. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.